Læsetid: 5 min.

'Mit liv er en tragedie..'

14. juni 2000

Lee Si-mo har brugt et halvt århundrede på at opspore sine slægtninge i Nordkorea. Kun for at finde, at de alle på nær en søster er døde

"Mit liv er en tragedie," siger Lee Si-mo og kaster et blik på kortet over Nordkorea. Bag hans skrivebord ligger stabler af sager om splittede familier, der har gennemlevet det samme drama som ham selv, og som han nu forsøger at hjælpe. "I Korea er vi titusinde af familier, som lever på samme måde, splittede siden et halvt århundrede."
Med sit gråsprængte hår og dybe rynker ligner M. Lee sin alder, 77 år.
Som 30-årig under Korea-krigen besluttede han at flygte fra sin hjemby Shinuiju i den nordlige del af landet, og lod dermed sine forældre, to brødre og to søstre bag sig. Da våbenstilstanden blev indgået, befandt han sig i den sydlige del af landet. I 50 år har han ikke hørt nyt fra sine nærmeste.
Det jerntæppe, som deler halvøen ved den 38. breddegrad, er totalt uigennemtrængeligt. "Det er umuligt at høre nyt eller at udveksle breve."

Den første kontakt
Først i 1998 lykkedes det langt om længe Lee at etablere en kontakt. Men ikke uden at skulle igennem adskillige mellemmænd: en koreaner med amerikansk indfødsret som kendte en kineser af koreansk oprindelse, som boede tæt på grænsen, og som havde forbindelser i Nordkorea. Takket være sidstnævnte har M. Lee købt sig til tjenester fra en nordkoreaner, som har indvilliget i at skaffe oplysninger i et land, som er præget af paranoia i forhold til spionage.
"Det var yderst farligt," erkender M. Lee. "Han risikerede flere års indespærring. Men han havde brug for pengene til mad, og jeg var klar til hvad som helst for at skaffe oplysninger om min familie."
Ifølge de første oplysninger blev Lees familiemedlemmer adskilt efter krigen af myndighederne p.g.a. hans eksil sydpå.
"Kommunisterne gjorde dette systematisk mod dem, som havde slægtninge i Sydkorea og mod intellektuelle eller velstillede familier."

Ti meter imellem
Adskillelsen har kompliceret eftersøgningen.
Men til sidst fandt M. Lee ud af, at hans forældre døde under krigen, de to brødre samt den ene søster er også døde, men han kender ikke omstændighederne.
Kun den sidste søster er stadig i live og bor i Shinuiju. Han skriver til hende via USA og Kina. Han har også modtaget et svar tilbage, et yderst kortfattet og gnidret brev. På grund af censuren er sprogvalget forsigtigt. Hun blev gift for lang tid siden, men hendes mand døde for nylig. Mellem linjerne kan man læse, at han døde af sult.
Siden har M. Lee flere gange taget turen til Dandong, en kinesisk by som ligger lige over for Shinuiju. Mellem de to byer løber floden Tumen, som danner grænsen mellem de to lande.
"Derfra kan jeg se min hjemby. Man kan tage på en bådtur og komme så tæt som ti meter fra kajen. Fra rælingen kan man tale med folk..."
Det er lykkedes M. Lee at overbringe omkring kr. 8.000 til sin søster via mellemmænd, som han betalte ca. kr. 2.400 for tjenesteydelsen.
"For de penge kan hun leve et eller to år."
M. Lee vil gerne se hende igen, men det er for risikabelt. "Der er en stiltiende aftale mellem de nordkoreanske myndigheder og indbyggerne i grænseområdet: koreanerne kan tage til Kina men kun i få uger og udelukkende for at skaffe mad. Hvis de mødes med slægtninge fra Sydkorea, kan de risikere at blive sendt i arbejdslejr."

Fem heldige familier
M. Lee har kontakt med en organisation, der med base i Seoul arbejder for sammenføring af titusinde af familier. Syv eller otte andre NGO'ere hjælper sydkoreanerne med at finde mellemmænd, etablere brevkontakt og organisere møder.
Det foregår i hemmelighed i Kina lige på den anden side af den nordkoreanske grænse. Men møderne er stadig begrænsede. Fem familier mødes således hver måned trods den risiko, de løber. Den sydkoreanske regering betaler en del af udgifterne.
Men Seoul frygter en flygtningestorm og afviser derfor at udstede pas til de nord-koreanere, som er flygtet til Kina.
"Hvis jeg søger den sydkoreanske ambassade i Kina om et pas til min søster, vil det blive afvist," forklarer M. Lee.
Helt exceptionelt har det nordkoreanske styre inviteret familierne fra Sydkorea til at komme og besøge deres slægtninge nordpå. De fleste har takket nej til invitationen på grund af den uhørlige sum af kr. 800.000, som de kommunistiske myndigheder kræver. Nordkorea udnytter skamløst det håb, som sydkoreanere eller nordkoreanere i eksil rundt om i verden har om at gense deres fædrende jord. Selv dem, som kommer med fødderne først, for at blive begravet i deres hjemland, skal betale enorme summer.
M. Lee har ikke store forventninger til tirsdagens historiske topmøde mellem Sydkoreas præsident, Kim Dae-Jung og Nordkoreas leder Kim Jong-il.
"Nordkorea kommer med tomme løfter. Sidste år lovede at genforenen familier til gengæld for flere millioner tons kraftfoder. De fik leveret foderet, men mere er der ikke sket..."

Fanget i et tomrum
Mellem 100.000 og 300.000 nordkoreanere bor illegalt i Kina, lige på den anden side af den nordkoreanske grænse.
Men de kinesiske myndigheder afviser at give dem flygtningestatus og sender dem med hård hånd tilbage til Nordkorea (7.000 i maj), til trods for at de risikerer at blive sendt i arbejdslejr eller at blive henrettet.
Sydkorea giver ikke frit lejde til de, som henvender sig på ambassaden i Peking, med undtagelse af højtstående personer. Den kinesiske ledelse, som har underskrevet FN's flygtningekonvention, afviser at lade FN's Flygtningehøjkommisariat få adgang til grænseområdet for at få overblik over antallet af eksil-koreanere.
Det er imidlertid lykkedes for flere at komme til Thailand. FN's Flygtningehøjkommissariat i Bangkok har givet flygtningestatus til mange af dem, som har klaret den 5.000 km lange rejse gennem Kina, Burma eller Laos.
"Til fods kan rejsen tage op mod to år," fortæller en talsmand for en NGO, som forsøger at komme dem til hjælp. Størstedelen af de flygtninge (148 i 1999), som ankommer til Seoul på egen hånd, ankommer via Bangkok.

*Copyright Libération
& Information.
Oversat af Runa Trosborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu