Læsetid: 3 min.

Ørerne på vid gab

28. juni 2000

Den elektroniske og dj-funderede del af Roskilde-programmet lover flere gyldne øjeblikke

Elektro i Roskilde
Der findes mange måder at nyde Roskilde Festivalen på, og der findes lige så mange måder at nyde elektronisk musik på. Åbningsdagen torsdag er et godt eksempel, hvis man ser på de to til electronica og dj's indrettede scener, Club Roskilde og
Tech. På førstnævnte bliver der spillet op til syntetisk bal med den igen så populære trance-musik, der med sine pumpende beats, svulstige basstrømninger og bølgende synthflader er skabt til kropsforførelse.
På Tech-scenen kan man samtidig leve sig ind i musikken ved at lægge armene over kors og lytte med ørerne, ikke kroppen, når Cai Bojsen-Møller med sine technojazz-eksperimenter og senere franske DJ Cam med sine eklektiske, abstract hiphop-ekskursioner går i gang -
inden aftenen rundes af med et af Roskildes store scoops: Roni Size, der med sit musikerkollektiv Reprazent leverer den ultimativt mest swingende, jazzede, elastiske og medrivende drum'n'bass. Det bliver på alle leder et brag.

Fine grupperinger
Der er således både soundtracks til den store stammedans og åndelige inputs til festivalens opdagelsesrejsende i lyd. Roskilde Festivalen skal være et bakkanal, hvor folk mister selvbeherskelse og civilisation, og Roskilde Festivalen skal kunne søndersprænge horisonter eller pille idiosynkrasier fra hinanden. Årets elektroniske og dj-funderede program kan da også, som anskueliggjort oven for, begge dele, og samtidig har Festivalen skabt nogle ganske fine grupperinger i programmet. For eksempel en lovende Future 3-eftermiddag fredag i Club Roskilde med F3 Sound System og Dub Tractor, der borger for dæmpet, dubbet, breakbeatet ambience. Eller en label-eftermiddag fredag på Tech-scenen med det tyske selskab Compost som excellerer i laber, jazzet breakbeat-electronica og drum'n'bass samt samme sted lørdag - givetvis såre eklektisk og inspirerende - en Ninja Tune-eftermiddag, hvor Hexstatic, sampler-mørkemanden Amon Tobin og den fænomenale og charmerende dj Kid Koala står for underholdningen.
Allermest formsprængende i denne tematiske boldgade er det skjulte lydvidenskabelige og -kunstneriske tema, som hviler over lørdag eftermiddag på Club Roskilde, hvor Krydsfelt - det altid interessante forum for eksperimenterende musik tilknyttet Museet for Samtidskunst i Roskilde - bl.a. krydser dj-kunst med et finsk råbekor, hvorefter tyske Oval alias Markus Popp vil demonstrere sin dybt fascinerende musik, som er baseret på ridsede cd'er og deres deraf følgende fejllyde.

Rendyrket vildskab
Blandt de mere umiddelbare bekendtskaber bør man fredag nat på Tech dyrke den fremragende sanger og house-producer Romanthony, som kan komme helt ud i Prince-dimensionerne, når han swinger bedst, og lidt tidligere på natten Underworld - undtagelsesvist på Grøn Scene - som utvivlsomt vil sætte ild i teltet med deres luksuriøse, underskønne og beatpoetiske breakbeat-
techno-rock.
Vil man have mere rendyrket vildskab er det måske værd at checke finske Koneveljets drum'n'bass/trance ud fredag på Club Roskilde, og vil man nyde state-of-the-art ambient så er norske Biosphere ganske enkelt uundgåelige søndag samme sted.
Og vil man møde repræsentanter for den nye mikroskopisk knudrede og støjende breakbeat-musik, så er tidens hotteste navn, Funkstörung, her også lørdag på Club Roskilde.
I den danske lejr må man ikke misse den uforlignelige Goodiepals lydeksperimenter søndag og måske se nærmere på Semantix' drum'n'bass lørdag - begge Club Roskilde - samt Trigbags tech-house lørdag og Brother Browns house søndag - begge på Tech. Men det hele er heller ikke lutter fryd og gammen: For eksempel finder man ingen repræsentanter for den fremstormende UK garage, som, med sin uomtvisteligt livsalige dansecharme, er såre populær i England, og som burde være repræsenteret på en festival, der både vil være på forkant og charmere sit publikum. UK garage kan begge dele. Så kunne man passende have skåret ned for den gammeldags rave-baserede trance, som regerer hele to aftener og istedet give plads til en lidt mere klub-orienteret musik, som vel også har sin berettigelse på en festival, der hele tiden vil udfordre sine egne grænser.
Det kan generelt være overordentlig svært at kritisere et program, før det er løbet af stabelen. Guderne skal vide, at franske Superfunk og Laurent Garnier, engelske Justin Robertson og amerikanske Roger Sanchez lyder som for sikre navne på papiret, men de kan jo alle vise sig at være sande brag på en scene. Derfor er der kun tilbage at sige: Lad jer inspirere af ovenstående og hold ellers øjne og ører åbne!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her