Lille Istanbul

Tørklæder og push up-BH ved Kottbusser Tor

FORMAT - SOMMERTILLÆG

Kreuzberg 2
På bare 15 minutter kører undergrundsbanen U1 fra det fashionable, vestlige Berlin ind i en helt anden verden. Overrumplingen er total. Pludselig står man i 'Lille Istanbul', det største tyrkiske samfund uden for Tyrkiet.
Larmende, tæt, beskidt og levende.
Nær stationen Kottbusser Tor ligger det tyrkiske marked og den frygtelige misforståelse kaldet NKZ - Das Neue Kreuzberger Zentrum - en ti etager høj bygning, som byplanlæggerne klemte ind i Kreuzberg i 70'erne.
Da NKZ blev opført, var den tænkt som et ægte bydelscentrum med et mix af boliger og butikker. Men udviklingen tog en anden retning, og i dag står halvdelen af forretningerne tomme. Affaldet flyder i krogene, de snævre trapper og mørke passager indbyder i forvejen ikke til at gå på opdagelse i komplekset.
En af de største forretninger er overtaget af det muslimske samfund, som har klistret vinduerne til og indrettet en moske i NKZ-slummen.
I gaderne rundt om Kottbusser Tor lader tredje-generations indvandrerne bilradioerne drøne med tyrkisk musik, mens fædrene slubrer te i deres tilrøgede klubber.
Sælger sidste skrig
Lille Istanbul lever næsten løsrevet fra Tyskland. Man behøver slet ikke at kunne tysk for at leve her. Skiltene i Aldi er på tyrkisk, bankerne er tyrkisk ejede og modebutikkerne sælger sidste skrig i tørklæder.
På broen over Landwehr-kanalen er der privat brugtbil-marked - på en heldig dag behøver man
ikke mere end 1.000 D-mark, før man er nogenlunde kørende. Og på fortovet øver den næste generation sig i handelsfaget; Børnene breder et tæppe ud og sætter deres gamle legetøj til salg.
De tyrkiske drenge kommunikerer let og ubesværet på en art pidgen-tysk, hvor tyrkiske og tyske brokker er strøet mellem hinanden, mens pigerne har taget det bedste fra begge kulturer - muslimske tørklæde og en tysk push up-BH.

*Serien fortsætter