Læsetid: 2 min.

'Samspilramte fænomener'

7. juni 2000

- en god titel på en udstilling af svenske og danske kunstnere på Munkeruphus

Udstilling
Jo mere alle kunstnere ligner hinanden, jo mere dyrkes samarbejde - og jo mere kommer de til det. At megen global afsmitning foregår er uafvendeligt og synligt for enhver, hvad enten kunstnerne forbliver inden for landegrænserne eller går på tværs. Kunsten i dag er ikke national, aldrig mere COpenhagen, BRuxelles Amsterdam (COBRA) - og dog håber vi stadig at finde træk, som signalerer rødder og en bevidst holdning til en arv fra en specifik forhistorie.
Vi taler stadig om dansk, svensk, tysk, amerikansk,
australsk kunst, samtidig med at vi af kunstnerne tvinges til at erkende, at vi befinder os i et aldrig før prøvet ingenmandsland, hvor vi må forvente det uforudsigelige. Men om den samspilramte scene vil skabe en struktur som en pyramide eller ende flak som en pandekage er ikke til at vide.

Munkeruphus-forsøget
Munkeruphus har valgt at udstille fem danske og fem svenske kunstnere, alle akademiuddannede og veloplagte.
Ouverturen til udstillingen er humoristisk og skæv. John Körner siger TAK med tre kæmpebogstaver skåret ud af spånplader og spraymalet så de bliver kødelige; dertil en Bank - et 6 x 3 m landskabsmaleri med gennemgang under skrævet på et par sorte bukser og en plankeskranke til banken; Kasper Bonnén skriver "Jeg vil altid elske dig" i græsser med finér og strandsten og svenske Thomas Karlsson tøjrer hvide balloner. Det sidste er temmelig ligegyldigt, men opvejes indendørs ved mødet med hans vildt morsomme og udtryksfulde gipskugler med gummiøjne. Det er god underholdning med få midler ligesom Joachim Carlssons polystyrenrelieffer af dyr og et maleri af et vindue, sort i modlys, men hvor udsigten, i form af et kulørt relief af polysteren, vælter gennem ruden.
Kasper Bonnén viser sin tilfældige hverdag og problemer med kærligheden i ambivalente strøtanker, scraps af tegninger, fotos fra et helt almindeligt, afspist bord, Amors (eller den sidste mohikaners) pil og bue og "Altid MERE og det samme"og "Om ikke så, så måske" og et udtværet "Jeg ønsker bare at gøre dig glad!"
Der er også ironi i Evren Tekinoktays fotoglimt af miljøer med malplaceret elskov og klicheer fra show- og hjemmefront. Af malerne har Malene Landgreen nogle bevidst 'tilfældigt' placerede, blege billeder, mens Anders Eriksson leger med sandt og usandt, når han skiftevis 'maler' og malet trompe l'oeil-arkitektur, mens Roger Metto går til farverne så det gjalder i vild og overdreven ekspressionisme á la Edvard Munch, men malet så det synger.

Pointen
Det som gør udstillingen til noget særligt er samtlige kunstneres ønske om at træde et skridt tilbage og med humor, intelligens og talent at stille spørgsmål til vedtagne kategorier og gængs kunstpraksis.

*Samspilsramte Fænomener. Munkeruphus, Munkerup Strandvej 78, Dronningmølle. Fr.-sø. 12-17. Til 25. jun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her