Læsetid: 2 min.

Sommerkalender 30. juni

30. juni 2000

FORMAT - SOMMERTILLÆG

Rock
Park Café, København Nanna Lüders, Busters mor og sangeren, hele Danmark er på fornavn med, fortolker evergreens og jazzklassikere.
I aften og i morgen kl. 23

Vega, København Kan man forestille sig et big band, der henter inspiration fra punk og den jamaicansk reggae, den såkaldte ska, så har man Los de Abajo fra Mexico.
Kl. 22

Plænen i Tivoli, København Sidder på en raket og andre storbyromantiske rocknumre er Nikolaj & Piloterne altid leveringsdygtig i. Kl. 22

Skagen Skagen Festival fortsætter sit udbud af ind- og udenlandsk vise- og bluesmusik. I dag blandt andre Povl Dissing, Poul Krebs og britiske Oysterband.
Fra kl. 11.30

Dyrskuepladsen, Roskilde Roskilde har det hele: Underworlds technopop, Sahara Hotnights svenske pigerock, Pearl Jams grunge, Ziggy Marleys reggae og Nebulas psykedeliske metal.Fra kl. 12

Klassisk
Fuglsang, Lolland og Tivoli, København Storstrøms Kammerensemble under ledelse af dirigent Gordon Hunt spiller på Fuglsang på Lolland, som danner rammen om et internationalt sommerakademi for blæsere. Unge musikere fra Australien, Danmark, England, Holland, Italien, Norge, Polen, Sverige og USA har meldt sig som deltagere i en uges arbejde med blæserværker af W.A. Mozart og Richard Strauss. Resultatet præsenteres ved to koncerter.
I aften kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal og lørdag den 1. juli kl. 14 i Fuglsangs Musiksal

Kunst
Galleri Sulegaarden, Assens International Miniature VII - put and take. 39 kunstnere, der excellerer i kunst i miniformat, dvs. fra A-4 format til frimærkestørrelse, og som kommer fra hele Europa, medvirker i en udstilling, der betoner den lette og humoristiske kunst.
Lundagervej 27. Fr.-sø. 11-17 eller efter aftale på 647145 71 eller sulegaarden@get2net.dk.

Scenen
Bredgade, København Grønnegårds Teatret har været traditionen utro i år, og præsenterer en Absolut Holberg af Ida Maria Rydén - en collage af Holbergs excentriske personager, instrueret af Christoffer Berdal. Stjernerne er i år bl.a. Martin Brygmann, Ellen Hillingsø, Louise Mieritz og Hans Henrik Voetmann. Og direktør Klaus Bondam spiller selveste Holberg.
Grønnegårds Teatret, Kunstindustrimuseet i Bredgade, 30. juni-19. aug. ma-lø kl. 19.30. Haven åbnes for picnic kl. 17.30. Billet-Net 70 15 65 65. www. groennegaard.dk

Jazz
Jazzcup, København Sweet Duo kalder pianisten Niels Jørgen Steen og basunisten Erling Kroner deres makkerskab.
Kl. 15.30-18.30. Gothersgade 107. Gratis

Copenhagen JazzHouse Ernie Wilkins Almost Big Band viderefører den afdøde komponist/arrangørs musik og orkester, fortsat under medvirken af en række førende danske musikere.
Kl. 21.30 .Niels Hemmingsens Gade 10.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu