Læsetid: 3 min.

Det store stemningsbarometer

28. juni 2000

Roskilde Festival 2000 har problemer med hovednavnene og dækker ikke alle genrer retfærdigt

Rock i Roskilde
Roskilde Festival er både Danmarks største musikalske arrangement og årets vigtigste musikbegivenhed. Her er muligheden er for at betale gæld af til gamle stjerner og gøre plads til morgendagens mænd og kvinder. Kort sagt at spejle sig i tidens rytmer.
Som tidligere kan diskussionen brede sig, om hovednavnene er rigtigt valgt, og om alle genrer er tilfredsstillende repræsenteret. Stadig er udvalget bredt takket være hele 170 bands og solister, der fra festivalens syv scener dækker mindst en snes forskellige stilarter. For at starte fra toppen, så er hovednavnene nogle store skrumler uden den store nyhedsværdi. Fraset Lou Reed, der altid er en koncert værd, og Willie Nelson, der med sin legende-status indenfor country & western, bør tjekkes, ser trækplastrene ud til at være et stykke over toppen. Alligevel skal The Cure og Pearl Jam nok blive hyldet af deres trofaste fans, mens Oasis med alle skandalerne i bagagen utvivlsomt vil tiltrække et par ekstra nyfigne tilhører. Og er det ikke nok, lægger pop-kongerne Pet Shop Boys op til kæmpe fest lørdag nat.
Men Roskilde Festival har altid lagt vægt på ikke at favorisere de store, selv om det ikke er mere end to år siden, at hovednavnene Kraftwerk og Black Sabbath virkelig var værd at samle på.
En anden diskutabel ting er valget af genrene. Alle er stort set repræsenteret, med hovedvægt på rock og den elektroniske musik. Men det er uforståeligt, at lige netop den amerikanske r&b også i år på det nærmeste er udelukket. Det kan godt være, at de små, nuttede chokolade-piger fra MTV ser for renvaskede ud til Roskildes støv, men det er umuligt forklaringen, da der som bekendt er andre end dem at tage af. At det kun er blevet til den unge Kelis, der krydser r&b med funk og hip hop, syner ikke af meget blandt 170 udvalgte.

Danske debutanter
Ellers gør Roskilde et godt arbejde for at præsentere mange hjemlige nye bands. Inden festivalen for alvor går i gang bliver de mange gæster, som er kommet i god tid, fra en scene ude i campingområdet serviceret med nye danske håb. Endvidere bemærker man i det officielle program Outlandish, Superheroes, Under Byen og Silo, der ikke har mange år bag sig, og som derfor skal blive spændende at se hvordan gebærder sig på en scene.
Det skandinaviske islæt er rigt repræsenteret, såsom de stortfavnende Kent, Indiepopperne The Wannadies, pige-bandet Sahara Hotnights, norske Madrugada med de mørke stemninger og de islandske art-rockere Sigur Ros. Garage-rockens repræsentanter er også nordiske, blandt andet danske The Burnouts og finske The Flaming Sideburns.
Metallet har Roskilde aldrig været berøringsangst overfor, og selv om gode gamle ondskabsfulde Iron Maiden lugter af kuriosum, har bandet fået lidt af et comeback med pladen Brave New World. Machine Head regnes i dag for fornyer indenfor genren, Nebula er regulær retro-syre, mens In Extremo er tysk tegneserie-metal.

Etniske indslag
Verdensmusikken har stadig festivalens gunst, og det er værd at lægge mærke til et par cubanere i Juan de Marcos Gonzáles og son-guitaristen Eliades Ochoa, begge fra den sociale klub med den smukke udsigt i Havana.
Men verdensmusikkens helt store stjerner findes imidlertid i senegaleseren Youssou N'Dours forførende mbalax-lyd, Desmond The King of Ska Dekker og reggaestjernen Ziggy Marley, ældste søn af Bob. Det etniske islæt fra Skandinavien tæller blandt andre finske Gjallarhorn og det svenske folkrock-ensemble Hoven Droven, der slutter festivalen søndag nat.
Men mest spændende bliver nok Goran Bregovic, manden bag soundtracket til Cannes-vinderen Underground, en vital gang balkansk sigøjnermusik, der rammer filmens absurde tone.
Den amerikanske rootstradition berøres af Calexicos tex mex, Smogs sumpede lo-fi og Gomez, englændere der lyder som sydstatsamerikanere. Flaming Lips repræsenterer den alternative psykedeliske rock og er et af festivalens få bud på nutidig, visionær rock, som der stadig findes meget af, selv om mange gerne vil spå genren død.
Herved et lille udvalg af programmet, der nok skal give nogle oplevelser af de store, - selv om de højst sandsynligt kommer fra de små.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu