Læsetid: 2 min.

Rig og fattig deles i fremtidens by

21. juni 2000

Danskerne bliver ikke mere ulige, når det gælder indkomst. Men i boligområderne vokser skævheden, viser nyt forskningsprojekt

Den danske velfærdsstat klarer sig ganske godt, når det gælder om at udligne indkomstforskelle mellem den rige og den mindre rige borger i kongeriget.
Den samme tendens slår igennem på kommuneniveau. Men graver man et spadestik dybere er billedet et andet.
I boligområderne koncentreres folk på overførselsindkomster i sociale ghettoer, mens de bedre stillede flygter til mere attraktive områder.
Det er en af hovedkonklusionerne i et fire-årigt forskningsprojekt med titlen Globalizing Cities.
"Der er sket det grundlæggende skift, at danskerne er ved at glide fra hinanden på det lokale plan," siger Hans Thor Andersen, lektor ved Geografisk Institut, Københavns Universitet, en af forskerne bag projektet.
Den mest afgørende faktor for denne udvikling er, hvilke boligtyper der findes i de pågældende bydele.
"For første gang ser vi, at en stor del af de almene boliger er ved at blive til sociale boliger for indvandrere og folk på overførselsindkomster. Den hvide middelklasse er flygtet fra det almene boligbyggeri," siger Hans Thor Andersen.
Forskningsprojektets udgangspunkt har været at afdække, om Saskia Sassen, professor i sociologi ved Columbia Universitet, USA, havde ret i sin tese fra 1991.
Den gik ud på, at der i de globale metropoler - New York, Tokyo, London - sker en kraftig social polarisering. Polariseringen kan man, ifølge Saskia Sassen, aflæse ved, at borgerne enten er børsmæglere med to BMW'ere i garagen eller pudser sko til tre dollar i timen.
Selvom Hans Thor Andersen tager afstand fra at forklare polariseringen i de københavnske ghettoer i bl.a. Ishøj, Brøndby og Sydhavnen alene ud fra globaliseringens udstødningsmekanismer, må han konstatere at ekstremerne er vokset.
"Hvor vi i 80'erne havde en nogenlunde fordeling mellem høj- og lavindkomsttagere, så de fleste områder havde en blanding, er der sket et skred, så middelgrupper er forsvundet."
"Til gengæld er ekstremerne vokset. Der er udviklet områder, hvor erhvervsfrekvensen er markant lavere end i samfundet som helhed," konstaterer han.

Politisk brist
Udviklingen i f.eks. Sydhavnen, som Information i dag starter en serie om, er dog også et eksempel på, hvordan manglende politiske prioriteringer kan få en udvikling til at fortsætte i den forkerte retning, påpeger Hans Thor Andersens kollega, lektor John Jørgensen.
Sydhavnen er, med sine nye vækstvirksomheder - Nokia, Sonofon og Ericsson - på havnefronten og den fattige gamle arbejderbydel tæt ved, et eksempel på globaliseringens tabere og vindere i en og samme lokalitet. Og kritikere af Københavns Kommunes byplanlægning peger på, at bydelens beboere - hvoraf 31 procent i den arbejdsdygtige alder er på overførselsindkomst - ikke får gavn af virksomhedernes succes.

Ingen jobgaranti
Men det kan gøres anderledes, påpeger John Jørgensen og henviser til et byudviklingsprojekt i Rotterdam. Området Kop van Zuid er, som Sydhavnen, et havneområde kendetegnet ved at være et af byens fattigste med stor arbejdsløshed.
"Politikerne stillede bl.a. som betingelse til de nye virksomheder, at der også blev arbejdspladser til områdets beboere," siger John Jørgensen.
Administrerende direktør i Sonofon, Ulrik Bülow, afviser lignende tanker i Sydhavnen: "Vi slår job op, og den bedst kvalificerede får jobbet. Vi skeler ikke til, hvor folk bor," siger Ulrik Bülow.

Side 6-7: Tema

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her