Læsetid: 1 min.

Ud at sejle

21. juni 2000

FORMAT - SOMMERTILLÆG

Feriedage 5
Min morfar kendte mange mærkelige og sjove mennesker på egnen. En dag tog han mig med over for at besøge Reinholdt. Han var en gammel og meget tyk mand.
Reinholdt byggede sejlbåde og havde et kæmpestort værksted, hvor der stod skroget af en stor sejlbåd. Han byggede også modelbåde, og de var ligeså flotte og gode til at sejle, som en rigtig båd.
Det tager meget lang tid selv at bygge en båd, hvis det er en, man gerne vil sejle i. Det er også meget svært og koster mange penge.
Men hvis det bare er til at lege med, kan du selv lave en lille båd af træ og papir. Et fladt stykke træ med en lille pind på midten til mast og et stykke papir til sejl kan du sejle med i et badekar, en lille bæk eller måske endda en stor vandpyt.
Hvis du får hjælp af en voksen, kan du måske oven i købet prøve at bygge en tømmerflåde, som du selv kan sejle på.
En tømmerflåde kan man bygge af store, tomme olietønder eller plasticdunke, som man binder sammen med noget stærkt tov og så lægger træbrædder ovenpå.
Men husk at bygge den lige ved siden af vandet - så skal du ikke bære den
så langt. Husk at tage redningsvest på, hvis du skal sejle på den. Og husk at
sejle sammen med nogle voksne!

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her