Læsetid: 5 min.

OVERBLIK

14. juni 2000

Præsident truer strejkende med fængsel
*Ecuadors præsident, Gustavo Noboa, truer nu landets faglige organisationer med, at strejkende vil blive smidt i fængslet.
"Jeg har intet problem med at fylde fængslerne for at komme kaos, misbrug og lovbrud til livs," sagde han ifølge det tyske nyhedsbureau DPA.
Præsidentens trussel kommer som en række indianske og faglige organisationer tirsdag indledte en protestuge mod Noboas regerings økonomiske politik. De faglige organisationer har indkaldt til generalskrejke torsdag og fredag.
Organisationerne har opfordret til, at alle begynder en "opstand mod regeringen og dens økonomiske og sociale politik". Omkring 109.000 lærere har strejket i de seneste fire uger, og det har berørt omkring to millioner børns skolegang. Derudover strejker 24.000 på fjerde uge på de statslige hospitaler, hvor der kun opretholdes en nødtjeneste. Det er åbningen og privatisering af landets tilbagestående økonomi og omstillingen til dollar-økonomi, der betyder, at kun dollar er gangbar mønt i det fattige land, som organisationerne er kritiske over for.
Ecuador befinder sig i den hidtil værste økonomiske krise i de seneste årtier. Gustavo Noboa blev indsat af landets militær i januar, efter at flere indianske organisationer deltog i en opstand mod regeringen.

Mediebaron arresteret i Moskva
*Mediebaronen Vladimir Gusinskij, som ejer den eneste landsdækkende uafhængige tv-station og andre store medier i Rusland, er blevet arresteret. Det oplyste den russiske statsadvokats kontor tirsdag. I sidste måned blev Gusinskijs Media-Most-firma ransaget af svært bevæbnede, maskerede betjente fra skattepolitiet. Embedsmænd sagde, at det var led i en politimæssig undersøgelse. Tilhængere af den frie presse i Rusland mener derimod, at de russiske myndigheder - med aktionerne - forsøger at gøre Gusinskijs medier tavse. Gusinskij ejer foruden tv-stationen NTV, radioen Ekho Moskvij og en avis og et tidsskrift.

Diplomati skal forebygge tragedier
*Amnesty International slår i sin årsberetning for 1999 et nyt slag for brugen af præventivt diplomati for at komme, hvad organisationen kalder menneskerettighedskriser i forkøbet. I mindst 144 af verdens omkring 192 stater blev menneskerettighederne krænket sidste år. Der blev brugt tortur i 132 lande (mod 125 i 1998) og fuldbyrdet dødsstraf i 31 (mod 36).
En præventiv indsats forudsætter dog, at regeringer fordømmer menneskeretsovergreb konsekvent og uden skelen til, om det er en allieret. Amnesty understreger, at de store menneskelige tragedier i Burundi, Tjetjenien, Østtimor eller Kosovo sidste år ingenlunde var uforudsigelige. Alverdens regeringer burde med andre ord have taget affære på et tidligere tidspunkt, siger Amnesty, som dog ikke vil tage stilling for eller imod brug af humanitære interventioner.

Østrig-sanktioner til debat i EU
*EU's stats- og regeringschefer er under stort hemmelighedskræmmeri i gang med intensive kontakter for at finde ud af, om de forud for EU-topmødet i Portugal i næste uge kan enes om udvej, der med tiden kan føre til en afslutning på de 14 andre EU-landes sanktioner mod Østrig. Rygtestrømmen er i øjeblikket massiv, selv om forhandlingerne foregår i en snæver gruppe omkring de stats- og regeringschefer, der for fire en halv måned siden besluttede sig for at indføre sanktioner mod Østrig.
"Der er en vis bevægelse, og jeg tør ikke udelukke, at det er muligt at lokalisere en udvej. Men der er intet, der er sikkert," sagde en EU-diplomat under EU's udenrigsministermøde i Luxembourg tirsdag ifølge Ritzau.

Baraks regering vakler voldsomt
*Det ultra-ortodokse Shas-parti bekendtgjorde tirsdag, at det trækker sig ud af ministerpræsident Ehud Baraks koalition i Israel. Dermed risikerer regeringen at bryde sammen.
Men en højtstående repræsentant for Shas åbnede mulighed for, at partiet vil tage beslutningen op til fornyet overvejelse, hvis Barak imødekommer det i et undervisningspolitisk spørgsmål. Parterne er uenige om omfanget af offentlig finansiering af det korruptionsmærkede uafhængige skolesystem. Shas har tidligere truet med at forlade Barak-regeringen.

Oprørere angriber FN-soldater
*Omkring 200 oprørere angreb tirsdag fredsbevarende FN-styrker ved Rokel Bridge nordøst for Sierra Leones hovedstad, Freetown, oplyste en talskvinde for FN tirsdag.
Ifølge FN forsøgte oprørerne tre gange at angribe men blev hver gang tvunget tilbage af FN-soldaterne.

Økonomisk ulighed stortrives fortsat
*Gennem de seneste ti år er omfordelingen af goderne i det danske samfund ikke blevet større. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag.
Undersøgelsen bygger på stikprøver blandt 2.864 private husstande og den viser, at skattesystemet har en meget begrænsende omfordelende virkning.
Den fattigste fjerdedel af danskerne betaler 24 procent af deres indkomst i skat, mens den rigeste fjerdedel betaler 35 procent. Til gengæld tynger moms og afgifter hos de fattigste, som betaler hele 19 procent af deres indkomst i moms og afgifter, mens de rigeste kun betaler 11 procent.
Derimod er det offentliges udgifter til overførselsindkomster til husstandene med til at udligne indkomstforskellene.
For den fattigste fjerdedel af danskerne udgør den offentlige forsørgelse fra staten 69 procent af indkomsten. Også de rige husstande modtager indkomstoverførsler, men de udgør kun fire procent af indkomsten.

Plejehjemstilsyn fungerer ikke
*Kommunerne er ikke dygtige nok til at føre tilsyn med plejehjem og plejeboliger til ældre.
Ifølge en rapport fra Socialministeriet udfører kun en tredjedel af kommunerne et systematisk og opsøgende tilsyn med plejehjemmene.
I Kommunernes Landsforening (KL) er man skeptisk overfor at udvide tilsynet med besøg af eksempelvis embedslæger.
"Vi skal i stedet sikre, at forholdene for de ældre fungerer til hverdag," siger formand for KL's socialudvalg Vagn Ry Nielsen (S).
Socialministeriets rapport bygger på en interviewundersøgelse i 30 små, store og mellemstore kommuner, og viser, at to ud af tre kommuner har et driftstilsyn, hvor der ikke er en klar skillelinje mellem tilsyn og driftsstyring.

Bydelsråds fremtid skal til afstemning
*Fem partier i Københavns Borgerrepræsentation indgik tirsdag en aftale, der indebærer, at københavnerne i forbindelse med euroafstemningen den 28. september også skal tage stilling til, om der skal indføres bydelsstyre i hele byen.
I givet fald kan der blive tale om op til 15 bydelsråd. I dag er der kun fire bydelsråd.
Bag aftalen står Socialdemokratiet, Socialistisk Folkepart, Enhedslisten, Solidarisk Alternativ og Det Radikale Venstre.
Hvordan, der skal ageres i tilfælde af, at et flertal siger nej, ligger endnu ikke klart.

Erstatning til tvangsarbejdere
*Mere end 60 år efter Hitlers invasion af Polen er amerikanske og tyske forhandlere nået til enighed om en aftale, der vil beskytte tyske virksomheder mod fremtidige retskrav fra tidligere tvangs-og slavearbejdere i den nazistiske æra.
Dermed er der ved at være banet vej for oprettelsen af erstatningsfonde til nazisternes ofre efter flere års forhandlinger.
Den tyske chefforhandler Otto Lambsdorff sagde tirsdag, at han vil anbefale det tyske erhvervsliv at godkende aftalen, så en erstatningsfond med 10 mia. D-mark kan blive oprettet til fordel for ofrene.
Samtidig udsendte præsident Bill Clinton en erklæring, hvori han udtrykte tilfredshed med, at en af de største forhindringer for "det historiske tyske initiativ" er blevet overvundet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her