Læsetid: 8 min.

Nedtællingen

10. juni 2000

EURO 2000[TM] kan blive et festfyrværkeri af seværdig fodbold med en international tendens til angrebsfodbold og stjernespækkede landshold. Det danske landshold kan gå videre

Da jeg forleden stod bagest i en lang kø af soldater, indere og japanere i Kastrup Lufthavn for at få udleveret et boarding pas til mit Düsseldorf-destinerede rutefly, kunne jeg ikke lade være at skæve tværs gennem ankomsthallen som en paranoid kurer med sved på panden og inkriminerende ting i tasken.
Det, der havde fanget min opmærksomhed, var en særlig check-in-skranke i den anden ende af hallen, der tiltrak ustyrligt mange mænd i ens, skræddersyede jakkesæt. Disse mænd var nemlig det danske fodboldlandshold og DBU's håndlangere, og dér, hvor de skulle hen, var Europamesterskaberne i fodbold - eller EURO 2000[TM], som det hedder - i Belgien og Holland. Så vi skulle samme vej.
To dage tidligere havde disse jakkesæt haft støvler på og spillet glimrende, attraktiv fodbold i et hæsblæsende højt tempo mod Belgien i Parken i den sidste finjusterende venskabskamp før EM. Kampen endte 2-2.
Uafgjort var ikke prangende, men det havde til gengæld holdets forudgående indsats i EM-kvalifikationsturneringen 1998-99 været; efter en elendig startfase med mange spildte point i Østeuropa kom landsholdet stik mod alle konventioner stærkt igen med en serie sejre på stribe - blandt andet i en afgørende kamp, hvor Danmark vandt 3-2 over Italien på udebane.
I betragtning af at der kun er 287.143 registrerede fodboldspillere i Danmark, er det ret imponerende.

Oppe med de store
Men alt det var barnemad. Nu skulle de 22 fodboldspillere, som landstræner Bo Johansson havde udtaget til formålet, checke ind, så de kunne spille med de helt store europæiske fodboldnationer.
Der er 16 hold tilbage i slutrunden fordelt over fire puljer. Første indledende kamp mellem Belgien og Sverige bliver sparket i bevægelse i aften på Kong Baudoin Stadion i Bruxelles, hvorefter følger 30 kampe frem til finalen den 2. juli i Rotterdam. Det europæiske fodboldforbund, UEFA, regner med 1,2 millioner tilskuere, mere end 7.000 journalister og 7 milliarder tv-seere (i alt - ikke pr. kamp).
Ingen siger, at det skal være let, men det danske landshold befinder sig i en af turneringens allersværeste grupper - med verdensmestrene Frankrig, Holland (som mange iagttagere regner som favorit) og Tjekkiet, der excellent og enestående har vundet samtlige kampe på vej mod slutrunden.
Ser man helt generelt på tingene, er der noget, som tyder på, at EURO 2000[TM] kan blive noget af det mest seværdige slutrundefodbold i årevis.
Til ritzaus bureau har Morten Olsen sagt, at vi allerede har set en international trend i Champions League i retning af foruroligende flot fodbold.
"De hold, som turde gå på banen og spille offensiv fodbold, er også blevet belønnet for det. Jeg plejer ellers at være pessimistisk, men jeg forventer, at den offensive fodbold vil få sit EM-gennembrud i Holland og Belgien," sagde han.
For få år siden var den defensive og henholdende fodboldmodel på sin vis ved at vinde indpas overalt. Hele tiden indstillede træneren taktikken efter hvilket hold, man stod overfor, og satsede på at kontraangribe, så snart en modstander lavede en fodfejl og mistede bolden. Sådan er det ikke mere.
Til gengæld kan det blive et sjældent syn, at en 'individualist' tager sagen i egen hånd og afgør en kamp i 89. minut, som man kender det fra gamle dage, fortsatte Morten Olsen, eftersom alt er prøvet.
"Der vil ikke dukke nye uventede ting op i slutrunden. I stedet vil det være helt afgørende, om den fremadrettede aflevering ligger helt perfekt, og at alle spiller for holdet. Samt at der er mange folk foran bolden klar til angreb, når der skal skiftes fra forsvarsposition til angreb."

Glimrende Grønkjær
Tilbage til lufthavnen i mandags. Da jeg havde taget afsked med min kuffert og gik op ad trappen til igennem sikkerhedskontrollen, kom jeg til at stå i samme række som en af de skræddersyede blazere fra afgangshallen.
Det var midtbanestjernen Jesper Grønkjær. Han så helt anonym ud, som han lagde sit tornyster fra sig og gik gennem metaldetektoren med samme dæmpede tøven som alle andre rejsende med rent mel i posen. Grønkjær fortsatte mod sin gate uden at vække videre opmærksomhed.
Så anonym var hans optræden i kampen mod Belgien ikke. Den 22-årige Grønkjær, der til dagligt er fast mand i Ajax Amsterdam, hvor han har haft fornøjelsen af at spille sammen med både Brian og Michael Laudrup, havde nærmest gjort det belgiske forsvar til grin med sine hurtige driblinger.
Efter kampen sagde en af dem, Deflandre eller Staelens, at Grønkjær havde været meget svær og atypisk at spille over for, fordi han i modsætning til de fleste angribere ikke holder bolden helt tæt til sine fødder, men sparker den mange meter frem for sig for derefter at løbe den op.
I Belgien-kampen gav et af disse ryk pote: Omkring midterlinjen modtager Grønkjær bolden og sætter i fart. I løbet af få sekunder har han løbet tre modspillere over ende, og på kanten af målfeltet sparker han bolden fladt og præcist ind forbi yderligere et par måbende forsvarere og målmanden, før Jon Dahl Tomasson, 23, knalder den lige lukt ind i målmaskerne.
Det gik hurtigt, og det var verdensklasse. Ved træningen hernede i Landgraaf har Jesper Grønkjær svaret formiddagspressen med et sympatisk "jeg er bare Jesper", når de nådeløst overskrift-fikseret har spurgt, om han ser sig som "en frelser".
Men muligheden for gennembruddet foreligger. Hvis han er i humør til det, kan han blive et af dette EM's helt store profiler, hvad jeg heller ikke har undladt at indprente over for udenlandske journalister, der knapt nok vidste, at Grønkjær slog sine folder på et af Europas mest traditions- og succesrige klubhold.
Jesper Grønkjær er naturligvis ikke den eneste talentfulde fodboldspiller på det danske hold, men han er en klasse for sig selv. Morten Olsen så det før alle andre, da han hentede ham til Ajax Amsterdam fra AaB for tre år siden.

Første stop: Frankrig
I morgen aften klokken 18 (kontinentaleuropæisk tid) møder det danske landshold Frankrig på Jan Breydel Stadion i Brugge. Eftersom franskmændene er kommet til EURO 2000[TM] som verdensmestre holdet slog Brasilien i VM-finalen i 1998 er det naturligt at tillægge dem værdigheden som favorit til guldpokalen.
Frankrig, der siden dengang har fået ny træner, Roger Lemerre, og spiller i en inciterende 4-2-1-3-formation, er spækket med klassespillere, som næsten alle er på europæiske superhold; Juventus, Real Madrid, Inter, Chelsea, Manchester United osv.
Under den danske træning i går henvendte en franskmand ved navn Christophe Josse sig til mig. Han spurgte, om jeg kunne udpege danskerne, der løb rundt og spillede bolden på banen, for ham. Det gjorde jeg så, mens han memorerende gentog deres navne i et lavmælt tonefald.
Det viste sig, at han var tv-kommentator for kanalerne France 1 og 2. Mine suggestionspædagogiske indlæringsprincipper vil komme millioner af fodboldinteresserede franskmænd til gode i morgen, når han skal lægge stemme til kampen på tv og umærkeligt kan kende den ene dansker fra den anden.
Da talen faldt på det franske landshold, hævede Josse øjenbrynene, spidsede munden til en fløjten og rystede på hovedet i afmægtighed.
"Det er et fantastisk hold! Det er stjerner, hele bundtet," sagde han og remsede navne og klubber op. Zidane, Dugarry, Henry, Desailly, Anelka. Han blev ved.
"Engang var Frankrig 'venskabskampenes verdensmestre'," sagde han.
Det var hånligt ment, for hvem gider være det? Holdet vandt altid de ligegyldige venskabskampe, hvor der ikke bliver gået rigtigt til makronerne, fortalte han. Og de troede, at turneringskampene kunne vindes på samme måde. Hvis franskmændene kom bagud, var det næsten utænkeligt, at de kunne kom igen og vende kampen. Men sådan er det ikke længere.
"Nu vinder de hele tiden. De er virkelig gode," fortsatte han og rystede atter på hovedet, før han forsvandt.

Stjernernes bagdel
Det har imidlertid ikke været den rene bagatel for Frankrig at komme så langt . F.eks. blev det ikke til mere end 1-1 i en kamp mod Island, og den lille stat Andorra, som ingen regner for noget som helst i fodboldsammenhæng, slog verdensmestrene kun med nød og næppe 1-0.
Måske er Frankrigs landsholdsspillere blevet en kende arrogante i succesrusen og begår den fejl at undervurdere en på papiret svagere modstander som Danmark.
Det danske landsholds intelligente, jordnære midterforsvarer René Henriksen pegede for et par dage siden på, at det ikke altid er en fordel at være et stjernespækket hold.
"Husk på, at jo flere og større individualister et fodboldhold har, des lettere er det også at bringe ud af fatning i modgang. Stjernenavne hader, når tingene ikke kører problemfrit for dem," sagde han til B.T.
Forud for træningsseancen i går indrømmede han, at hvis han skulle løbe et 100-meterløb mod den lange, 21-årige Real Madrid-angriber Nicolas Anelka, ville han end ikke komme ud af startblokken, før Anelka havde vundet.
"Hvis jeg løber mod ham langs sidelinjen, tror jeg ikke, jeg har en chance, men sådan er det. Jeg har prøvet det tusind gange før," fortalte Henriksen, der er eminent til at læse spillet og placere sig ud af vanskeligheder.

Bliver de skaderne kvit?
Da det sædvanlige, begivenhedsløse kvarter i journalisternes selskab i går var overstået, løb spillerne ind på grønsværen til endnu en fælles træning. For første gang siden holdet ankom, var alle 22 mand med i en fodboldkamp på almindelige banestørrelse. Det var sidste chance for at teste det gamle bentøj.
Forsvarsdirigenten Jes Høgh og midtbaneknuseren Brian Steen Nielsen, der har set mest medtagne ud med deres ankelproblemer, og Martin Jørgensen, som har forstrukket lysken, var således også på banen. Det så lysest ud for Brian Steen Nielsen:
"Hævelsen på anklen forsvandt i går," fortalte han før træningen, "og blødningen er trukket virkelig flot ud, så det ser rigtig godt ud".
Jes Høgh gennemførte strabadserne, men lige så snart det var slut, strøg han ind i spillerbussen - igen med denne forfærdelige tape-indbinding med kølende isklumper lige over achillessenen. Bliver han ikke klar, hvad alt tyder på, kan både Thomas Helveg, Martin Laursen, Michael Schjønberg og Thomas Gravesen overtage hans plads ved siden af René Henriksen. Men det er ikke optimalt.
Martin Jørgensen indledte træningen med nogle særøvelser og sagde bagefter, at "solen skinner, og det går bedre" til dem, der måtte kunne bruge en sådan udtalelse.

Stjerner og vandbærere
Det danske landshold har holdt lav profil over for pressen og virker meget fokuserede, når de løber rundt efter bolden. På det danske hold er rollefordelingen mellem stjerner og arbejdsmænd mere udvisket end på så mange andre landshold, hvor enten alle er stjerner, eller hvor en eller to kanoner er holdets billet videre til kvartfinalen. Det kan være hold som Rumænien med den 35-årige veteran Hagi, der er så populær, at han enerådigt kunne kræve den tidligere landstræner, Victor Piturca, fyret i vinter.
Sådan er danskerne ikke helt. Men hvad enten de skadede nøglespillere bliver klar eller ej til kampen mod Frankrig i morgen, er det ikke et chanceløst dansk hold, som vil løbe ind på Jan Breydel Stadion i Brugge. Og vi er nogle, der tror på jer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu