Analyse
Læsetid: 5 min.

KRIG I MONTENEGRO

10. juni 2000

Montenegro går til valg i morgen, men må affinde sig med bare at være en vigtig brik i den serbiske leder Slobodan Milosevic' fremtid

Vælgerne i to kommuner i Montenegro stemmer i morgen, hvad der er blevet betegnet som et skæbnevalg om republikkens fremtid - en mini-folkeafstemning om selvstændighed. Men Montenegros skæbne bliver i virkeligheden ikke afgjort i valglokalerne. Det gør den derimod 500 kilometer væk i Beograd i den serbiske leder Slobodan Milosevic' kringlede hjerne.
Op til valget i morgen har iagttagere og politikere fra Montenegros regerende koalition, der støttes af Vesten og går ind for mere selvstændighed, gang på gang kritiseret Jugoslaviens præsident Slobodan Milosevic' store indflydelse på Montenegros fremtid.
Det lille Montenegro, der er halvt så stort som Jylland, udgør sammen med Serbien de to tilbageværende delstater i Jugoslavien.
Og det er Slobodan Milosevic, der afgør, hvad der skal ske med Montenegro ud fra en brug eller smid væk-filosofi. Enten kan han nemlig bruge Montenegros stemmer til at ændre den jugoslaviske forfatning i det jugoslaviske parlament. Med en ny forfatning kan Milosevic så blive præsident igen. Hans nuværende fire år som Jugoslaviens præsident udløber til næste sommer, og han kan ifølge den jugoslaviske grundlov ikke blive genvalgt.
Men det kan paradoksalt nok være i Milosevic' interesse at lade Montenegro gå.

Dermed opstår der en ny statsdannelse med et behov for en grundlov, og dermed kan Milosevic blive præsident for et nyt Serbien. Milosevic har tidligere i to perioder indtil 1997 været præsident i Serbien, så han kan ikke vælges til præsident igen ifølge den nuværende serbiske grundlov. Milosevic plejer at handle ud fra paragraffer, og først hvis de ikke passer ham, laver han dem om.
Milosevic sagde omkring jul, at hvis Montenegro virkelig ville være selvstændig, så kunne man ikke forhindre republikken i det. Men hans håndlanger - fascistlederen Vojislav Seselj, der er viceregeringschef - siger til gengæld med eder og besværgelser, at Montenegros plads er i Jugoslavien.
Men hvad Milosevic end finder på, er det sandsynligt, at det kommer til blodsudgydelser. Det har han vist med de andre tidligere jugoslaviske republikker som Slovenien, Kroatien og Bosnien-Hercegovina, som først fik lov til at forlade Jugoslavien efter krige. Det samme kan siges om Kosovo.
Selv om Milosevic vil lade Montenegro gå sin vej, kan han tænkes at skabe en konflikt ved for eksempel at benytte de omkring 20.000 jugoslaviske soldater, som han har kontrol med i Montenegro. Men han kan også tænkes at bakke hurtigt ud af en konflikt for dermed at blive set som en fredsskaber.
Det kan komme til uro i Montenegro allerede på mandag, når valgresultatet bliver offentliggjort. Oppositionen i Montenegro, der kontrolleres af Milosevic, har sagt, at den ikke vil anerkende et resultat, der er et resultat af valgsvindel. "Vi vinder, hvis valget går ærligt til," mener oppositionslederen Momir Bulatovic. Men det ser ud til, at hans modstandere vinder - i hvert fald i hovedstaden Podgorica, som er langt den vigtigste kommune ved valget i morgen.
Oppositionen beskylder allerede nu de lokale myndigheder i Montenegro for at svindle med vælgerregistreringer. Det afvises af medarbejdere i OSCE - Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa - som overvåger valget. De siger, at der har været problemer med at registrere vælgere, men det er tekniske problemer og ikke resultatet af bevidst politisk svindel.

Der har tidligere været uro i Montenegro efter valg, som oppositionen ikke ville anerkende.
Et varsel om uro fik man i sidste uge, da en sikkerhedsrådgiver til Montenegros præsident Milo Djukanovic blev skudt ned og dræbt på gaden ud for sit hjem.
Det var det første af den slags drab i Montenegro, mens en række lignende mord er blevet begået i Serbien i den seneste tid. Drabet på den montenegrinske rådgiver var så professionelt udført, at morderne skal findes uden for Montenegro, og dermed menes i Serbien.
Hvad enten mandag bringer ro eller uro i Montenegro, så sker det ikke uden, at det er godkendt af Milosevic. Han viste i foråret sin magt, da han beordrede SNP, der er hans støtteparti i Montenegro, ind i en koalition med fascistlederen Vojislav Seseljs radikale parti og det stalinistiske JUL, der ledes af Slobodan Milosevic' kone Mira Markovic. De to partier er Milosevic' støttepartier i Serbien, men de er langt fra god tone i det politisk mere moderate Montenegro. Faktisk fik JUL ved sidste parlamentsvalg i Montenegro for to år siden kun få hundrede stemmer over hele republikken.
SNP - det store oppositionsparti i Montenegro - var først imod Milosevic' ide om en bred koalition, men blev så nødt til at sluge den. Koalitionen er så grotesk og kan skræmme vælgere på midterfløjen væk, at flere iagttagere mener, at Milosevic' plan i virkeligheden går ud på at svække sine støtter i Montenegro. Dermed ville det blive lettere for Montenegro at blive selvstændigt, og dermed ville Milosevic få en ny statsdannelse at kalde sig præsident for.
Måske er tiden ikke moden for Milosevic lige nu. Han har problemer med uro i Serbien. Derfor vil han muligvis prøve at få bugt med det, før han kaster sig over Montenegro. Han har tid endnu, før hans præsidentperiode udløber til næste sommer.
"Vi venter en periode med drastiske skridt fra Milosevic i begyndelsen af næste år," siger Rifat Rastoder, der er næstformand i Montenegros parlament og medlem af den regerende koalition. "På det tidspunkt vil vi også gerne have en folkeafstemning i Montenegro om selvstændighed," siger han til Information.
Men Rifat Rastoder gør opmærksom på, at hans parti - socialdemokraterne - er et af de mest ivrige for at blive selvstændigt.

Det største parti i den regerende koalition, DPS under ledelse af Montenegros præsident Milo Djukanovic, har lagt en mere forsigtig kurs. Partiet truer med en folkeafstemning om uafhængighed, men vil gerne først forhandle med Serbien om en løsere union.
Montenegros regerings-koalition fremlagde i august sidste år en "platform" for forhandlinger, men Serbien tager sig god tid og har endnu ikke svaret.
Netop denne "platform" gør det svært for Montenegros regering at deltage i jugoslaviske parlamentsvalg, som er planlagt til efteråret. Hvis Montenegro går med til valg, betyder det, at republikken anerkender, at den hører ind under Jugoslavien. Men en montenegrinsk boykot af valget vil glæde Milosevic, for dermed kan han få flertal for at ændre forfatningen. Blandt andet derfor presser især USA på for at få Montenegro til at deltage i valgene. Men flere iagttagere i Podgorica ser allerede nu de føderale valg som den næste konflikt mellem Montenegro og Serbien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her