Læsetid: 2 min.

Københavns svage beboere sorteres fra

5. juni 2000

Narkomaner, bumser og psykisk syge er ikke velkomne i Københavns mange nye andelsbolig-foreninger

Københavns Kommunes frasalg af beboelsesejendomme vil på lang sigt betyde, at svage grupper ryger ud af de nye andelsforeninger.
Det viser en ny rapport, som konsulentfirmaet COWI har lavet for Københavns Kommune og By- og Boligministeriet om virkningerne af salget af beboelsesejendommene.
Det er stadig de fattigste københavnere, der bor i de såkaldte TOR-ejendomme. 90 procent af boligerne er blevet købt på meget fordelagtige andelsvilkår af de beboere, der boede i lejlighederne, dengang de tilhørte kommunen.
Og undersøgelsen peger på, at de svage beboere opnår en "social gevinst", fordi der "nu i stigende grad udøves en slags kærlig-kritisk social kontrol af beboerne."
Men på længere sigt vil beboersammensætningen angiveligt ændre sig, konkluderer COWI.

Nye kriterier
De nye tilflyttere er socialt og økonomisk stærkere end de, der flyttede ind, før ejendommene blev solgt.
Antallet af studerende er steget på bekostning af førtidspensionister og arbejdsløse, som tidligere udgjorde en stor del af indflytterne. Samtidig står det højt på foreningernes dagsorden at sammenlægge boliger med henblik på at fastholde unge par og børnefamilier.
Som omtalt i Information i forrige uge har Københavns Kommune voldsomme problemer med at huse boligløse, netop pga. af frasalg af kommunens lejligheder. TOR-ejendommene rummer 19.300 boliger, hvilket svarer til syv procent af boligmassen i kommunen.
I øjeblikket står 500 københavnere på akut venteliste til en bolig. Kriterierne, for hvem, der kan flytte ind i andelslejlighederne, har ligeledes ændret sig.
Hvor det før var kommunens boligsociale kriterier, der åbnede døren til en lejlighed, er det nu økonomi, væremåde og ansvarlighed, der gælder.

Kærlig-kritisk kontrol
Ifølge en spørgeskemaundersøgelse blandt andelsboligforeningerne fremgår det, at andelshaverne foretrækker økonomisk solide beboere, familier, engagerede personer og studerende. De ikke ønskede grupper er narkomaner, stærkt alkoholiserede mennesker, psykisk syge og dårlige betalere.
Den kærlig-kritiske kontrol, der bl.a. går ud på større kontakt blandt beboerne, omfatter dog ikke de allersvageste beboere.
"Tidligere anviste kommunen lejligheder til folk, der havde behov for tag over hovedet. De andre beboere blev ikke spurgt. Så man kan ikke afvise, at beboersammensætningen ændrer sig, når andelshaverne selv skal bestemme. Det rejser nogle nye vinkler på boligpolitikken, om hvad gør man med de svageste," siger kontorchef i By-og Boligministeriet, Margrete Pump.
Medlem af Borgerrepræsentationen for SF, Hellen Hedemann, der også sidder i Familie- og Arbejdsmarkedetsudvalget, er stærkt kritisk overfor udviklingen i kommunen.
"Huspriserne betyder, at arbejdsløse ikke råd til at bo i en andelsbolig. Det er problem, specielt fordi kommunen har solgt sine anvisningsejendomme," siger hun. SF mener , at kommunen skal i gang med at bygge nye boliger.
"Socialdemokratiet og de borgerlige besluttede ved sidste budgetforlig at bygge 60 nye almene boliger. Det er til grin, når vi har brug for knapt et par tusinde om året," siger Hellen Hedemann.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken den ansvarlige borgmester Winnie Larsen-Jensen (S) eller overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu