Læsetid: 5 min.

O. J. Simpson på dansk

14. juni 2000

Direkte tv fra retten er et skridt i den forkerte retning, siger nogle rets-eksperter. Andre hilser kameraerne velkomne

Underholdning
Når DR-TV i dag kl. 12.30 blænder op for den direkte transmission af domsafsigelsen i PFA-sagen, bliver danske domstole med et slag gjort til en del af underholdningsbranchen.
Sådan lyder den skarpe kritik fra strafferetseksperten, lektor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.
Han er stærkt utilfreds med, at tv-kameraerne har fået adgang til retssalen, når dommen over Kurt Thorsen og Rasmus Trads afsiges i Københavns Byret. Også selv om tilladelsen udelukkende gælder optagelser af dommer Peter Lind Larsens oplæsning af dommen.
"Det er et skridt i den gale retning. Man gør domstolene til en del af underholdningsbranchen, for der er ikke nogen offentlig interesse i, at der skal optages billeder fra domsafsigelsen i PFA-sagen. Jeg opfatter det som eftergivenhed over for de kræfter, som har trukket sagen ud af retssalen og over i medierne," siger Jørn Vestergaard.
Han mener, at beslutningen om TV-adgang er en fejlfortolkning af retsplejelovens nye bestemmelser om, at der undtagelsesvis kan gives tilladelse til at transmittere billeder.
"Den bestemmelse er møntet på sager, hvor en offentlig myndighed skal stilles til ansvar som f.eks. i Tamil-sagen. I PFA-sagen er det jo ikke væsentlige samfundsmæssige hensyn, der står på spil på samme måde, som hvis det var en minister, der var tiltalt i rigsretssag," påpeger Jørn Vestergaard.

Iscenesat
Jørn Vestergaard er samtidig betænkelig ved konsekvenserne af den store me-dieinteresse, der har været omkring PFA-sagen.
Umiddelbart efter hvert retsmøde har både Kurt Thorsen og Rasmus Trads således givet deres udlægning af sagen foran indgangen til byretten - lige til den bedste sendetid.
"Jeg har en grundlæggende modvilje mod at gøre retssagen til forum for selviscenesættelse. For hvem - inklusive dommerne - kan sige sig fri for at være charmeret af Thorsen," siger Vestergaard.
Den vurdering deler forsvarsadvokaten Bent Nielsen. Han frygter, at medierne kommer til at spille en større rolle i retssagerne og ser PFA-sagen som et varsel om den udvikling.
"Der har jo ikke været et eneste retsmøde, hvor der ikke er foregået en udvidet partsforklaring på gaden, hvor de hver især har fået lov til at vise sig som charmetrolde eller det modsatte. Der er ingen tvivl om, at dommer og domsmænd er påvirkede af det," siger Bent Nielsen.

Positivt
Det afviser professor Vagn Greve fra Københavns Universitet. Han betegner det som usandsynligt, at danske dommere skulle lade sig påvirke af mediernes dæk-ning af retssagerne.
Han anser det i stedet for positivt, at der nu kan transmitteres direkte fra retten.
"Vi er jo generelt tilhængere af, at der skal være så meget offentlighed som muligt omkring retsvæsenet. Og i det omfang der ikke er nogle klare skadevirkninger, så ønsker vi så meget offentlig som muligt. Dels for at implicere offentligheden, og dels for at give offentligheden en mulighed for at kontrollere, hvad der faktisk foregår," siger han.
Vagn Greve sætter dog en klar grænse for tv-kameraernes indtog.
Hertil og ikke længere, lyder det.
"Hvis man ser det som en åbning, der skal føre til en transmission af selve sagerne, har jeg store betænkeligheder ved det. Transmission af sagerne kan ændre sagens karakter og påvirke vidneudsagnene," siger Greve.

O.J.-advarsel
Forsvarsadvokat Helle Lokdam er enig:
"Det er ikke godt, hvis fjernsynet følger hele procesforløbet, som man så det i den amerikanske O.J. Simpson-sag," siger advokat Helle Lokdam.
Lokdam mener, at sagsforløbet nemt bliver meget anderledes, hvis tv er til stede, fordi sagens parter vil lægge mere vægt på, hvordan de tager sig ud på fjernsynet end på, hvordan de kommunikerer med dommerne.
"Og så får man amerikanske tilstande, hvor der kommer pression på rettens uafhængige vurdering," siger Helle Lokdam.
Hun har til gengæld ikke noget imod, at domsafsigelsen bliver vist direkte på tv.
"Når først retten har voteret, og det hele er forløbet ordentligt og fornuftigt, så er det i orden, at man får selve domsresultatet ud, så hele den måbende befolkning, der har fulgt sceneriet dag for dag, også får den præcise ordenlyd," siger Helle Lokdam.

Ingen underholdning
Forsvarsadvokat Morten L. Wagner synes også, det er udmærket, at man tv-transmiterer domsafsigelsen, men han peger på, at det er begrænset, hvor meget seerne får ud af det, når dommeren læser resultatet op og formentlig begrunder resultatet
"Det kan jo sådan set være meget interessant, men det kræver et indgående kendskab til en sag at forstå den," siger Morten L. Wagner.
Derfor har Morten L. Wagner også svært ved at forestille sig, at seerne vil synes, at den form for tv-udsendelser er interessante.
"Retssager er ikke særligt underholdende, og de er svære at følge med i for alle andre end dommerne og parterne selv," siger Morten L. Wagner.

Flere tv-sager
Alligevel tror Wagner på, at vi vil komme til at se flere og flere retssale i fjernsynet, fordi han mener, tiden er løbet fra et forbud mod at fotografere og filme i retssale.
"Alt andet, der sker i vores samfund, er offentligt. Og i princippet er retsmøder jo også offentlige, og enhver kan gå ind fra gaden og sætte sig og lytte til en retssag. I stedet for, at folk, der måtte være interesserede, går hen og sætter sig i retslokalet, så sender de deres repræsentanter. Og det er i det her tilfælde pressen. Og så kan borgerne sidde hjemme i stuen og opleve nøjagtig det samme," siger Morten L. Wagner.

Fakta - Falske garantier for 3,7 milliarder
*1997: Samarbejdet mellem Rasmus Trads og Kurt Thorsen tager fart i efteråret 1997, hvor Trads låner 1,1 millioner kroner af Thorsen til en privat ejendomsinvestering. Senere på året underskriver Trads en hensigtserklæring på PFA's vegne, som Thorsen skal bruge til et 700-lejligheder stort ferieboligprojekt i Spanien.

*1998: Samarbejdet tager fart. Rasmus Trads producerer i løbet af året en række falske garantier, som Thorsen skal bruge til projekter i Danmark. Blandt andet til det såkaldte Nokken-projekt på den københavnske havnefront og etableringen af Danmarks største ejendomsselskab. Sidst på året har Trads underskrevet falske garantier for 3,7 milliarder kroner.

*1999: 20. januar afsløres det, at Thorsens stort anlagte come-back i dansk erhvervsliv hviler på falske lånegarantier fra PFA. Rasmus Trads erkender dokumentfalsk, bortvises og anholdes af politiet. Samme dag trækker PFA-formand Jørgen Mølvang og tidligere statsminister Poul Schlüter sig ud af bestyrelsen, i CVI International, der skulle have været pengetanken bag aktieovertagelsen i ejendomsselskabet Norden.
3. september tiltales Thorsen og Rasmus Trads for dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed i fem forhold og vil kunne få op til otte års fængsel, hvis de dømmes. Anklageren vil også have dem frakendt retten til at stifte og drive et selskab, herunder bestyrelsesarbejde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her