Læsetid: 6 min.

Skak for de finger- og hjernerappe

27. juni 2000

Anand sejrede i skakhistoriens stærkeste hurtigturnering i Frankfurt, hvor verdens seks skarpeste skakhjerner mødtes

Skak
FRANKFURT - Den gamle tankesport skak har åbenbart lært noget af fodbold-EM. Da verdens seks førende stormestre træder ind i spillesalen på kurhotellet i Bad Soden i Frankfurts udkant, er de ledsaget af små drenge iført de middelalderlige dragter, man har for vane at bruge ved skakshows med levende brikker. Og den bragende musik fra højttalerne i det ottekantede rum forstummer først, da spillerne sætter sig, og turneringslederen sætter urene i gang.
Turneringen Frankfurt Chess Classic 2000 er begyndt. Og den står ganske enkelt mellem verdens seks førende spillere, de seks skarpeste skakhjerner på denne klode. Tre russere, en inder, en ungarer og en 'naturaliseret' spanier: Alexei Shirov, som oprindelig stammer fra det Letland, der har fostret navnkundige mestre som
Aron Nimzowitsch (ophavsmand til den måske bedste skakbog nogensinde, Mit system) og Troldmanden fra Riga, Michail Tal, verdensmester i 1960-61.
Den noget skrutryggede Shirov er en af de mest kreative mestre, jeg har oplevet i aktion. Selv i tilsyneladende stendøde remisstillinger afsøger han brættet for de spinkleste muligheder for at spille på gevinst. Det giver nu og da bagslag i form af 'overflødige' nederlag, men den snart 28-årige Shirov, der har udsendt fem skakvideoer, alle med titlen Shirov!, udvikler utvivlsomt sit spil i hver eneste turnering, han stiller op i.

Hjalp Anand til sejr
Det samme kan man ikke med sikkerhed hævde om feltets yngste deltager, den 20-årige Peter Lekó fra Budapest. For otte år siden stillede den højtbegavede ungarer op til et drenge-VM i Duisburg og fortalte mig dengang, at han havde tænkt sig at blive drengeverdensmester her og nu - "og om cirka ti år bliver jeg så rigtig verdensmester."
Desværre spillede han dengang et par remiser for meget til at nå øverst på medaljeskamlen. Den lille skoledreng fra 1992 er i mellemtiden blevet en ulasteligt klædt ung herre, der snarere ligner et større finansselskabs 'coming man' end en skakstormester. Han er blevet en af verdens allerbedste, men der skal måske mere vildskab til, hvis drengedrømmen skal gå i opfyldelse. Han spiller stadigvæk er par remiser for meget. Selvtilliden har han i behold.
Efter at han i anden runde i Frankfurt havde tabt til Kasparov, fortalte han mig, at han havde stået til gevinst i hele partiet - undtagen i den allersidste fase. Lekós kropssprog lod tydeligt forstå, at det er ubegribeligt, at han overhovedet kan tabe noget skakparti. Også til Kasparov, som han for øvrigt fik revanche mod i 7. runde og dermed hjalp Anand til den endelige turneringssejr.

En altædende haj
Peter Lekó er i år den yngste mester i verdenseliten, men på scenen virker Alexander Morovitz som den mest drengede. Den spinkle 22-årige knægt er en typisk repræsentant for internet-generationen, og blandt de mange forskellige fisk, der svømmer rundt og deltager i diverse 'netturneringer' med helt ned til tre minutters betænkningstid til hele partiet, er Alexander en altædende haj, frygtet af alle i farvandet.
Han har naturligvis også lært at begå sig i de mere seriøse former for skak, hvortil man også må regne mestertræffet i Frankfurt, for selv om der er tale om en hurtigturnering, har hver spiller dog hele 25 minutter at gøre godt med, og der produceres mange fremragende skakpartier.
Den ekstremt finger- og hjernerappe Alexander har for længst fundet ud af, at der er en verden til forskel mellem de små sild, han maltrakterer hjemme foran skærmen i Moskva, og de stormestre, han er oppe mod ved denne lejlighed.
Således blev hans vilde angrebsforsøg i partiet mod Viswanathan Anand stille og roligt pillet fra hinanden af den sympatiske inder, der er en nationalhelt i sit hjemland, hvor han bærer det stolte kælenavn 'Tigeren fra Madras'.
Ligesom i 1995, hvor Anand efter en lovende start tabte VM-matchen mod Kasparov i New York, ville han også i år være den naturlige udfordrer til VM-titlen, men efter moden overvejelse og talrige forhandlingsforsøg har den 30-årige Anand måttet vælge at takke nej til den stipulerede match.
Kasparov og hans team af rådgivere, bl.a. den engelske stormester og skakforfatter Raymond Keene, ville ikke stille økonomiske garantier - til andre end Kasparov. Og det virkede ikke fremmende på Anands tiltro til projektet, at man lagde pres på ham ved at ringe ham op i tide og utide - det sidste skal forstås som forskellige tidspunkter mellem kl. 24.00 og kl. 7.00.

Et alsidigt talent
Så selv om også mange ikke-indiske skakfans kunne tænke sig, at VM-titlen havnede i spillets hjemland, går den ledige plads som VM-udfordrer i stedet til Vladimir Kramnik, der fyldte 25 år på turneringens sidste dag, i søndags.
Kramnik er et meget alsidigt talent, han spiller 'betonskak' og er på det nærmeste umulig at besejre. Sin unge alder til trods har han gennem snart en halv snes år tilhørt den absolutte verdenselite. Han havde allerede i 1998 muligheden for at sikre sig en VM-match, men tabte ret overraskende den såkaldte kandidatfinale til Shirov, der dog blev snydt for sejrens frugter (og en hulens masse penge), da man ikke kunne finde sponsorer til VM-matchen senere på året. Kasparov forklarede denne beklagelige udvikling med, at hans egen statistik mod Shirov var så overvældende, at matchen ikke kunne virke særlig tiltrækkende for dem, der skulle spytte i kassen. Man forstår Anands forbehold. Men matchen Kasparov-Kramnik skulle altså være på plads og løbe af stabelen i London - med start i oktober 2000.

Kasparov stadig stærk
Garri Kasparov selv, der bjergtog en hel skakverden, da han i begyndelsen af 1980'erne stormede frem og med blændende fantasifuldt spil nedlagde alt og alle, til sidst også den ellers uovervindelige Anatolij Karpov, er gået hen og blevet 37 år, og de første grå hår pryder hans mørke manke.
Verdens suverænt stærkeste spiller i dag - og nogensinde, mener de fleste eksperter - er nu den ældste stormester på top-ti-listen, men han har også i år 2000 demonstreret, at hans formidable spillestyrke er intakt. Og ved brættet har han stadig den samme 'jeg er bare den bedste udstråling', en rovdyragtig kasten sig over byttet, når der viser sig den mindste åbning i modstanderens parader, og en svag, men umiskendelig rysten på hovedet af sig selv, når han ikke lever op til sine (skyhøje) forventninger til sit eget spil. Og det skete et par gange i Frankfurt.
Kasparov er noget for sig selv, og han viser det meget tydeligt også uden for brættet: Verdensmesteren kommer nok ind på scenen samtidig med de fem andre, men på en eller anden måde ikke sammen med dem. Og mens de andre tager shuttle-bilen tilbage til spillerhotellet og udveksler saglige kommentarer og drillerier om rundens partier, smutter Kasparov ud og gemmer sig i et hjørne i Fujitsu-Siemens' (turneringens sponsor) limousine.
Han spørger ikke: Hvor er de fem andre? Han koncentrerer sig helt om at være Kasparov. Og han har været verdens bedste siden 1985, hvor han i Moskva besejrede giganten Karpov med cifrene 13-11.
Han vil også være verdens bedste i mange år endnu. Hvis han vel at mærke stadig er i stand til at mobilisere den kolossale mentale energi, det kræver at være verdens ubestridt bedste i verdens ubestridt bedste spil.
De andre fem - og mange stormestre i det næste geled - venter på svaghedstegn fra mesteren og tager uforknyt imod de mange klø, der falder af i ventetiden. Og kan man - som Anand her i Frankfurt - snuppe en førsteplads fra ham, er det jo ingen skade til.
Facit i Frankfurt: 1. Anand, 7,5 p. 2. Kasparov, 6 p. 3. Kramnik, 5 p. 4. Shirov, 4,5 p. 5.-6. Lekó og Morozevich, begge 3,5 p.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her