Læsetid: 5 min.

Sovjet var accepteret i meget brede kredse

16. juni 2000

Det er langt mere påkrævet, at socialdemokraterne får bearbejdet deres fortid, end at DKP'erne gør det, mener historikeren Bent Jensen

"Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, var i al væsentlighed styret og finansieret af Moskva. Det havde vi en mistanke om hele tiden. Nu ved vi det. Det er langt mere interessant at beskæftige sig med Socialdemokratiets holdning til 'den reelt eksisterende socialisme'".
Det mener Bent Jensen, dr. phil., professor i historie på Syddansk Universitet i Odense og forfatter til en række bøger om både venstre-fløjens og det officielle Danmarks forhold til Sovjetunionen.
Det senest udkomne værk Bjørnen og haren, udgivet i december sidste år, er blevet til efter omfattende studier i det sovjetiske kommunistparti nu delvist åbnede arkiver. Det har givet Bent Jensen materiale i hænderne, som stort set bekræfter ham i, hvad han har ment hele tiden om DKP - men tilføjer detaljer.
"Da jeg gennemså alle disse arkiver i Moskva og Berlin, blev selv jeg overrasket over graden af styring og økonomisk finansiering. Hvordan man hele tiden i detaljer planlagde DKP's politiske initiativer - ialtfald dem, der betød noget for Moskva".
"Jeg kan i arkiverne følge - nærmest time for time - hvordan forslaget om Norden som atomvåbenfri zone bliver aftalt under et møde på ambassaden i København, og så rejser partiformand Knud Jespersen til Moskva, og alle lader som om, DKP af egen drift fremlægger forslaget. Hvortil det sovjetiske kommunistparti minsandten svarer, at det var da en glimrende idé. Der er snesevis af sådanne tilfælde".
Bent Jensen kan ikke sætte tal på den sovjetiske partistøtte.
"Det er svært at gøre op. En ting var de kontante pengebeløb i dollars - fjendens valuta. Dertil fik de store indirekte tilskud i form af ordrer til Land og Folks trykkeri - til overpris. De fik foræret trykkeriudstyr, kontorudstyr, lastbiler - alt muligt. De fik kæmpestøtte til rejsebureauet Folketurist. Flere hundrede kommunister kom hvert år på langvarige ophold på kursteder og luksushoteller i DDR, Polen og Sovjet. Vi taler ikke om småpenge her".
"Min pointe er, at selv hvis DKP havde lyst til at ytre en selvstændig opfattelse i forhold til Moskva, så kunne de ikke gøre det - alene af økonomiske grunde. Da Gorbatjov endelig smækkede låget til pengekisten i, så faldt DKP sammen som et korthus. DKP var et sovjetisk/østtysk finansieret parti".
Men efter Bent Jensens opfattelse rækker fascinationen af Sovjetunionen og de kommunistiske regimer i Øst-
europa langt ud over DKP. Hvilket bidrager til, hvad han kalder "den almindelige ulyst til at tale om kommunismens forbrydelser" i dag.

Bred accept af Sovjet
"Jeg ved, dette er kontroversielt, men derfor skal det alligevel frem: Der var en grundlæggende sympati for 'den reelt eksisterende socialisme' i brede kredse i det danske samfund, langt ind i Socialdemokratiets rækker. Der var en opfattelse af, at Sovjet er ikke det værste, vi har".
"Der var en del bureaukrati og sådan i Sovjet - alt var ikke helt, som det skulle være - men kapitalismen var afskaffet, de havde pragtfulde gratis børnehaver, der var fuld beskæftigelse. Og så var de så fredelige i Kreml. Mens de kapitalistiske lande, især USA, var krigsgale, gik kun efter profit og behandlede de gamle og de svagest stillede svinsk".
Socialdemokratiet holder i 1960'erne under Jens Otto Krag en "fin balance mellem de korrekte og høflige forbindelser, man må have til en stormagt, og en iskold afstand til det kommunistiske system". Men denne balance vælter efter Bent Jensens mening, da Krag afløses af Anker Jørgensen og et nyt kuld socialdemokrater sætter deres præg på partiet.
"Holdningen ændrer sig til accept af den supermagt, man må tilpasse sig - ikke kun på grund af angst, men også på grund af et positivt syn på store dele af det sovjetiske samfund. En voksende mistro til vor egen allierede, USA, bidrager hertil".

Oppositionen ignoreres
- Hvordan kommer denne accept til udtryk?
"F.eks. ved at socialdemokraterne helt frem til Murens fald fastholder de officielle kontakter med kommunistpartierne samtidig med, at oppositionen i disse lande kaldes 'højrekræfter' eller ignoreres."
"Så sent som i 1989, få måneder før Murens fald, deltager Socialdemokratiet i det østtyske Sozialistische Einheits Partei's fredsseminar i Østberlin. Mens de oppositionsgrupper, der netop på dette tidspunkt myldrer frem - også socialdemokratiske grupper, i øvrigt - betragtes med stor skepsis".
Denne holdning til oppositionen i øst går ifølge Bent Jensen igen i den socialdemokratisk dominerede fagbevægelse.
"Når SiD f.eks. skulle holde Østersø-konferencer, var det de officielle, statskontrollerede fagbevægelser, som blev indbudt, ikke polske Solidaritet. Det blev kaldt en katolsk bevægelse og sat i bås som en reaktionær kraft. Socialdemokraterne fortier totalt denne holdning i dag. Det er langt mere påkrævet, at socialdemokraterne får bearbejdet deres fortid, end at DKP'erne gør det".
- Du angriber socialdemokraterne hårdt. Men jeg mindes nu heller ikke, at de borgerlige regeringer markerede sig markant mod undertrykkelsen i Sovjet og Østeuropa?
"Vi lever på denne her syndige jord, og man er nødt til at have politisk samkvem og handel med reelt eksisterende stater. Men du har ret. Også borgerlige regeringer gik langt videre, end hvad et diplomatisk korrekt forhold tilsiger i deres kissemisseri og skåltaler".
"Hvis jeg må minde om den pinlige sag om de østtyske systemkritikere, som kort før Muren faldt søgte tilflugt på den danske ambassade i Østberlin, og der gik panik i den danske regering, fordi Schlüter få dage efter skulle på officielt besøg. Så sørgede man for at alarmere det østtyske politi, og aktivisterne blev sat i fængsel."

Højrefløjens ansvar
- Når man nu ser på, hvad USA lavede i Vietnam, i Afrika, i Latinamerika - og tænker på, at vi befandt os i et koldkrigsmiljø uden plads til nuancer, er der så noget at sige til, at Sovjet i manges øjne var et mindre onde end USA?
"Jamen, jeg synes ikke, der var grund til at foretage dette valg. Det er absurd at sige: Vi kan ikke acceptere den ene undertrykker, så må vi acceptere den anden".
- Jeg husker ikke nogen klar afstandtagen fra USA's krig i Vietnam eller kuppene i
Latinamerika fra borgerlig side?
"Nej, det er da et ømt punkt. Jeg synes ikke, man kan sammenligne USA's handlinger med forbrydelserne i Sovjetunionen. Men jeg kan godt se, at de samme koldkrigsmekanismer gjorde sig gældende. Man rykkede sammen og afviste al kritik ud fra devisen: de andre er værre. Der er for mig ingen tvivl om, at der var masser af kritisable forhold i USA's inden- og udenrigspolitik, som blev behandlet med fløjlshandsker. Og hvis du spørger Bent Jensen personligt, så gælder dette også for mig".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her