Læsetid: 3 min.

Politiet ikke rustet til kamp mod sexhandel

21. juni 2000

Dansk politi skal på efteruddannelse for at lære at håndtere kvindehandel professionelt,
mener politi-ekspert fra Europarådet

Politiet skal have nye redskaber, for at kunne håndtere situationer med kvindehandel, mener politikommisær Anita Hazenberg. Hun er projektleder i Europarådets generalsekretariat for menneskerettigheder .
"Det er meget simpelt. Politiet mangler viden. De skal have noget efteruddannelse for overhovedet at kunne forstå og imødegå den udfordring, der ligger i dette nye fænomen 'trafficking'. For det er ikke nok bare at gøre, som 'vi altid har gjort'," siger Anita Hazenberg til Information.
Efteruddannelsen kunne ifølge Hazenberg bestå af kurser, "kaffemøder" eller seminarer, hvor folk fra NGO-miljøet, der har erfaringer med trafficking-ofre, fortæller politiet, hvordan f.eks. psykologien hos et trafficking-offer fungerer, eller hvad man ikke skal gøre, når man som politibetjent står over for et offer.
Men i flere af landets politikredse mener man ikke, der er brug for efteruddannelse, viser en rundspørge, Information har foretaget.
"Kollegerne er klart opmærksomme på dette spørgsmål. Jeg synes derfor ikke, det er nødvendigt med nogen særlig møde eller kursusvirksomhed," siger Kurt Holm, kriminalkommissær i Næstved Politi.
"Vi er godt nok rustede, sådan som vi er til almindelig efterforskning," siger Leif Vinther, kriminalkommissær i Slagelse Politi.

Undgå frustration
Frustrationen over "den klassiske historie", er det, der har været udmeldingen fra politiet som reaktion på den kritik af deres indsats mod kvindehandel, der er blevet beskrevet i Information de seneste uger.
"Vi har prøvet det før," som kriminalinspektør Kurt Jensen fra Københavns Politi sagde i avisen i går i forbindelse med en anholdelse af fem lettiske kvinder. De ville ikke samarbejde og fortælle politiet om bagmændene.

Træthedsfornemmelse
Det er den slags frustrationer, man med ordentlig viden skal undgå, mener Hazenberg.
"Den dér træthedsfornemmelse man får som politibetjent, f.eks. når man har været ude for 117. gang i et hjem, hvor manden banker konen, det er dén, der skal undgåes. For den smitter af på dit arbejde og så bliver du ubevidst forudindtaget: 'Det nytter jo ikke noget'. Og netop den fornemmelse opstår også hos betjenten i trafficking-sager," siger Anita Hazenberg, Europarådet.
Frustrationen kan så undgås, hvis politiet af eksperter lærer, hvordan de bedst forholder sig til ofre for trafficking.
I England har politiet med stor succes f.eks. fået supervision af personalet fra de lokale krisecentre i forbindelse med hustruvoldssager.

NGO-samarbejde
Anita Hazenberg mener, at ny uddannelse skal tilbydes på Politiskolen, men også ude i politikredsene.
"Det er nok de politifolk, der allerede har erfaring, men skal gå på gaden 20 år endnu, der har mest brug for noget efteruddannelse," siger hun. På Politiskolen er man nemlig allerede lidt med på noderne, eftersom skolen for et par år siden i samarbejde med Det Danske Center for Menneskerettigheder fik indført undervisning i menneskerettigheder.
Et samarbejde mellem Københavns Politi og en NGO som Reden i København blev da også foreslået af Per Larsen i både radioens P3 og i Berlingske Tidende så sent som i går.
Men et sådant samarbejde er ikke ligefrem en nyskabelse. Det har politiet i København faktisk allerede prøvet - uden det store held, fortæller Kurt Jensen. Samarbejdet var med Reden og PRO-Centeret I København.
"De vil gerne have nogle oplysninger, men de vil ikke give noget igen," siger han.
Anita Hazenberg udgav i foråret en rapport om politiets problemer i arbejdet med kvindehandel og vold mod kvinder. Udover mangel på viden, pegede rapporten desuden på macho-kulturen indenfor politiet som en forhindring for indsatsen mod kvindehandel.

Side 5: Fælles nordisk
kamp mod sexslaveri

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her