Læsetid: 5 min.

'Vi har taget vores part af flygtninge'

30. juni 2000

Brande Kommune er ikke en marskandiserbutik. Derfor er det svært at hjælpe hinduerne med en dispensation, forklarer borgmester Preben Christensen

Hinduer på heden
Preben Christensen trives tydeligt med sin borgmesterpost.
"Jeg nyder jobbet. Det tager al min tid," siger han.
Når Brandes borgmester først får talt sig varm, er han slet ikke til at stoppe. Han taler om den "rivende udvikling" i "så'n bette snoldeby som vores", om egnens driftige erhvervsfolk, om pasningsgarantien og de to nye børnehaver, om ældreboligerne, om svømmehallen, om golfbanen med de 18 huller, om det ambitiøse kulturprojekt Remisen og om den gågade, der skal laves, så snart omfartsvejen uden om Brande er klar, og den tunge trafik ikke længere tonser ind gennem bykernen.
"Du får jo noget for 30 millioner," siger han tilfreds om det ambitiøse gågadeprojekt.
Det er næsten ikke til at høre, at borgmesteren var medlem af skattenægterbevægelsen Fremskridtspartiet fra dets start i de tidlige 1970'ere og frem til genoptagelsen af Mogens Glistrup i partiet i september 1999.
"Jeg var med til at smide Glistrup ud, og så kunne jeg ikke være med til at tage ham ind igen," siger Christensen.
I 1997 blev han valgt til borgmester i Brande - som den eneste fremskridtsmand blandt Danmarks små 300 borgmestre.
"At stille op på en fremskridtsliste er ligesom en klods om benet, så man kan nok ikke sige, at det er partiet, der har sat mig ind," siger Preben Christensen.
Hans vurdering underbygges af, at Fremskridtspartiet ved de seneste folketingsvalg har fået under 200 stemmer i Brande Kommune. Ved kommunalvalget i 1997 satte 725 vælgere kryds ved liste Z.
Som fremskridtsmand har Preben Christensen stemt imod, dengang der skulle være flygtningecenter i Brande. Og som borgmester har han - i livlig meningsudveksling med andre borgmestre i Ringkøbing Amt - gjort det klart, at Brande "har taget vores part" af de flygtninge, der skulle fordeles.
"Men de flygtninge, vi har taget, dem skal vi behandle ordentligt og sørge for, at de bliver integreret så godt som muligt," siger Preben Christensen. Han lader handling følge ord ved at tage somalieren Hussein ind på sit autoværksted som led i et offentligt støttet beskæftigelsesprojekt.

Synge med
Når talen falder på kultur, kan Preben Christensen ind imellem lyde som en god, gammeldags fremskridtsmand:
"Jeg er ikke så meget til finkultur. Det skal helst være bredt og folkeligt. Jeg kan bedst lide noget, man kan synge med på," siger han.
Forskellen mellem finkultur og den kultur, han selv kan bruge til noget, illustrerer han ved at pege på de to malerier, der rammer borgmesterkontorets mødebord ind.
Det ene er et abstrakt maleri af Poul Agger. "Gave fra Ny Carlsbergfondet," står der på rammen.
Preben Christensen bryder sig ikke om billedet og ved ikke, hvad det har kostet. Han kan bedre lide det andet maleri, som forestiller nogle urfugle - dyret i Brandes byvåben - på heden:
"Det har jeg købt for 1.000 kroner," forklarer borgmesteren tilfreds.
De senere år har der været andet end urfugle og driftige erhvervsfolk på heden. Der er for eksempel hinduerne på Engtoften 28 i Brande. Kommunens tekniske udvalg har nedlagt forbud mod, at hinduerne én gang årligt gennemfører jubilæumsfesten for gudinden Abirami og kører gudestatuetten rundt om templet på en fem meter høj, farvestrålende tempelvogn til lyden af musik fra trompeter og trommer.
Parcelhusejerne Asbjørn Sander Jensen og Michael Ehmsen klagede sidste år til kommunen og fik medhold i, at udendørsaktiviteter ikke må finde sted omkring hindutemplet.

Vejlevej 114
Efter den besked fra kommunen gik hinduerne omkring mediet og præstinden Lalitha Sripalan i gang med at se sig om efter et andet sted til deres tempel. De fandt en stråtækt landbrugsejendom på Vejlevej 114 et par kilometer uden for bygrænsen. På byrådsmødet den 13. juni besluttede et snævert ni-seks-flertal med borgmesterens stemme, at der skal igangsættes en lokalplanprocedure, som kan føre til vedtagelsen af en lokalplan, der tillader brugen af Vejlevej-ejendommen som hindutempel - også med udendørsaktiviteter.
Men lokalplanproceduren betyder samtidig, at hinduerne ikke inden den planlagte ceremoni i slutningen af juli får klarhed over, om ejendommen på Vejlevej kan bruges som tempel eller ej. Og hvis ikke gudinden Abirami bliver kørt rundt om templet på tempelvognen på jubi-
læumsdagen, betyder det ulykke ikke bare for hinduerne, men for hele Brande - ifølge hinduerne.
Alt det religiøse ved Preben Christensen ikke så meget om. Han har aldrig besøgt templet eller talt med hinduerne.
Til gengæld er han "personlig blevet kontaktet af flere borgere", der har klaget over røg, støj og parkerede biler på Engtoften.

Imødekommenhed
Borgmesteren mener, at kommunen ved at sætte gang i lokalplanproceduren viser imødekommenhed over for hinduerne:
"Jeg kunne godt bare have sagt: 'Ud med dem'. Hvis jeg skulle føre min egen politik ud i livet, havde jeg sagt nej på byrådsmødet. Og hvis jeg var gået imod forslaget om at lave en lokalplan, var det jo nok væltet," siger Preben Christensen.
Der er ikke udsigt til, at hinduerne kan få en dispensation, så de i slutningen af juli i år kan føre gudinden rundt om templet på Engtoften en sidste gang.
Borgmesterens dør er ganske vist "altid åben", og "jeg skal da være den første til at tilbyde en snak, hvis det kan løse nogle problemer". Problemet er bare, at kommunens tekniske udvalg i oktober 1999 behandlede sagen og nedlagde forbud mod udendørsaktiviteter ved templet:
"Og lige så snart en sag har været politisk behandlet, er der nogle bindinger i det. En myndighed er ikke en marskandiserbutik. Og hvis vi gav dispensation, er jeg ræd for, at naboernes vrede ville gå ud over hinduerne," siger han.
I stedet foreslår borgmesteren, at hinduerne holder deres optog på den lokale fælled. Men der ligger templet ikke, og der kan man ikke køre gudinden rundt om templet.
Men hvad så med huset på Vejlevej? Ville borgmesteren købe det, hvis han var hindu - uden at vide, om lokalplanproceduren til sin tid ender med, at kommunen giver tilladelse til, at ejendommen fungerer som tempel?
Preben Christensen tænker på dengang, han købte det hus, hvor han har sit autoværksted. Da var det også uafklaret, om de nødvendige tilladelser ville gå igennem, så han ventede med at købe:
"Det er jo svært. Hvis det lige var et tempel, jeg skulle bruge huset til, ville jeg nok afvente," siger han.

*Tidligere artikler om hindutemplet i Brande stod i Information 23., 24., 26. og 28. juni. Information følger fortsat sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu