Læsetid: 3 min.

NGO har ondt i nærdemokratiet

23. juni 2000

NGO'erne har en indflydelse, som var utænkelig for ti år siden, men samtidig får de lokale samfund og borgere mindre og mindre magt

Det internationale system af aftaler og traktater har givet interessegrupper og foreninger langt større indflydelse på beslutningerne end før. Men samtidig føler mange af de ikke-statslige miljø- og udviklingsorganisationer,
NGO'ere, at selve beslutningerne bliver mere og mere kortsigtede.
"Vi er meget bekymrede over at magten i stigende grad fjernes fra de lokale samfund og regeringerne - og overføres til multinationale selskaber og internationale institutioner, som ikke kan drages demokratisk til ansvar," siger Jacob Sherr fra den amerikanske miljøorganisation National Resource Defence Council.
Han deltager sammen med ca. 70 andre ikke-statslige organisationer, NGO'er, i et topmøde i København, som forberedelse til verdensmiljømødet i 2002.

Formel indflydelse
"Men NGO'erne fået en indflydelse som ingen ville have troet mulig for ti år siden," tilføjer Felix Cobb. Han er ordstyrer på konferencen og formand for NGO-styrings-komitteen i FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling.
Hans organ er det eneste i FN som formelt har anerkendt NGO'ernes ret til at deltage i beslutningerne. Men i praksis deltager de mere og mere i de internationale forhandlinger.
"Rio-topmødet i 1992 var en meget vigtig begivenhed som blandt andet gav os konventionerne om klima, biologisk mangfoldighed og bekæmpelse af ørkendannelse. Det var et højdepunkt. Siden er der desværre kun sket meget små fremskridt med at virkeliggøre aftalerne," siger Felix Cobb.
"Men det allervigtigste for fremtiden er måske at Riomødets Agenda 21-traktat førte til anerkendelse af de mange intersseparter på hvert enkelt område: Miljø- og udviklingsgrupper, fagforeninger, erhvervsorganisationer, kvindegrupper osv.."

Ny holdning
Mødet i København er ikke det eneste. "Rundt om i verden foregår der for øjeblikket en stærk mobilisering, både fra fagforeninger, kvindegrupper, og erhvervsgrupper op til verdensmødet i 2002. Det vil få en stor betydning. For hvis ikke de mange interessegrupper påvirker både den offentlige mening og de konkrete beslutninger, vil regeringerne blive ved med at være passive," siger han.
Den største betydning ligger ikke i selve reglerne og paragrafferne, men i udviklingen af en ny holdning til "globalt partnerskab", mener Cobb. Han sammenligner det med et skift fra repræsentativt til deltagerdemokrati.
Selv om de nationale regeringer samtidig svækkes på grund af globaliseringen, er det dog ikke NGO'ernes opgave at overtage deres opgaver.
"Vi har ikke samme legitimitet som en valgt regering. Vi kan ikke påtage os det generelle ansvar. Men vi har folkelige og internationale netværk og en ekspertise, som gør det muligt at udstikke retningslinjerne og rammerne for mere velfungerende regeringer og presse dem til at handle," siger Cobb.
På NGO-topmødet repræsenterer Felix Cobb dog en optimisme, der langt fra deles af alle.
Lars Georg Jensen er politisk koordinator for klimapolitikken i en af de største internationale NGO'er, Verdensnaturfonden: "For første gang siden klimatraktaten blev vedtaget, diskuterer vi, hvor mange dårlige kompromisser vi vil legitimere. Hvor går den grænse, hvor vi hellere skal trække os ud og gå på gaden, som det skete ved WTO i Seattle."
Miljø- og energi-NGO'erne anerkendes mere og mere som part og ressource i forhandlingerne. Netop derfor vil det faktisk gøre indtryk, hvis de protesterer mod manglende fremskridt ved at trække sig ud, påpeger han.
Personligt håber Lars Georg Jensen dog stadig, at klimaforhandlingerne kan føre til enighed om et sæt regler, der kan få en "fornuftig" virkning.
En stor del af forhandlingerne drejer sig ganske vist om, hvor billigt man kan slippe.
"Hvis man når til, at a-kraftværker i u-lande og plantning af plantager bliver en gyldig undskyldning for ikke at begrænse sit hjemlige udslip af drivhusgasser - og man endda vil tillade handel med kvoter af udslip som sælgerlandet ikke har råd til at foretage - så trækker man tæppet væk under det hele," siger Lars Georg Jensen.
Her er han på linje med miljøminister Svend Auken, som netop i dag på EU's miljøministermøde i Luxembourg slår et slag mod dem, der vil tillade flere atomkraftværker som "løsning" på klimaproblemerne.
På NGO-mødet lægger man stor vægt på de sociale virkninger af den globale opvarmning og det stigende antal naturkatastrofer, der vil blive følgen.
"En begivenhed som orkanen Mich sætter et land år tilbage. Fattige bønder mister jord. Staten mister skatteindtægter og tvinges til at sætte uddannelse og sociale programmer i stå for at skaffe penge til genopbygning. Og i et svagt funderet demokrati fører naturkatastrofer til større korruption og større fristelse til at politikerne køber stemmer med de hurtige katastrofebevillinger, som ikke er under kontrol," siger Hugo Eduardo Beteta fra miljø- og energi-organisationen Fundacion Solar i Guatemala.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her