Læsetid: 5 min.

Nedbøjede hoveder fem år efter det sociale topmøde

24. juni 2000

En cocktail af bl.a. buldrende markeds-økonomi og faldende bistand har forværret livet for mange fattige siden Det Sociale Topmøde for fem år siden. Små fremskridt er der dog

Egentlig burde politiske ledere fra hele verden bøje hovedet, når de i den kommende uge samles i Genève for at følge op på de forpligtelser, de påtog sig for fem år siden under Det Sociale Topmøde i København.
Statusopgørelsen under København+5 vil vise, at mange forarmede især afrikanere har fået ringere levevilkår, samtidig med at velstående europæere og amerikanere er blevet endnu rigere.
Rapporter fra en række lande og organisationer taler deres tydelige sprog om en verden, der bliver skævere, når det gælder fordelingen af ressourcer og mulighederne for menneskelig udvikling. Et stigende antal mennesker lever i ekstrem fattigdom - ifølge FN drejer det sig nu om ca. 1.200.000.000 mennesker, der lever for under en dollar om dagen. Samtidig bliver de rige rigere. For eksempel har verdens 200 rigeste mennesker ifølge FN's Udviklingsprogram forøget deres formue fra 440 mia. dollar i 1994 til 1.000 mia. dollar i 1998.
"Set over en bred kam, så er billedet, at når det drejer sig om beskæftigelse, sundhed og bekæmpelse af vold, så er situationen enten den samme som i 1995, eller det er blevet værre som i en række afrikanske og latinamerikanske lande," siger formanden for Mellemfolkeligt Samvirke Bjørn Førde.
Førde kalder direkte København+5 for et "skammens topmøde" og peger bl.a. på, at de rige burde skamme sig over, at deres bistand er faldet fra at udgøre 0,3 procent af deres bruttonationalprodukter i 1994 til 0,24 procent i 1998.

Globalisering en nitte
Repræsentanter for private organisationer (NGO'er) i de fattige lande fremhæver ikke umiddelbart den faldende bistand, som det største problem. For dem handler det mere om, at de endnu ikke høster frugten af markedsøkonomiens sejrsgang over hele verden. De private investeringer i u-landene er godt nok vokset meget for i dag at være det femdobbelte af u-landsbistanden. Men det er nogle få lande især i Asien, som nyder godt af de private investorers jagt på gode forretninger. Dermed er Verdenshandelsorganisationen WTO som markedsøkonomiens spydspids for dem blevet et symbol på alle kapitalismens mangler.
"For mig at se var sammenbruddet i forhandlingerne under møderne i WTO i Seattle i fjor en sejr for u-landene. De fik bl.a. markeret, at de ikke vil finde sig i ulige konkurrencevilkår på markedet og de sociale bagsider ved globaliseringen. Der er brug for alternativer til de frie markedskræfter," siger professor Edward Oyugi fra Kenya, som i denne uge stod i spidsen for en NGO-konference arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke (MS).
Netop det at tøjle de frie markedskræfter ved at lave flere internationalt bindende aftaler er et af de centrale diskussionemner under København+5. Fra dansk side er Det Sociale Topmøde blevet fulgt af arbejdsseminarer med et bredt udvalg af tænksomme mennesker ligefra ministre fra Malawi til NGO-folk fra USA. Seminarerne har som fælles slogan haft:
"Markedsøkonomi - ja. Markedssamfund - nej."
Den meget socialdemokratisk inspirede idé er at få et fornuftigt samspil mellem stat, marked og civilsamfund. Tækningen ser ud til at have en vis fremdrift. I Genève skal man bl.a. diskutere mulighederne for at indføre den såkaldte Tobin-skat, som er et gammelt forslag til en global afgift på valutaspekulation. Ideen er at dæmpe de valutaspekulationer, som f.eks. udløste den økonomiske krise i Asien i 1997, samtidig med at man kan bruge afgiftsindtægten til u-landsbistand.
I Genève skal man også se nærmere på indførelse af etiske krav til multinationale virksomheder, så man kan dæmme op for eksempelvis børnearbejde og overgreb på fagforeningsfolk.

Bank i fåreklæder
I mange u-lande er der på foranledning af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond blevet gennemført struktur-tilpasningsprogrammer, som bl.a. har resulteret i fyringer af tusinder af offentligt ansatte, satsning på eksportafgrøder i stedet for fødevareproduktion til lokal forbrug samt indførelse af betaling for skolegang med det resultat, at tusinder af især piger ikke er blevet uddannet.
"Verdensbanken fortryder nu den hårde fremfærd med strukturtilpasningsprogrammer. Men banken er og forbliver kapitalismens instrument, og den har kun trukket sig tilbage fra sin dominerende rolle i mange u-lande for senere igen at køre løs med markedsøkonomi uden de store sociale hensyn," siger Edward Oyugi.
Akademikeren Jeanne D. Henriquez, som er formand for den caribiske kvindeorganisation CAFRA, siger:
"Verdensbankens tale om socialt ansvar er ikke andet end kosmetik. Vi har brug for andet end lappeløsninger på markedsøkonomiens fejl. Der skal en alternativ økonomisk udvikling til. Det vil f.eks. sige beskyttelse af u-landenes markeder og øget satsning på alternativ handel som f.eks. fairtrade-ordningen Max Havelaar."
Hun mistror de rige landes vilje til for alvor at gennemføre det frie marked. Som eksempel nævner hun, at EU i 1996 skar De Hollandske Antillers kvote på toldfri eksport af sukker ned til en meget lille mængde.
"Det førte til, at 300 ansatte især kvinder blev fyret på en sukkerfabrik i Curacao," fortæller Jeanne D. Henri- quez.
Netop øget adgang til de rige landes markeder er en af de nye krav under København+5.
Bjørn Førde mener, at set i bakspejlet, så fik man på de råkolde martsdage i København i 1995 sat det sociale ansvar højere op på verdens dagsorden. Udviklingsminister Jan Trøjborg (S) går så vidt som til at sige, at man fik "brudt Washington-konsensus" underforstået, at udvikling ikke alene bæres frem af økonomisk vækst. Jeanne D. Henriquez hæfter sig ved, at sluterklæringen fra København er et godt instrument for NGO'er til at holde deres egne regeringer og de rige lande fast på. Denne er-klæring kan dog gå hen og blive udvandet i den kommende uge:
"Vi skal være glade, hvis vi i sluterklæringen fra Genève undgår at få udvandet formuleringerne fra København," siger Trøjborg.
Et eksempel på udvanding er, at en række afrikanske lande som Sudan og Algeriet i øjeblikket forsøger at få udvandet formuleringerne om ligehed mellem kvinder og mænd.
Jeanne D. Henriquez er håbefuld: "Med bl.a. sammenbruddet i Seattle og bedre dialog mellem Nord og Syd er der udsigt til, at det bedste for menneskene vil vinde."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu