Læsetid: 3 min.

Pinochet-dom symboliserer historisk skred i Chile

7. juni 2000

Ophævelsen af eks-diktatorens parlamentariske immunitet bliver modtaget med stor tilfredshed hos de fleste chilenere. Afgørelsen giver centrum-venstreregering flertal for første gang siden demokratiets genindførelse

Befrielse
SANTIAGO -"Jeg vil bede om at se kendelsen i sin fulde moralske og etiske dimension."
Sådan kommenterede en af anklagerne, menneskerettighedsadvokaten Eduardo Contreras, mandagens afgørelse ved Appelretten i Santiago de Chile, der ophæver eks-diktator general Augusto Pinochets parlamentariske immunitet mod retsforfølgelse.
Dermed signaleres, at afgørelsen ikke kun er et skridt på vejen mod en egentlig domsafsigelse og straf til Pinochet, noget der stadig må anses for usandsynligt. Det er først og fremmest en symbolsk sejr, der i sig selv føles befriende for mange chilenere.
"Det er historisk, fordi menneskeheden aldrig før har fjernet en diktators immunitet via retsstatens regulære kanaler. Det tager fat på et helt nyt kapitel for Chiles dømmende magt, der ellers var medskyldig i overgrebene mod menneskerettighederne," siger Hugo Guitérrez, der også er med på anklagernes advokathold.
Efter offentliggørelsen af Appelrettens afgørelse var der feststemning blandt de pårørende til ofrene for Chiles militærdiktatur. Og stor tilfredshed hos det flertal af chilenere, der længe har set den 84-årige general som en skræmmende skygge over landets politiske liv.
"En strålende nyhed, at vores domstole viser verden, der gælder lighed for loven her i Chile," udtaler den kristelig demokratiske senator Ricardo Hormazábal.
Den socialdemokratiske præsident Ricardo Lagos havde derimod for travlt med at besøge ofrene for oversvømmelser i det sydlige Chile til at tage sig af noget så 'hverdagsagtigt' som en afgørelse ved domstolene.
"Det eneste, jeg vil sige, er, at regeringen respekterer dommen og undlader at kommentere den,", sagde han til kameraerne - efterfulgt af begejstrede klapsalver i baggrunden.

Vred højrefløj
Resten af dagen brugte præsidenten på at fremlægge sit sociale reformprogram. Lagos' demonstrative fravær fra Pinochetsagen passer dels til en chilensk præsidents image som upartisk landsfader, dels til strategien om at tage brodden af militærets og højrefløjsoppositionens beskyldninger om politisk forfølgelse mod den gamle general.
Dermed er det den pinochetistiske højrefløjsopposition, der ser ud som dem, der hænger fast i fortiden. Dens ledere var nemlig synligt nedslåede og vrede. De har bl.a bidt sig fast i den lovtekniske detalje, at Pinochet ikke kan dømmes for mord begået før 1978.
Den forbrydelse er nemlig dækket af en amnestilov fra samme år. Men eftersom 19 af ligene aldrig er dukket op, fortolker domstolene det i dag som en vedvarende bortførelse.
"Det er en dårlig vittighed at påstå, at general Pinochet holder alle disse mennesker bortført," protesterer Pablo Longeira, formand for det stærkt pinochetistiske parti, Unionen af Uafhængige Demokrater (UDI).

Ønsker national aftale
Alberto Cardemil, formand for landets andet højrefløjsparti, National Fornyelse, ønsker en national aftale til "sikring af samfundsfreden", der bl.a skal indeholde en "endelig løsning" på de mange menneskerettighedssager, der verserer mod pensionerede militærfolk ved domstolene.
Han afviser, at oppositionen kan yde konstruktivt samarbejde under de nuværende forhold. Pensionerede militærfolk kalder udviklingen "en forbrydelse, opfundet for at tage politisk hævn på manden, der frelste Chile for et totalitært kommunistisk diktatur".
De aktive værnschefer undlod derimod for en gangs skyld at komme med deklarationer, efter at præsidenten de seneste uger har skældt dem voldsomt ud for at bryde våbenmagtens pligt til at tie om politik og verserende retssager.
"Vores følelser om sagen er alment kendte af den chilenske offentlighed," lød den korte men klare besked fra Hærens Kommunikationskommando.

Kompromissøgende
Ikke desto mindre taler ingen i dag om fare for demokratiet, sådan som det skete, da Pinochet blev anholdt i London i oktober 1998. En vigtig brik i dette er den nyligt besejrede præsidenkandidat, Joaquín Lavín.
Selv om han kommer fra det meget højreorienterede parti UDI, argumenterede han i løbet af sin valgkamp for, at Pinochet ikke er hævet over loven. Samtidig lovede han sin støtte til reformer af den forfatning, der stadig stammer fra diktaturet.
Lavíns milde, kompromissøgende kurs har givet ham et image som andet end blot højrefløjens kandidat. Det skaffede ham næsten 49 procent af stemmerne ved valget, og har allerede gjort ham til oppositionens ubestridte bud på præsidentposten år 2006.
I dag står Lavíns rolige accept af afgørelsen mod Pinochet i skarp modsætning til hans partifællers harme. Lavín har tydeligvis set i øjnene, at den megen opmærksomhed omkring Pinochet-sagen ikke er forenelig med hans egen strategi om at koncentrere sig om folks konkrete problemer, i stedet for om fortiden og symbolske politiske slagsmål.
Afgørelsen får dog øjeblikkelig og direkte betydning for Chiles politiske system. Pinochet mister nemlig formelt sit sæde i Senatet, hvor regeringen nu for første gang siden demokratiets genindførsel får simpelt flertal.
Dermed kan præsident Lagos og hans regeringskoalition gennemføre de fleste love uden højrefløjsoppositionens samtykke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu