Læsetid: 2 min.

Sommerkalender 26. juni

26. juni 2000

FORMAT - SOMMERTILLÆG

Rock
*Dropp Inn, København En af landets mest benyttede musikere, multiinstrumentalisten Aske Jacoby, spiller tilbagelænet rock med de ligeså garvede musikere Assi Roar og Franz Rifbjerg.
I aaften kl. 23:30

Klassisk
*Tivoli, København Havens Kinafestival afsluttes med koncert med Tivolis Symfoniorkester og de kinesiske sangere Warren Mok (tenor) og Nancy Yuen (sopran), dirigeret af Tamas Vetö. Der spilles værker af Verdi, Puccini, Bizet og Massenet.
Tivolis Koncertsal kl. 19.30

*Kirkekoncert, Trinitatis Kirke, København Musikalsk rejse fra middelalderen til nutiden. Koncerten begynder med nonnesang fra omkring år 1000 og slutter med gospelsang ved Etta Cameron og verdensmusik med bl.a. Poul Mikkelborg. Koncerten, der kaldes en refleksions-koncert, er arrangeret af Internationalt Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre. Der er gratis adgang, og publikum får et hæfte med hjem med tekster om tortur, skrevet af bl.a. Isabel Allende og Paul Neruda.
Købmagergade 52,
kl. 22.00

Kunst
*Charlottenborg, København Fact og Value. Nye positioner i maleri og skulptur åbnede i weekenden, men der er også åbent i dag, mandag. Her kan ses værker af en række yngre, internationalt markante engelske og danske kunstnere, heriblandt Julian Opdie, Milena Bonifacini, Torgny Wilcke, Tim Allen, Ivar Tønsberg m.m.fl.
Dgl. 10-17. Til 13. aug.

Film
*Filmhuset, København I anledning af Torturofrenes Dag er der taler og film under overskriften Lukker du øjnene?. Naser Khader er konferencier og vil præsentere aftenens talere, bl.a. Børnerådets formand Per Schultz Jørgensen. Desuden er der premiere på dokumentarfilmen Hjemland?, og senere vises Søren Kragh-Jakobsens spillefilm Øen i Fuglegaden. Der bydes også på arabisk danseteater og en temaudstilling om flygtninges vilkår.
Gothersgade 55,
kl. 17-21.15

For børn
*Danish Crocodile Exhibition, Falster I weekenden åbnede Danmarks første krokodillezoo, der kan bryste sig af at have eksemplarer af 19 af verdens 23 nulevende krokodillearter. De skrækindjagende vises frem i terrarier, og der kan arrangeres rundvisninger for skoleklasser og grupper på både dansk, engelsk og tysk.
Eskilstrup, Ovstrupvej 9, Falster

*Brønderslev, Cirkus Benneweis er på vejene, og i dag er familiedynastiet fra 1887 kommet til Brønderslev. Diana Benneweis kalder sit galla 2000-program for Classic & New Wave, der både byder på traditionel akrobatik, kinesisk bungy jump under kuplen og Riverdance'nde heste.
Cirkus Benneweis, Danmarksturné til 10. sep., Billetnet 70 15 65 65,
www. benneweis.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her