Læsetid: 4 min.

'Problemet er fremmedhad'

28. juni 2000

Hinduerne på Engtoften og deres advokat har en helt anden opfattelse af tingene end de vrede parcelhusejere i Brande

Hinduer på heden
Beskæftiger man sig med sagen om hindutemplet i Brande, støder man hurtigt ind i stærkt modstridende opfattelser af, hvor store gener templet medfører for de omkringboende.
Klagerne, Asbjørn Sander Jensen og Michael Ehmsen, har indtil videre haft held til at få kommunens tekniske udvalg til at forbyde den årlige ceremoni, hvor gudinden Abirami sidst i juli køres rundt om templet på en fem meter høj tempelvogn.
Blandt klagepunkterne har været en "støj (således at vi meget tætte naboer ikke kan være uden på vores terrasse)" og en "meget generende røg". Desuden har de beklaget sig over talrige parkerede biler på Engtoften, hvor templet ligger.
På egnen går mange rygter om genernes omfang. En Brande-borger, som Information mødte, fortalte om "musik 24 timer i døgnet", og de to klagere har fra den lokale ejendomsmægler hørt, at hinduerne er ude på at opkøbe "alle huse, der bliver til salg" i området.

En anden historie
Taler man med hinduerne selv, får man en anden historie.
Sri Sundarampillai, der er uddannet socialrådgiver, og som hjælper præstinden og mediet Lalitha Sripalan og hendes mand med kontakten til de danske myndigheder, har personlig organiseret en parkeringsordning, så alle biler, der ankom i forbindelse med den årlige ceremoni i juli 1998 og juli 1999, først kørte forbi Engtoften og satte passagerer af for derefter at fortsætte til en lastbilparkeringsplads et stykke derfra, hvor bilerne blev parkeret.
"Når man selv har sørget for, at der ikke var nogen parkerede biler på Engtoften, bliver man virkelig bitter, når man læser deres påstande," siger Sri Sundarampillai.
Både i 1998 og 1999 har hinduerne trykt en løbeseddel, som er delt ud til de nærmeste 50-60 husstande. På løbesedlen bliver naboerne bedt om at "vise hensyn til den megen trafik, der kan forekomme", og hinduerne lover at "gøre alt for at få det afviklet i ro og orden". Desuden henvises til to telefonnumre, hvor naboerne opfordres til at henvende sig "såfremt De har spørgsmål eller er utilfreds med noget". Et af numrene er Sri Sundarampillais mobiltelefonnummer, men ingen af naboerne ringede til ham. I stedet blev kommunen og politiet sat på sagen.
Tilstrømningen til hindutemplet er særlig stor den ene gang om året, tempelvognen trækkes rundt om templet. I 1998 - første gang tempelvognen var i brug i Danmark - kom der ifølge Sri Sundarampillai 1.200-1.300 hinduer for at være med. Året efter var tallet 600-800, anslår Sri Sundarampillai:
"Det er en meget vigtig ceremoni at være med i for en hindu," siger han.
Turen rundt om templet tager to-tre timer - heraf foregår en halv time ude på offentlig vej. I den halve time er Engtoften blokeret på et stykke, hvor der ikke er andre indkørsler eller låger end hindutemplets. Bilister har mulighed for at komme til og fra Engtoften via de små stikveje ned mod hovedvejen Vejlevej.

Trommer og blæsere
Under hele den flere timer lange ceremoni spilles på trommer og blæseinstrumenter, men musikken slutter under alle omstændigheder sidst på eftermiddagen, understreger Sri Sundarampillai.
Ud over selve den store festdag bæres gudinden Abirami rundt om templet på fire mænds skuldre hver dag i en 12 dage lang periode omkring den store festdag. De dage kommer der mellem 30 og 50 hinduer for at være med:
"Altså lige så mange mennesker, som når der fejres sølvbryllup et sted på vejen," siger Sri Sundarampillai.
I perioden på de 12 dage er der hver dag musik inde i templet i et par timer - og i en halv time udendørs, mens gudinden bæres rundt.
"Når det er meget varmt sidder vi og koger inde i templet, fordi vi ikke vil åbne vinduet, så vi generer naboerne," siger Sri Sundarampillai.
Hinduernes advokat, Jesper Anhøj, mener, at hans klienter gør en stor indsats for at tilpasse sig det danske samfund:
"Jeg har sagt til dem, at de skal sørge for, at haven er luget og ryddet op: 'Hvis der er ukrudt i forhaven, vil danskerne se ned på jer.' Dagen efter holdt de arbejdsweekend," siger Jesper Anhøj.

Meget generende røg
Det naboerne kalder en "meget generende røg" stammer fra hinduernes rituelle afbrænding af nogle specielle grene, kornsorter og et fedtstof, som angiveligt spreder velduft og har en helbredende virkning.
Afbrændingen sker cirka en gang om måneden og højst et kvarter ad gangen:
"På Sri Lanka varer afbrændingen mindst en times tid, men vi har begrænset det meget, fordi der har været klager," siger Sri Sundarampillai.
Jesper Anhøj påpeger, at han har bedt klagerne dokumentere røggenerne:
"Så kunne man behandle spørgsmålet efter miljøloven, men der er aldrig kommet nogen dokumentation," siger Jesper Anhøj.
"Det virker som om problemet ikke er den ene eftermiddag om året, hvor der er mange mennesker. Hvis det var problemet, kunne vi have givet de utilfredse naboer en billet til Legoland. Så kunne de have opholdt sig der, mens det stod på. Problemet er almindeligt fremmedhad," siger advokaten.
Sri Sundarampillai er oprevet over, at hinduerne afskæres fra at gennemføre årets vigtigste ceremoni i slutningen af juli - køreturen med gudinden på tempelvognen:
"Jeg går ind for integration, jeg overholder lovgivningen og prøver at få en dialog med danskere. Når man oplever sådan noget som det her, kan man ikke lade være med at tænke: 'Det nytter jo ikke noget alt sammen, for man har ikke de helt basale rettigheder'," siger Sri Sundarampillai.
Klagerne, Asbjørn Sander Jensen og Michael Ehmsen, har ikke ønsket at udtale sig til Information.

*Tidligere artikler om hindutemplet i Brande stod i Information 23., 24. og 26. juni. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu