Nødvendig historieskrivning, mccarthyisme eller en storm i et glas brakvand? - debatten om den venstreorienterede fortid ruller igen, denne gang med Danmarks Radios direktør og Informations chefredaktør i bærende roller
Midt i 90'erne var det trekløveret Arne Notkin, Bent Blüdnikow og Bent Jensen, sekunderet af Ulrik Høy, alle journalister og/eller historikere, der med Weekendavisen som affyringsrampe angreb venstreorienterede og eks-venstreorienterede for det, de dog sagde, skrev og gjorde i de turbulente 70'ere, da verden gik af lave med ungdomsoprør, marxisme og deslige.
Var de naive idealister, eller var de med deres ord og handlinger med til - direkte eller indirekte - at støtte totalitære stater eller endog støtte terrorister? De kritiserede anklagede de tre for at være overvintrede koldkrigere og deres debatniveau for at være for lavt. Trekløveret argumenterede omvendt med, at storvasken var en nødvendig revision af historieskrivningen. Så blev der en tid stille.
Senere fulgte Mikkel Plum, en omvendt venstreorienteret, trop i 1998 med en murstensbog, Bombardér hovedkvarteret, hvor han efter et større gravearbejde i gamle aviser kunne konfrontere talrige navngivne personer med citater af det, de dengang havde ment. Efter en kort opblomstring af debatten blev der igen stille.
En støvet mappe
Men i det seneste par måneder har den rullet igen med delvis nye aktører for ny styrke.
Den genstartede 26. marts, da Ekstra Bladets Mette Herborg og Per Michaelsen kunne berette, hvad de havde fundet i Landsarkivet i Greifswald i "en støvet aktmappe af gråt østtysk pap", bundet sammen af sejlgarn, nemlig skemaet for fem kursusrækker, "skrevet med sirlig dansk håndskrift" samt lister over samtlige deltagere i skolingen på den kommunistiske, partiskole, John Schehr, i 14 dage i juli 1977 samt igen i 1978. Skolen lå i Rostock-distriktet i det daværende Østtyskland.
Blandt lærerne - instruktørerne - fandt EB det betimeligt at fremhæve, at flere af dem har gjort karriere i det danske samfund siden. Det gælder f.eks. Danmarks Radios nuværende direktør, Bjørn Erichsen, der bl.a. var lærer i 'mål og midler i skolingsarbejdet', Informations chefredaktør, Jacob Mollerup, der underviste i 'videregående politisk økonomi', og Rialto Teatrets direktør, Anders Ahnfeldt-Rønne, der tog sig af faget 'organisation og agitation'.
Og blandt de mange navne på kursusdeltagerne (186 i 1977, 193 i 1978) fandt journalisterne eksempler på folk, der senere er blevet f.eks. gymnasielærere, lektorer, professorer og fuldmægtig eller kontorchef i det danske samfund. Artiklen slutter:
"Bjørn Erichsen var blandt de mange intellektuelle, som forlod partiet efter nogle år. Men til trods for, at han var privilegeret som akademiker og blev ansat på Danmarks største nyhedsmedie, følte han sig aldrig kaldet til at foretage et opgør med kommunismen, der ligesom nazismen begik århundredets største forbrydelser mod menneskeheden.
Sorgløs fandt han sig til rette på den bløde venstrefløj og koncentrerede sig i øvrigt om sin karriere, som nu har foldet sig ud og den 1. april krones med et håndtryk fra dronning Margrethe, når Danmarks Radio fylder 75".
Med andre ord: De formastelige burde - offentligt - have gjort afbigt.
Teltholdere
Ulrik Høy rullede sig efterfølgende ud i flere af sine faste klummer på bagsiden af Weekendavisen. Han refererede (5. maj) Ekstra Bladets artikel, men med en kraftig tilføjelse ang. Erichsen og Mollerup:
"De besmykker deres virke og burde ikke sidde på så betydende poster i medie-Danmark, for de har magt til at undlade at oplyse offentligheden om kontroversielle emner, i dette tilfælde kommunismens forbrydelser, og det er en vigtig magt".
Høy bekymrede sig iøvrigt for, hvad d'herrer i stedet skulle lave - og foreslog, at de blev teltholdere i Fælledparken!
Dette fromme ønske om et egentligt berufsverbot fik adrenalinen helt frem i spidsen af Søren Vinterbergs pen i Politiken, hvor han 7. maj i rubrikken Sket i ugen skrev:
"Vi har endnu meget at lære herhjemme. Hvor Weekendavisens Ulrik Høy nu på fjerde uge skingert forlanger at få indført Berufsverbot til ledende stillinger i "medie-Danmark" - foreløbig forgæves. Han har ellers beskyldt både DR's tv-direktør og Informations chefredaktør for at være landssvigere og for at undertrykke kritik af kommunismen i deres medier (...)"
Vinterberg citerede i øvrigt sætningen: "Når Fanden skider, så skider han i store skred" som en slags motto for artiklen.
SF'ers kritik
Fra helt andet politisk hold end WA-skribenterne, nemlig fra SF'eren Bjarke Larsen, kom et læserbrev i Information (13. maj) med en opfordring til Jacob Mollerup:
"Det kunne være interessant, hvis chefredaktør Jacob Mollerup havde mod og mandshjerte til offentligt at indvi læserskaren i sin fortid som underviser i klassekamp på en partiskole i DDR..."
"Især kunne det være interessant at få at vide, hvorfor han ikke oplyste om disse ting ved sin ansættelse som leder af det blad, hvis hele historie har handlet om at kæmpe for demokrati og mod den totalitarisme, som Sovjetunionen, DDR og DKP stod for. Jeg ved godt, at Jacob Mollerup siden da har flyttet sig en del politisk, men hvorfor er det kun i Ekstra Bladet, at man kan læse om disse ting?"
"...Der er ellers nok at tage fat på, og det er ærgerligt at overlade hele scenen til den unuancerede Bent Blüdnikow på Berlingske Tidende og Ulrik Høys spidse, men efterhånden monotone klummer i Weekendavisen.
Ingen hemmelighed
Hertil svarede Jacob Mollerup lakonisk bl.a.:
"Min politiske fortid som DKP-medlem gør jeg ingen hemmelighed af - og den var da også kendt på Information, da jeg blev ansat som redaktør.
Herunder at jeg for godt 20 år siden var økonomisk reporter på Land & Folk i et par år. Det var i den samme periode, jeg underviste i marxistisk økonomi på kurser for DKP-medlemmer...(...)
Den historiske debat om erfaringerne fra Den Kolde Krig optager desuagtet fortsat Information...(...)".
Jacob Mollerup tog også - nu sammen med Bjørn Erichsen - til genmæle 18. maj i et læserbrev i WA. Heri gjorde de opmærksom på, at DKP var et "fuldt legalt dansk politisk parti med repræsentation i Folketinget" og at partiskole-deltagelsen var sket i et "land med hvem vi i øvrigt havde fulde diplomatiske forbindelser og som vores politikere og statsministre aflagde officielle besøg i".
Og videre: "Høy postulerer alt muligt andet - sågar landsskadelig virksomhed. Hvis Høy vil gøre noget for sit land, skulle han starte med at tilegne sig elementære normer for anstændig debat", sluttede indlægget.
På samme side stod et læserbrev fra Søren Vinterberg, der bl.a. påpegede det i hans øjne paradoksale, at Høy ville forsvare demokratiet ved at indføre Berufsverbot - "endog med tilbagevirkende kraft."
Vinterberg fremhævede dog et forsonende træk hos Høy: Hans cerutrygning!
Heste i Klampenborg
Historikeren og journalisten Lars Hedegaard - i øvrigt fhv. chefredaktør på Information - mente 19. maj i en kronik i Berlingske Tidende, at Høys og EB's kritik af Mollerup og Erichsen var på sin plads. At DKP var et lovligt parti, fortalte intet. Det var nazipartiet, DNSAP, også.
Den sag, de tjente, ligger "ganske vist nu på historiens skrotbunke", skriver Hedegaard. Og: Deres legalistiske betragtninger er "inderligt ligegyldige over for de politiske realiteter, som dette drejer sig om: Havde DDR ikke regnet med d'herrer, var de aldrig kommet ind i varmen på John Schehr-skolen. Vil de ikke nok forholde sig til dette problem?"
I næste kronik i Berlingske Tidende (25. maj) rykkede DR-journalisten, Poul F. Hansen, mangeårig korrespondent i Moskva, Mollerup og Erichsen til undsætning med udgangspunkt i, at der var tale om lovlig virksomhed:
"Hvad kan man i virkeligheden klandre Mollerup og Erichsen for? At de var dumme - det ville nok være lidt risikabelt, når man ser, hvad de senere har opnået...(...)...At de satsede på den forkerte hest - det gør folk hver uge i Klampenborg. Er det, som mccarthyisterne irriteres over, ikke, at de trods deres fejltagelser, har haft succes i det samfund, som de ville omstyrte?..."
Rydde op i morads
Bent Blüdnikow, der i dag er kronik- og debatredaktør på Berlingske Tidende, bragte nu - 27. maj - en kronik af professor Bent Jensen og fulgte den på vej med bl.a. tanker om, hvorvidt kommunismen er lige så slem som nazismen (og for den sags skyld om Pia Kjærsgaards og Haiders partier er værre end Enhedslisten, hvad "vi" i Danmark åbenbart synes at mene). Kommunisme lige så slem som nazisme? - konklusionen er ikke så ligetil endda, mente han, men at kommunismen slog et større antal mennesker ihjel end nazisterne var evident. Han indvarslede mere historisk-ideologisk debat for at få ryddet op i "det morads af historisk betingede myter og antagelser, der udgør fundamentet for vore politiske fornemmelser". Ellers kommer vi ikke videre...
Bent Jensens kronik er ikke henvendt til Mollerup/Erichsen, men har alligevel med emnet at gøre. Han opregner en række af de forbrydelser, kommunisterne gjorde sig skyldige i. De var "manisk optaget af hygiejne - ikke så meget race- som klassehygiejne".
Bent Jensen mener, at disse oplysninger har været fortrængt af folk, der har "valgt at sætte kikkerten for det blinde venstre øje".
Dr. phil. Mads Quortrup indleder, hvad der kunne ligne en helt eller delvis rehabilitering af den mand, der lagde navn til mccarthyismen, nemlig senator Joseph R. McCarthy, og som satte sit mandat ind på at afsløre kommunistisk infiltration i i USA 1950-54. Quortrup skriver:
"Efter Den Kolde Krig blev den amerikanske kommunistfrygt latterliggjort og benyttet som udtryk for de værste udemokratiske tendenser i et ellers demokratisk samfund. Men historieforskningen i de seneste år med nyt materiale kunne dokumentere, at der var god grund til at frygte kommunismen...".
Eller med Bent Blüdnikows ord: Det kan godt være, at der var heksejagt, men der var "rent faktisk også hekse".
Inkvisitorisk
SF'eren Bjarke Larsen kom på banen igen (Inf. 30. maj med en ny udfordring til Jacob Mollerup om at komme ud af busken:
"Normalt skulle en politisk og personlig udvikling som Jacob Mollerups ellers være noget, man var stolt over at være kommet ud af på den rigtige måde: Jeg tog fejl dengang, men jeg vil gerne øse af mine erfaringer og mine tanker om, hvad der skete, så andre kan lære af det, og så vi måske kan undgå atter at se et totalitært, undertrykkende regime tage magten i store dele af Europa."
På dette svarer - ikke Mollerup, men dennes kollega, Informations anden chefredaktør, Jørgen Steen Nielsen:
"Joseph McCarthy har ikke levet forgæves. Den amerikanske kommunist-jægers standretter i 1950 erne kan genopleves som hjemlig medieforeteelse via den personforfølgelse, der for tiden leveres af Ulrik Høy i Weekendavisens spalter, af Lars Hedegaard i Berlingske Tidendes og nu af Bjarke Larsen i Informations debatspalter.
Informations chefredaktør, min gode kollega Jacob Mollerup, er en af de udvalgte, der er mål for de inkvisitoriske insinuationer.
Jacob har flere gange svaret kort og faktuelt, og jeg kan være enig med ham i, at det ikke tjener noget formål at indlade sig på videre debat på de præmisser, d'herrer opstiller...".
Nielsen svarer angiveligt, fordi han efterhånden selv føler sig krænket.
"Det er jo et angreb på min dømmekraft og integritet som avisens anden chefredaktør (p.t. ansvarshavende), når det insinueres, at bestemte emner og debatter undertrykkes i Information. Lad mig derfor fastslå:
Der er aldrig under den nuværende chefredaktion sket holdningsbestemt undertrykkelse af indlæg om DKP's eller kommunismens gerninger og ansvar, ligesom der aldrig er foretaget afvisning af journalist-ønsker om at beskæftige sig med samme. Spalterne står som altid åbne for en lødig historisk debat om kommunisme, socialisme og Den Kolde Krig".
Røde heste
Samme dag blander også Morgenavisen Jyllands-Posten sig i koret: "En livsnødvendig debat," mener lederskribenten. Til forskel fra debattens ellers "ulidelige lethed i det lille hyggelige Danmark." Og ja, det har faktisk betydning, at Danmarks Radio har en tv-direktør, der var "aktivt missionerende kommunist, da det virkelig gjaldt. Slutter lederen, der dog ikke i øvrigt drager nogen konklusion.
Berlingske Tidendes næste kronik i serien er skrevet af historikeren Peer Henrik Hansen, der bl.a. tager udgangspunkt i Poul F. Hansens bemærkning om at holde på den forkerte hest. De røde heste, hedder kronikken - frit efter Morten Korch.
Han fastslår, at det ikke i sig selv er en forbrydelse "at have været medlem af DKP, SAP, KAP, KAMEL", men spørgsmålet er, skriver han, om Mollerup og Erichsen rent faktisk fortryder, at de valgte 'den røde hest'? Det er let at tilgive 'nyttige idioter', men sværere at tilgive de folk, der "hele tiden har vidst, hvad der foregik bag jerntæppet, og som den dag i dag stadig forsøger at forsvare de mange forbrydelser."
I bagklogskabens lup
Onsdag aften gik så Jacob Mollerup på skærmen i Deadline på DR 2 for at forklare sig - ikke over for sine kritikere, hvis debatniveau han havde fundet for ringe, men i et interview ved Connie Hedegaard. Han fandt, at det var en vigtig debat, som han gerne ville fortsætte - og undrede sig over, at den overhovedet var kommet op, da han faktisk gennem årene løbende havde fremlagt sine vurderinger, senest i Informations spalter. Og den følgende dag, i forgårs, kunne man i Berlingske Tidende læse et interview med Bjørn Erichsen, der bl.a. sagde:
"DKP blev for mig nærmest en kirke, stedet, hvor de troende mødtes, og hvor vi var sammen mod de vantro...(...)...Når troende så bliver bliver anfægtet af folk ude fra, vil du ofte forsvare både 'kirken' og troen længere, end troen kan holde til".
Under bagklogskabens lup kan han godt se, at han har været naiv, refererer intervieweren, men omvendt understreger Bjørn Erichsen vigtigheden af at "forstå historien med datidens øjne", og at der er visse ting, man i dag har en tilbøjelighed til at fortrænge, f.eks. at Pinochets millitærkup i Chile skete med USA's velsignelse.
Der står debatten nu. Man kan gætte på, at den fortsætter. I hvert fald en tid endnu.
Fakta - Læren fra Den Kolde Krig
Information har alle dage været optaget af, hvad vi kan lære af historien. Herunder også af dette århundredes store, fejlslagne, kommunistiske eksperiment. Det bærer vores avisarkiv tydelige vidnesbyrd om.
Vi vil ikke bruge kræfterne på usaglig personhetz, men gerne på at skabe seriøs historiedebat og på at bekæmpe den historieløshed, der truer den demokratiske debat. I den kommende tid bringer Information en serie artikler og kronikker om den historiske lære fra Den Kolde Krig.
red.
