Læsetid: 2 min.

Protester i parken

17. juni 2000

Demokratiets Plads er et navn, pladsens bruger tager helt bogstaveligt

FORMAT - SOMMERTILLÆG

Phnom Penh 2
Det er næsten aldrig til at få plads nede i parken foran Nationalforsamlingen i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh. I hvert fald ikke hvis man gerne vil stå tæt på porten, hvor parlamentarikerne kører ind og ud. Og da slet ikke, hvis man også har et banner eller et skilt at vifte med.
For Cambodjas parlamentsbygning er yndlingsmål for alskens demonstrationer og protestaktioner, og skiftende grupper fra det halve kongerige valfarter konstant til plænen foran Nationalforsamlingen.
Græsset har efterhånden givet helt op under tusindvis af demonstranters fodsåler.
I begyndelsen var det hovedsagelig kvindelige tekstilarbejdere - ansatte i Cambodjas eneste industri af betydning, hvor arbejdsforholdene ofte nærmer sig det umenneskelige. Mindst en gang om ugen marcherede unge piger i bøllehatte og blomstrede bomuldsskjorter ind til parlamentet under blå bannere og taktfaste protestråb.
Nu har de fået selskab af landløse bønder fra hele Cambodja - fattige, forhutlede folk, hvis marker og huse er blevet konfiskeret af lokale militærfolk eller korrupte entreprenører. De har ingen steder at være og camperer i en interimistisk lejr i parken under blå presenninger, ofte i uger i træk.

Stadigt flere brugere
Det er lidt forvirrende, for der er altid mindst to hold demonstranter i parken ad gangen. Tekstilarbejderne har nølende måttet finde andre steder at marchere hen, når de strejker. De blev ligesom væk i mængden af skilte og bannere.
Synd, for det er en historisk plads at demonstrere på. Efter valget i 1998 blev parken omdøbt til Demokratiets Plads, da hundreder demonstrerede i dagevis mod valgsvindel. Året forinden blev mindst 16 mennesker dræbt, da ukendte gerningsmænd kastede tre håndgranater ind i et fredeligt oppositionsmøde.
Helt så galt går det nok ikke for de jordløse bønder. Men de risikerer, at der bliver endnu mere trængsel om pladsen. Den cambodjanske regering er netop begyndt at reducere militæret, og når soldaterne bliver fyret, hvor går de så hen og klager?
Tja, der er jo altid parken foran Nationalforsamlingen...

*Anette Marcher er journalist og bosat i Phnom Penh. Serien fortsætter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her