Læsetid: 3 min.

Koldkrigens scrapbog

17. juni 2000

Fra Informations billedarkiv har vi udvalgt disse billeder af et Danmark, der igennem de ideologiske konflikter bekymrede sig, hyggede sig, argumenterede, demonstrerede og lejlighedsvis kom op at slås

BALLADE OM BERLINGSKE - En drastisk sparerunde i Det Berlingske Hus udløste i 1977 141 dages strejkelukning og blokader med deltagelse af udenforstående, der så konflikten som et opgør med storkapitalen. Den unge mand, der i forgrunden omfavner en betjent, har bevaret sin interesse for bladverdenen. Det er Informations nuværende ansvarshavende redaktør Jørgen Steen Nielsen. Konflikten kom til at tære så hårdt på de berlingske kræfter, at en rekonstruktion i 1982 måtte gennemføres med indskud fra den danske storkapital. Heriblandt A.P. Møller koncernen, der i år 2000 blev så fornærmet over en kritisk berlingske-serie om A.P. Møllers rolle i besættelsestidens værnemagerforetagende Riffelsyndikatet, at koncernen har sat sine aktier til salg. Derved er muliggjort, at Det Berlingske Hus kommer på udenlandske hænder.KONGELIG

MODTAGELSE - Den sovjetiske stats- og partichef Nikita Khrusjtjov aflagde i 1964 officielt danmarksbesøg, hvor han udfoldede sin jovialitet. "Jeg er den rare Krussemand," sang en maskeret Bodil Udsen i en ironisk vise i Cirkusrevyen. I sit hjemland havde Khrusjtov i 1956 fordømt Stalin-tidens terror og tilladt større grad af frihed. Som leder var han impulsiv, og hans reformer kørte fast i partiapparatet. At han i 1962 tilsyneladende kom til at bøje sig for amerikanerne i Cuba-krisen, var medvirkende til, at han i 1964 blev afsat ved et paladskup. Kosygin og Brezhnev tog over som tandem, indtil Brezhnev fik skubbet Kosygin af sadlen og kørte solo videre ind i 'stagnations-årene' og tiltagende forkalkning.

REVOLUTIONÆRT ELLER SMÅBORGERLIGT? - Danmarks Kommunistiske Parti forblev i Den Kolde Krigs år trofast mod Moskva. Ungdomsoprøret i 1968 gik uden om DKP. Først da den økonomiske krise satte ind efter 1973, begyndte en større del af venstrefløjen at se DKP som en velorganiseret og slagkraftig mulighed, der tilmed havde gode venner i udlandet. Partiet var dybt afhængigt af midler tilført fra østblokken, ofte kamoufleret som bestillinger af ydelser fra partibladet Land og Folk's trykkeri. I Københavns Fælledpark holdt Land og Folk velbesøgte festivaler, hvorfra dette billede stammer. KGB's daværende spionchef i København har siden fortalt, at der var forbud mod at hverve organiserede kommunister som agenter. De på forhånd i de danske efterretningstjenesters søgelys.

RØDE MOR - 1970'er-rockgruppe med oprindelse i det socialistiske kunstnerkollektiv af samme navn. Blandt førende navne var Troels Trier og Rebecca Brüel, siden kom gadegøglerne Erik Clausen og Leif Sylvester Petersen til. Gruppens hits omfattede Født til velfærd, Strømer, dans med mig og rockrevyen Hjemlig hygge. De fleste af de røde mødre er forblevet synlige i dansk kulturliv.

FOLKELIG ATOMPROTEST - Uviljen mod atomoprustningen rakte langt videre end den traditionelle venstrefløj. I 1970'erne opstillede Sovjet de kortrækkende SS20-missiler, der kunne nå mål i Europa, men ikke i USA. Da tysklands socialdemokratiske kansler Helmuth Schmidt fik NATO til som modsvar at opstille de amerikanske Pershing-raketter, udløste det massive protester i Vesteuropa. At fredsbevægelserne ikke tilsvarende havde protesteret mod den sovjetiske opstilling, blev brugt som beskyldning for, at de var i Moskvas sold. NATO's fasthed skabte grundlag for, at begge siders kortrækkende raketsystemer blev opgivet ved forhandling. Mellem USA's Reagan og Sovjets Gorbatjov kom der sidenhen for alvor gang i nedrustningsaftalerne.

TO FOLKEFORFØRERE - Ved 'jordskredsvalget' i 1973 rykkede både Erhard Jakobsen og Knud Jespersen ind i Folketinget som partiledere. Erhard Jakobsen var sprunget fra Socialdemokratiet i protest mod partiets venstredrejning og stiftede sine egne Centrumsdemokrater. Han var også manden bag 'Aktive Lyttere og Seere', der overvågede, om Danmarks Radio holdt sig på den politiske neutralitets trange sti. Knud Jespersens djærve appel i økonomiske krisetider førte Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, ud af den politiske ørken, partiet havde befundet sig i, siden det i 1960 tabte sin folketingsrepræsentation til Socialistisk Folkeparti. Jespersen døde i 1977 og blev afløst af den farveløse Jørgen Jensen. I 1979 røg DKP ud igen. Denne gang varigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu