Læsetid: 5 min.

OVERBLIK

6. juni 2000

Danmark er risiko-land for kogalskab
*Vinterens enlige tilfælde af kogalskab i Danmark smitter af på en ny rapport fra EU-Kommissionen om kogalskabens udbredelse, der ventes offentliggjort inden for de næste uger. Ifølge avisen Le Monde er Danmark placeret i en ud af fire risiko-grupper lige efter Storbritannien og Portugal, der har en "stor rest-risiko". Tyskland, Belgien, Spanien, Holland, Italien, Luxemborg og Danmark har "en ringe risiko, der dog ikke kan negligeres." Sverige, Østrig og Finland har "meget ringe risiko."

Danske gidsler løsladt
*Fire mennesker, heriblandt to danskere, der blev bortført i Abkhasien i sidste uge, er blevet løsladt, sagde en FN-talsmand mandag til det russiske nyhedsbureau Interfax
Ifølge Reuters blev der ikke betalt løsepenge for de bortførte FN-folk.
"Der er ikke betalt løsepenge. Der er ikke indgået nogle aftaler her. Der var forhandlinger, og gidslerne blev frigivet uden løsepenge," sagde Kakha Imnadze, talsmand for Georgiens præsident, Eduard Shevardnadze, til den russiske tv-station NTV. Han havde ingen yderligere forklaringer på, hvorfor FN-observatørerne så var blevet bortført.

Britiske soldaters afrejse skaber uro
*Befolkningen i og omkring Sierra Leones hovedstad Freetown er begyndt nedtællingen. I næste uge forlader 800 britiske elitesoldater byen - og mange lokale iagttagere frygter, at det vil betyde, at oprørssoldater fra gruppen Den Revolutionære Forenede Front (RUF) igen vil rykke frem mod hovedstaden.
Storbritannien sendte i sidste måned de 800 soldater til Freetown for at evakuere briter og andre vestlige indbyggere fra den blodige borgerkrig. Men de erfarne britiske soldaters tilstedeværelse i Freetown betød samtidig, at RUF opgav deres fremrykning mod byen.
Mange lokale iagttagere frygter, at RUF så snart briterne igen er væk vil indlede en ny offensiv. Og de tror ikke på, at den op 11.445 mand store FN-styrke i landet kan opretholde ro og orden.
FN-styrken blev i sidste måned ydmyget, da RUF-oprørerne tog 500 FN-soldater som gidsler. Gennem international mægling lykkedes det dog i sidste uge at få løsladt de sidste FN-soldater.

Dødt løb mellem ja og nej side
*35 procent af vælgerne siger, at de vil stemme nej til danske deltagelse i euroen, 34 procent siger, at de vil stemme ja, mens 23 procent endnu ikke har gjort op, hvor de vil sætte deres kryds ved folkeafstemningen den 28. september.
Det viser den seneste meningsmåling fra Institut for Konjunkturanalyse i De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten mandag.
Målingen er foretaget efter, at de økonomiske vismænd i en rapport slog fast, at der ikke kan påvises nogen entydig fordel for Danmark ved at tilslutte sig euroen.

R-forsvarsvision skudt ned
*Danske skibe og fly skal ikke længere være alene om at holde øje med krænkelser af dansk territorium. Opgaven kunne lige så godt varetages af Polen eller andre lande i Østersøområdet, mener Det Radikale Venstre.
"Vi forestiller os noget så kættersk, som at andre lande hjælper os med at håndhæve vores suverænitet," siger den radikale forsvarsordfører, Morten Helveg Petersen.
SF's Villy Søvndal støtter den radikale idé, som til gengæld afvises af såvel regeringspartneren Socialdemokratiets forsvarsordfører, Lotte Bundgaard, som af de Konservatives Helge Adam Møller og Venstres Anders Mølgaard.

Butler kritiserer irak-sanktioner
*Den tidligere leder af FN's våbeninspektion i Irak, Richard Butler, har i skarpe vendinger kritiseret FN's sanktioner mod styret i Baghdad. Sanktionerne, der har været i kraft siden Golf-krigen, er, ifølge Butler, "ukontruktive."
I et interview med BBC sagde Butler, at sanktionerne ramte det irakiske folk og ikke har haft succes med deres formål, at ødelægge Iraks evne til at opbygge militæret.
"Jeg er helt overbevist om, at de sanktioner Irak udsættes for er totalt ukonstruktive med hensyn til at afvæbne landet," sagde Butler. han fremhævede, at der er brug for sanktioner, der rammer Sadam Husseins styre frem for almindelige irakere.
Butler trådte tilbage som leder af FN's våbeninspektion i Irak sidste år.

Rumænsk regering svækket efter valg
*Det blev til en syngende lussing til regeringspartierne i Rumænien ved weekendens lokalvalg. De fire midterpartier, der deles om regeringsmagten i det forarmede land, gik alle støt tilbage, mens de tidligere kommunister, der nu kalder sig for socialdemokrater, gik kraftigt frem.
Det endelige resultat ligger først klar onsdag, men forløbige optællinger tyder på, at valgdeltagelsen blev så lav, at den i mange distrikter kommer under de 50 procent, der skal til for at valget er lovligt. Det betyder, at man skal ud i en ny valgrunde om et par uger.

Vækst i mindre kommuner
*Små kommuner har generelt haft større økonomisk vækst gennem de sidste 15 år. Det viser en af to rapporter om små og store kommuners økonomi som indenrigsminister Karen Jespersen (S) offentliggør tirsdag.
Den anden rapport konkluderer omvendt, at hvis mindre kommuner slår sig sammen, er der penge at hente.
Til gengæld har de små kommuner glæde af arbejdsstyrkens mobilitet, idet de små kommuner drager fordel af pendlere, der arbejder i storbyerne, men afleverer skat der, hvor de bor.
De to rapporter er indenrigsminister Karen Jespersens bidrag til debatten om den fremtidige kommunale struktur.

Gidseltagere får ultimatum
*Fijis militære regering udstedte mandag et ultimatum til de kupmagere, der holder parlamentet besat, om at frigive gidslerne og aflevere deres våben.
"Der er en grænse, vi ikke kan overskride. Vi kan ikke overlade landet til gidseltagerne," sagde talsmand for Fijis militær, Filipo Tarakinkini mandag. Han uddybede dog ikke hvilke sanktioner militæret vil sætte ind med, hvis gidslerne ikke frigivet.
Den falliterklærede forretningmand, George Speight indtog sammen med en lille gruppe bevæbnede mand Fijis parlament den 19. maj. Her holder han 31 gidsler tilbage, heriblandt premierminister Mahendra Chaudhru.
Speight forhandlede i løbet af søndagen med den militære regering, men forhandlingerne brød sammen, efter at Speight havde præsenteret en liste med ti krav, der af miltæret blev beskrevet som "et vildspor." De to parter er dog stadig i telefonisk kontakt.

Tjernobyl lukker - måske
*Under præsident Bill Clintons besøg i Ukraine i går, offentliggjorde han sammen med Ukraines præsident Leonid Kutjma en fællesudtalelse, hvoraf det fremgår, at atomkræftværket Tjernobyl lukkes den 15. december.
Selvom det skulle være ganske vist, er det ikke første gang, at Tjernobyls endeligt har været annonceret for siden at fortsætte ufortrødent. Ukraine har begrundet den fortsatte drift af det omstridte værk med Vestens manglende økonomiske bistand. Inf

Et minuts stilhed for seneste terror-offer
*Tusinder af spaniere fordømte drabet på det konservative byrådsmedlem i Baskerlandet, Jesús María Pedrosa, da de deltog i en mindehøjtidelighed mandag.
Samtidig lød kravet fra politikere og presse stadigt mere højlydt om, at de moderate baskiske nationalistpartier bryder de indirekte forbindelser, som de har til den baskiske løsrivelsesbevægelse, ETA, via ETA's politiske gren, HB (Herri Batasuna).
ETA menes at stå bag drabet på Pedrosa. I mange byer i hele Spanien samlede tusinder af mennesker sig mandag middag foran de lokale rådhuse og ved officielle bygninger for at tage afstand fra drabet på det 57-årige byrådsmedlem, der blev dræbt af et skud søndag i den lille by Durango i Viscaya-provinsen, hvor han adskillige år har været byrådsmedlem for regeringspartiet PP (Folkepartiet).
Pedrosas enke og hans to døtre deltog i den tavse mindehøjtidelighed i Durango foran rådhuset, hvor kisten var opstillet. Han er det syvende byrådsmedlem fra PP, som ETA har likvideret de seneste fem år, og han er det femte dødsoffer, siden ETA sidste år brød sin våbenhvile.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her