Penge fra erhvervslivet er nødvendigt, hvis dansk film fortsat skal kunne satse stort, mener filmbranchen, Filminstituttet og erhvervsministeren
Filmstøtte
Dansk film skal ikke forvente statsstøtte eller tilskud fra Erhvervsministeriet, men erhvervsminister Pia Gjellerup erklærede sig i går positivt indstillet over for at skabe rammerne for en mere erhvervsrettet dansk filmpolitik, hvor private investorer skyder penge i kommercielt bæredygtige film.
Ministerens udmelding kommer efter, at bl.a. Thomas Stenderup fra Det Danske Filminstitut har slået til lyd for, at det er på tide, at filmproduktion bliver anerkendt som et erhverv i Danmark, og at der føres en erhvervsrettet filmpolitik.
"En stor del af de nye filmproduktioner, der laves i Danmark eller med udgangspunkt i Danmark, bliver til på markedsvilkår i langt højere grad, end vi er vant til," siger Thomas Stenderup.
Årsagen er ikke mindst, at et større antal fremtrædende danske instruktører ønsker at lave film på engelsk. Film, med budgetter langt på den anden side af 50 mio. kroner. Og i den sammenhæng rækker det ikke langt med de 100 mio. kr., som filmkonsulenterne råder over.
For at løse filmbranchens pengeproblem har Thomas Stenderup fra Filminstituttet foreslået, at man forsøger at gøre det attraktivt for erhvervslivet og eksempelvis pensionskasser at stille med risikovillig kapital til at finansiere de store filmsatsninger.
"Det vil naturligvis være alt for risikabelt for en investor at gå ind og investere i en enkelt film," erkender Stenderup. Ideen er derfor at oprette en investeringsforening, som giver investorerne mulighed for at sprede risikoen over en række projekter.
Garantifond
"Man kunne forstille sig, at der laves en garantifond, hvor staten stiller med en startkapital og i en overgangsperiode tager en risiko på investorernes vegne. Efter nogle år, skulle det så gerne vise sig, at produktionerne godt kan hænge sammen rent kommercielt," siger Stenderup.
Direktør Bent Kiemer fra Vækstfonden, som er under Erhvervsministeriet, udtalte onsdag til Børsen, at man er parat til at vurdere konkrete filmprojekter, men at det vil ske på rent kommercielle vilkår. Der er altså ikke tale om en ny støtteordning. Forudsætningen er, at filmene kommercielt er bæredygtige.
Erhvervsministeren lagde onsdag op til, at Vækstfonden kan blive stedet, hvor rammerne lægges for private investeringer i kommercielle film: "Man kunne forestille sig en filmudviklingsfond, hvor private fonde og investorerer skød to tredjedele af den risikovillige kapital ind, mens Vækstfonden bidrog med den sidste tredjedel," siger Pia Gjellerup.
Tanken om, at man skal forsøge at lokke erhvervslivet til at støtte dansk filmproduktion, er ingenlunde ny. Tilbage i 1991 barslede Filminstituttet og repræsentanter fra erhvervslivet med fond, som skulle støtte 'elitefilm', der i stil med Pelle Erobreren kunne vinde priser og opnå kommerciel succes.
'Danmarks Internationale Filmfond' kuldsejlede, fordi kulturminister Grethe Rostbøll (K) ikke kunne få opbakning fra Socialdemokratiet til den nødvendige bevilling på finansloven.
