Læsetid: 6 min.

Det store presse-opbrud

10. juni 2000

Dansk dagspresse ruster sig for at overleve - det kan ske ved at åbne døren for udenlandsk ejerskab og ved at stå sammen over for andre medier

En overraskende romance i den danske avisverden: Berlingske Tidende har friet til Morgenavisen Jyllands-Posten, der straks sagde ja, men som i alle arrangerede ægteskaber skal betingelserne forhandles på plads, før frugterne kan nydes.
Den gamle nyhed er, at det går rent ud ad helvede til for de danske aviser.
Den 'nye nyhed' er, at aviser, som før var svorne fjender, pludselig vil stå sammen. Imod nyere medier...
Koncernchefen i det Berlingske bladhus, Joachim Malling, spillede i denne uge kortet ud i et interview i fagbladet, Journalisten:
"Dagbladene kan ikke på sigt leve i en benhård konkurrencesituation i forhold til de andre nye medier og så samtidig konkurrere på destruktiv facon på kryds og tværs indbyrdes. Den model kommer ikke til at holde..."
Jyllands-Postens direktør og chefredaktør, Jørgen Ejbøl, svarede i egen avis, at han var interesseret i at samarbejde.
De områder, der i de to artikler blev nævnt, var: Udviklingsomkostninger, annoncemarkedet, distribution og internet. Det redaktionelle derimod holdes udenfor. I kortene ligger også, at andre dagblade kan være med.

Andre scorer i nettet
Generelt har der været nådesløs krig på avismarkedet i mange år, men særligt mellem de to aviser og specifikt i Århus-området, er det gået hedt til. Berlingske Tidende har smidt et par hundrede millioner(!) i underskudsforretningen, Århus Stiftstidende, for at forhindre, at Jyllands-Posten satte sig totalt på området, men formentlig også for at svække Jyllands-Postens position på landsannoncørmarkedet.
Oplagene falder, medarbejdere fyres, og annoncører falder fra, markedet er presset, hvorfor budgetterne rødmer af skam og dårligdom. 1999 var et horribelt år for aviserne som helhed.
Hvor er annoncørerne blevet af? De (specielt rubrikannoncørerne) er måske og bl.a. løbet over på nettet, men aviserne er ikke løbet efter dem - det er udebane for dem. I stedet nyder helt andre firmaer godt af pengene fra dem.
Jubii-direktør Martin Thorborg, der via sit netfirma har indtjent millioner af kr., udtalte til Børsens Nyhedsmagasin (BN) den 5. juni:
"...Chefredaktørerne har ikke fattet en pind. De er forstokkede..."
Og BN's egen analytiker følger godt trop og siger om de danske bladhuse:
"De har ikke satset andet end småpenge og udtjente avisartikler".
Om det lige er chefredaktørerne, der ikke har kendt deres besøgelsestid, eller om det er bladledelserne eller hvad, skal her være usagt, men ifølge analysefirmaet Forrester, der har set på sagen, har europæiske aviser generelt (stadig ifølge BN) glemt at bruge internet til tjenester, de også kunne tjene penge på.

Nordmænd i kulissen
De danske dagblades miserable situation med røde tal på de fleste bundlinjer kan også på et andet område betyde opbrud fra traditionen, initieret af, at Mærsk McKinney Møller trækker sig ud af sit engagement i det Berlingske bladhus. En kontrollerende aktiepost på 36,6 pct. er sat til salg (hvilket kan have skærpet direktionens interesse i at samarbejde med andre og trimme koncernen, så den bliver mere værd ved salg).
Det vides, at Egmont-koncernen har været til møde om et evt. køb, men især norske Schibsted anses som sandsynlige købere, mens også ligeledes norske Orkla er inde i billedet. Orkla har netop, hvad bryggeriafdelingen angår, fusioneret med Carlsberg. Begge disse er i forvejen Berlingske-aktionærer med tilsammen 20 procent af aktierne.
I Norge er situationen anderledes end i Danmark: Aviserne drives her for fleres vedkommende - som i de fleste andre europæiske lande - som forretninger, der skal give overskud - og gør det.
I Danmark er der i højere grad tendens til at betragte aviser som et vigtigt demokratisk redskab, som ikke nødvendigvis skal give overskud på selve bladdriften, hvis de kan løbe rundt i kraft af andre indtægter. Politiken og Jyllands-Posten er således fondsejede, hvilket hidtil har været en slags garant mod tanken om, at en avis også skulle være pengemaskine.
Schibsted, der blev grundlagt af en fattig dansk indvandrer og bogtrykker i Norge midt i 1800-tallet, er i dag Nordens førende mediekoncern. Den ejer ikke alene de store norske aviser, Verdens Gang og Aftenposten, men har også købt 49,9 procent af svenske Aftonbladet, og er en bred multimedievirksomhed med tv og film (har bl.a. købt danske Metronome), forlag og diverse, formeret ved knopskydning. Absolut den skandinaviske gigant. Schibsted sender i disse dage netflagskibet SOL (Scandinavien On-line) på børsen for - ifølge BN at hente 1,5 mia. kr. eller 4-5 gange insatsen. Derved konsoliderer SOL sig som en dominerende internetportal i Norge og måske Norden.

Svingdøren åbnet
Bestyrelsesformanden for Politiken (som også omfatter Ekstra Bladet), Holger Lavesen, har netop - via en artikel i personalebladet Svingdøren - planten tanken, at også dette dagblad må åbne sig for udenlandsk kapital. Svenske Bonniers anses - som bladets gamle samarbejdspartner på andre områder - for den oplagte investor. Bonniers ejer i øvrigt Børsen, som er den første danske avis allerede på udenlandske hænder.
Schibsted og Bonniers har også sammen med andre købt det svenske telegrambureau, TT, og således skyder knopperne i globalismens kapitalistiske ny-forår livligt p.t. - ligesom man i USA kan se enorme tværgående mediefirma-fusioner.
De samme få firmanavne roterer i aviskredse som mulige købere, men helt andre interessenter kan komme ind. Tyske, finske, etc.

Krav om overskud
Hvad vil kapitaltilførsler betyde betyder for den enkelt avis og dens indhold?
Christian Kierkegaard, der er næstformand i Dansk Journalistforbund (DJ), siger til Information, at man kan forvente/frygte, at de nye ejerskaber vil stille større krav om direkte overskud og blande sig i den redaktionelle linje via redaktøransættelser med krav om mere stof af det, læserne, gerne vil have. Man kan også frygte, at aviserne skæres til med færre medarbejdere.
Mens det i mange andre lande er udgiverne, der er ansvarlige for det redaktionelle indhold, er det i Danmark i henhold til medieansvarsloven fortsat chefredaktørerne - og dette vil DJ gerne fastholde, ligesom man vil bakke op om et modspil på de enkelte arbejdspladser, hvis journalistfagets traditionelle dyder og selvstændighed trædes for nær. På internationalt, specielt nordisk, plan har man allerede et samarbejde, som vil kunne udbygges.
Christian Kierkegaard siger dog, at det er vigtigt, at der investeres ny kapital i dagbladene. En ikke uvæsentlig detalje.

Frygtscenariet
Frygtscenariet er med andre ord, at der vil 'gå Rupert Murdoch i den', som der gik i den engelske bladverden, da den australske rigmand købte løs og forlangte mere læservenligt, kulørt stof i endog ærværdige, gamle aviser til journalisternes store fortrydelse.
På en avis i Los Angeles har man i en periode oplevet, at folk fra marketingsafdelingen blev placeret med skrivebord direkte på de forskellige redaktioner, så man bedre kunne samarbejde, altså journalister og reklamefolk imellem.
Hvilket i Danmark nok ville rejse et ramaskrig blandt journalister - selvom de vandtætte skotter mellem reklameafdeling og journalistik på visse måder allerede er under nedbrydning - tænk på de mange specialtillæg for rejser, livsstil, it-stof, etc., som også har til formål at gøre annoncetegningen nemmere.
Den svenske avis Dagens Nyheter har inden for de seneste par år oplevet, at hele to kulturredaktører har nedlagt deres job i protest mod ejeren Bonniers' måde at blande sig på.
På Berlingske Tidende har skiftende chefredaktører oplevet en overvældende trang fra bestyrelsen og direktionen på ejerskabets vegne til at blande sig direkte i det redaktionnelle indholde af visse artikler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her