Læsetid: 2 min.

Latteren blev væk i Hjørring

29. juni 2000

Hjørring revyen kan ikke få Vendelbohus til at runge af latter

Revy
Det er lidt underligt. Man har set og hørt fem glimrende, musikalsk begavede skuespillere flintre ud og ind over scenen, spille, synge, danse, altsammen velsmurt og professionelt, hørt en god del, der kalder på det stille smil, det lille fnis, rytmen i fødderne. Og alligevel, det fænger ikke helt, ikke uafvendeligt stigende, ikke udløst i den store befriende latter. Vendelbohus runger ikke af den, sådan som Hjørring revyen ellers plejer at få det til.
Teksterne - af gud og hvermand - er vel hverken værre eller bedre end vanligt. Ikke præget af den store satire, ikke det rablende nonsens-vanvid, ikke megen poesi, men sådan midt i strømmen, med mange små sjove detaljer.
Måske det snarere har noget at gøre med disponeringen af numrene. Første del er klart bedst, med stigende tekstlig intensitet, og med hele to glansnumre for revyens mest gnistrende stjerne,
Niels Ellegaard; et med portrættet af en yderst frygtsom høflig manufakturhandler i den gamle stil, i brunt og med butterfly, og et som det stik modsatte, 'folkesangeren' med den store succes, købmandens Jørgen "med det flade baghoved," der tilbage på hjemmebanen oser af selvglæde og er "næsten lissom jer," høvederne i salen. Helt ud i jargonen supercool moderne - i stil med Skollers klassiske Hugo - "hva' så Hjørring?" som han siger.

Små fikse dansenumre
Efter pausen kommer den obligate sponsor-hyldest, men i dette regi alt alt for lang - og uden forne revyers rablende surrealistiske rim-vid - og derefter kommer der ikke rigtig flere portræt-tekster, men mestendels små fikse musikalske dansenumre, som isoleret set kan være helt okay, men som på række sænker mulighederne for førnævnte latterhulk - det som vi vel alle drømmer om, når vi går til revy. En mere rytmisk afvejet vekslen ville have klædt forestillingen. At salen så ikke var fuldsat denne aften medvirkede vel også til at andendelen faldt noget mat ud. En lagkage skal komponeres meget omhyggeligt.
Jeg er sikkert lidt uretfærdig - og andre har rost revyen i høje toner - for når jeg kigger ned over numrene er der bestemt mange små perler. Niels Ellegaard er allerede nævnt. Karsten Jansfort er også fin og selvironisk i flere sekvenser, Hans Holtegaard vendelbo-solid, adræt og velsyngende, Ina-Miriam Rosenbaum som altid stensikker, og også Bente Eskesen har udmærkede stunder. Men at remse mere op tjener knap noget formål. Man glemmer hurtigt det meste, og the highlights akkumulerer som sagt ikke rigtig - efter pausen.
Men hygge sig, det gør man da. Og indfatningen, musikalsk og scenografisk, er upåklagelig.

*Hjørring revyen 2000. 'Ka' det nu betale sig ? ' Instruktion: Ulla Thordal-Christensen. Kapelmester: Niels Søren Hansen. Scenografi: Klaus Kristensen. Koreografi: Peter Friis. Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum, Hans Holtegaard, Karsten Jansfort, Niels Ellegaard og Bente Eskesen. Vendelbohus, Hjørring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu