Læsetid: 5 min.

Hvad er menneskeret?

30. juni 2000

Er menneske-rettighederne blevet så omfattende, at begrebet mister sin politiske kraft?

Fattigdom er den største trussel mod menneskerettighederne, skriver FN's udviklingsprogram (UNDP) i sin nye Human Development Report 2000. Og rapporten formulerer en bred række problemer - såsom miljø, adgang til rent vand, lighed mellem kønnene, frihed til at udvikle sit menneskelige potentiale, sundhed, adgang til skoler og arbejdsmarkedet - i menneskerets-termer.
Men hvad i alverden har danskernes forventede levealder med menneskerettigheder at gøre? Er der ikke fare for, at begrebet om en universel menneskeret bliver udvandet til en diffus forestilling om, hvad der er rimeligt og retfærdigt?
Formanden for Det Danske Center for Menneskerettigheder, Morten Kjærum, medgiver, at "rapporten kan komme til at bidrage til en fornemmelse af, at 'alt er menneskerettigheder'":
"I 90'erne opstod en tendens til at omtale al form for uretfærdighed som en krænkelse af menneskerettighederne. Derfor har en institution som Det Danske Center for Menneskerettigheder ændret lidt karakter. Da vi blev oprettet i 1987 var vores opgave hele tiden at insistere på en dynamisk opfattelse af menneskerettighederne. Nu har vi en langt mere konservativ opgave i at påpege, at ikke alt, hvad folk føler er uetisk og umoralsk, kan henregnes under krænkelser af menneskerettighederne."

Delte rettigheder
- Når såvel retten til personlig udvikling, skolegang, lighed mellem kønnene, frihed fra fattigdom, sundhed som retten til at organisere sig politisk er en menneskeret, har jeg svært ved at få øje på konservatismen?
"Verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 formulerede en kerne af rettigheder, som i fællesskab skal beskytte den menneskelige værdighed. Det kommer bag på mange, at der ikke blot er tale om forbud mod tortur, retten til liv, forbud mod slaveri osv. - men at erklæringen også omhandler retten til sundhed, uddannelse og økonomisk overlevelse."
"Under den kolde krig blev de politiske og de økonomiske rettigheder imidlertid adskilt og adopteret af hver deres fløj i den ideologiske krig. Først efter 1990 og Murens fald kom en ny mulighed for at samtænke de to sæt uadskillige rettigheder."
"Vi er selvfølgelig mest vant til at tænke i de politiske rettigheder, som er blevet raffinerede og retligt rodfæstede blandt andet gennem den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Nu bevæger vi os ind i en udvikling, hvor de sociale og økonomiske rettigheder på samme måde skal retliggøres."
I den sammenhæng roser Morten Kjærum UNDP's rapport for at fastholde sammenhængen mellem de civile og politiske rettigheder på den ene side og de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder på den anden i det internationale udviklings- og bistandsarbejde:
"Eksempelvis var de strukturtilpasningsprogrammer, som Verdensbanken og IMF i 1990'erne krævede som betingelse for at yde lån, meget problematiske."
"Kravet om nedskæringer af statsbudgetterne medførte at flere af de fattigste lande indførte skolepenge. Hvilket medførte, at mange børn blev udelukket fra grundskolen, fordi deres forældre ikke havde råd til at betale."
"Retten til en grundlæggende skolegang er skrevet ned i FN's børnekonvention. Jeg er overbevist om, at de internationale donororganisationer ville have handlet anderledes, hvis de havde fået indarbejdet menneskerettighederne i deres perspektiv på verden."
- Du er altså ikke nervøs for, at begrebet menneskeret mister sin kraft, når det omfatter alt fra adgang til rent vand, lighed mellem kønnene, ret til at kunne forsørge selv osv.?
"Nej. Men man skal holde tungen lige i munden. Eksempelvis er det en menneskeret at få en grundskoleuddannelse og lære at læse og skrive. Det er forudsætningen for et værdigt liv, hvor du kan deltage i samfundet. Men det er ikke en menneskeret at få en gymnasieuddannelse eller gå på universitetet."
"Ligeså med retten til at forsørge sig og sine, som er en forudsætning for at kunne fungere i ethvert samfund. Men det er klart at generel arbejdsløshed ikke er en krænkelse af den rettighed. At det på et tidspunkt ikke var tilladt for bosniske flygtninge at tage arbejde, var derimod en klar krænkelse af deres rettigheder og skabte enorm desperation."

Stærkt sprog
Menneskerettigheds-sproget har været fantastisk stærkt i kampen for at skabe politiske demokratiske forandringer, understreger Kjærum. Det samme kan rettighedstænkningen inden for økonomiske, sociale og politiske rettigheder blive, mener han:
"Nu er vi begyndt at lære vores samarbejdspartnere, for eksempel sydafrikanske NGO'ere, at læse budgetter. Det hjælper jo kun nogle bestemte, hvis en ny skole bliver anbragt i den rige ende af byen, hvis der bliver brugt penge til en motorvej fremfor en sundhedsklinik osv."
"Det giver en helt anden empowerment - et svært oversætteligt engelsk ord - en styrkelse. At formulere kravene om sundhed og uddannelse i rettighedstermer frem for at formulere dem i termer om retfærdighed."
Også den danske diskus- sion om flygtninge og indvandrere ville ændrer fokus, hvis man i højere grad tog udgangspunkt i menneskerettigheder: "Menneskeret handler jo ikke bare om forbud mod børnearbejde i de fattige lande, men også om at nedbryde barrierer for flygtninge og indvandreres adgang til arbejdsmarkedet i de rige lande. De har ret til at få et arbejde og derfor har majoritetssamfundet pligt til at nedbryde de diskriminerende barrierer, der hindrer minoriteter i at få arbejde, bolig osv."
På det område synes Morten Kjærum ikke, at Danmark har noget at bryste sig af:
"Fremskridtene kommer altid i hælene på EU-direktiver. Tænk blot på, hvordan debatten om ligeløn for kvinder rykkede efter EU-domstolens afgørelser. Nu kommer direktivet om diskrimination - og så kan det være, at vi langt om længe får et organ, der kan overvåge og forholde sig til diskrimination af indvandrere på arbejdsmarkedet."
Han er helt enig i UNDP-rapportens understregning af, at overvågningsmekanismerne i forhold til menneskerettighederne er alt for svage i sammenligning med de overvågnings- og sanktionsmekanismer, som er etableret i internationale handelsaftaler og -organisationer.
Derfor har Det Danske Center for Menneskerettigheder stillet forslag om, at EU etablerer et uafhængigt organ, som løbende kan overvåge, at menneskerettigheder overholdes i alle EU-stater.

Fakta - Fattigdom og menneskeret
*Det er på høje tid, at fattigdom bliver direkte knyttet til spørgsmålet om rettigheder, skriver UNDP indledningsvis i sin nye årsrapport: "De universelle menneskerettigheder slår fast, at alle mennesker har ret til at leve et liv i frihed og sikkerhed, har ret til uddannelse, mad og basale sociale ydelser. Med andre ord: Mennesker har ret til udvikling."
Desværre kommer disse rettigheder for få mennesker til gode, noterer UNDP og nævner som eksempler:
*Dagligt dør mere end 30.000 børn på grund af fattigdom
*Hvert år bliver flere end en million kvinder og piger solgt og tvunget til prositution.
*Der er 37 millioner arbejdsløse i OECD-landene og 100 millioner lever under fattigdomsrænsen.
Blandt 1900-tallets fremskridt nævnes at:
*Bortset fra USA og Somalia har alle lande ratificeret konventionen om børns rettigheder.
*I løbet af de sidste 25 år er hele 113 lande gået over til en demokratisk styreform.
*Børnedødeligheden er halvderet siden 1965 og den gennemsnitlige levealder er øget med ti år siden 1960.

Hele Human Development Report 2000 er tilgængelig på Internettet: www.undp.org/hdro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu