Læsetid: 6 min.

Templet på Engtoften

23. juni 2000

Teknisk udvalg i Brande gør gudinden Abirami hvileløs. Vrede naboer er bange for, at et hindutempel i et parcelhuskvarter får ejendomspriserne til at falde

Brande
Der er stille på Engtoften, selv om man sagtens kan høre de 10.000 biler i døgnet, der passerer på Vejlevej - hovedvejen mellem de driftige erhvervscentre Vejle og Herning - mindre end 100 meter herfra.
Det rummelige, hvidmalede gasbetonhus på hjørnet af Engtoften og den lille stikvej Stampen ser ikke ud af noget særligt. Men de røde og hvide striber på den store sals ydermure og det seks meter høje blikskur i baghaven antyder, at det ikke er noget almindeligt parcelhus.
Huset er bygget 1950 - som hønsehus. Fra 1960 fungerede det som Ungdommens Hus og fra 1987 som aktivitetscenter for pensionister.
For nogle år siden viste huset på Engtoften sig for Lalitha Sripalan i en drøm, en åbenbaring. Hun forstod, at det var på dette sted, at hun skulle indrette et tempel for gudinden Abirami, der opholdt sig hvileløs og uden fast tilholdssted på Jaffna-halvøen på Sri Lanka.
I dag er der hindutempel på Engtoften 28.
Lalitha Sripalan er selvlært hindupræstinde og medium for gudinden Abirami. Hun bor sammen med sin mand, maskinarbejder Sabapathipillai Sripalan, og deres lille søn i en anden afdeling af det store hus.

Mange hinduer
Det midt- og vestjyske område er siden 1980'erne blevet hjemsted for mange tamilske hinduer, der er kommet til Danmark som flygtninge fra borgerkrig og forfølgelse i Sri Lanka. Alene i den lille Brande Kommune med knap 9.000 indbyggere bor små 30 tamiler, der hurtigt efter at have fået opholdstilladelse har fået arbejde på tekstilfabrikker, fjerkræslagterier og andre virksomheder med ufaglært arbejde.
Men gudinden Abiramis tempel på Engtoften i Brande har tiltrækningskraft langt ud over kommunegrænsen. Så langt væk som fra Frankrig og Tyskland strømmer de til, hinduerne, der vil have glæde af Lalitha Sripalans og gudinden Abiramis evner til at spå og helbrede syge.
Brande er en by med mange trossamfund. Den lille, stille by er placeret på banelinjen mellem Vejle og Herning. Ud over hindumenigheden på Engtoften er de alle kristne. Det er her, at øst og vest mødes - at Indre Mission og grundtvigianerne tørner sammen.
Den udpræget grundtvigske sognepræst og højskolemand Arne Ørtved kan støtte sig til et solidt grundtvigsk flertal i menighedsrådet, mens dele af egnens missionske boykotter både Arne Ørtved, der er skilt og gift anden gang, og hans kollega ved sognekirken i Brande, der er handicappet af at være kvinde og derfor uacceptabel for de mest missionske. Indre Mission holder til i en solid bygning på hovedgaden lige ved kirken.

Kristent supermarked
Men Brandes kristne supermarked har mange andre hylder. Jehovas Vidner har sin Rigssal i et stilfærdigt parcelhuskvarter op ad banelinjen, og Baptistkirken er en monumental rødstensbygning langs hovedgaden.
Blandt egnens mest aktive kristne er Troens Ord - en gruppe udbrydere fra Pinsebevægelsen, der adskiller sig fra denne ved at være endnu mere optaget af at missionere og udbrede det kristne budskab. Troens Ord holder til i en tidligere restaurant i byens nordlige udkant.
Den lille gruppe hinduer på Engtoften hører ikke til egnens mest udadvendte religionsudøvere og samles det meste af året til små indendørs møder med op til nogle få snese deltagere.
"De lever deres eget liv. Det er ikke nogen, vi har bøvl med normalt," siger den lokale politichef, vicepoliti-kommissær Erik Larsen.
"Jeg betragter dem som borgere, der bor i Brande, og de skal have den samme behandling som alle andre Brande-borgere - uanset tro," siger Preben Christensen. Ved kommunalvalget i 1997 var han den eneste borgmester i landets 275 kommuner, der blev valgt på liste Z. Siden har han dog - i utilfredshed med relanceringen af partistifter Mogens Gli-strup - forladt Fremskridts-partiet, som han havde været medlem af siden starten. I dag er han partiløs, men satser formentlig på genvalg via en borgerliste, når der næste år skal vælges borgmester i Brande igen.
Hindu-menighedens liv på den stille parcelhusvej, der løber parallelt med hovedvejen fra Vejle i Brandes sydøstlige hjørne, er ikke noget, der præger de lokale massemedier. Både Herning Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad har redaktioner i og konkurrerer om Brande.

Et mirakel?
Men da det for et par år siden rygtedes, at elefantguden Ganesha - der i templet på Engtoften fysisk fremtæder som en bronzefigur - drak mælk, opsøgte Vejle-avisens lokalreporter huset på Engtoften bevæbnet med en liter mælk fra Aldi. Han ville afprøve, om det var rigtigt, at der var sket et 'mirakel', som hinduerne påstod.
Det kom der en noget distanceret reportage ud af, hvor journalisten konstaterede, at "for mig at se så det ud, som om mælken løb ned ad figurens side, men det sagde jeg ikke højt. Guder og konger skal man ikke fornærme. Og enhver er salig i sin tro."
Journalisten citerede også en af naboerne for, at hinduernes indtog i det tidligere ældremødested havde betydet en behagelig forandring rent støjmæssigt:
"De er skam høflige mennesker, og de støjer i hvert fald ikke så meget om natten som de danseglade pensionister," sagde nabo Harry Jensen til Vejle Amts Folkeblad ved den lejlighed.
Men netop støjgener har siden været årsagen til naboklager og til, at Brande Kommunes Udvalg for Teknik og Miljø har forbudt udendørs aktiviteter omkring hindutemplet.
Hvert år i juli måned højtideligholdes årsdagen for indvielsen af templet på Engtoften. Det sker ved, at gudinden Abirami og Lalitha Sripalan anbringes på en fem meter høj tempelvogn - et beundringsværdigt træskærerarbejde i stærke, klare farver - og i lange, tykke tove trækkes ud af tempelvognens skur i baghaven, op langs templet og ud på Engtoften. Derfra trækkes vognen langs med grunden på et stykke af Engtoften, hvor der ikke er andre låger eller indkørsler, ind på grunden igen og tilbage til baghaven.
Der kommer mange hundrede hinduer fra Danmark og nabolandene for at fejre det årlige jubilæum for templet på Engtoften. Og festlighederne ledsages af musik fra trommer og blæseinstrumenter.
For en dag er der 25 meter af Engtoften, der ikke ligner en parcelhusvej i Brande, men et lille stykke Sri Lanka. Musikken starter typisk om formiddagen og kan vare til sidst på eftermiddagen. Selve opholdet på offentlig vej tager måske en halv time.
Dagen for optoget er festlighedernes højdepunkt, men også i 12 dage omkring optoget, er der musik fra templet i et par timer.

Klager
I sommeren 1999 blev det for meget for Asbjørn Sander Jensen, Engtoften 34, og for Michael Ehmsen, der på det tidspunkt boede på Bymarken, en lille stikvej, der forbinder Vejlevej og Engtoften. De to parcelhusejere klagede til kommunen, som sendte Teknisk Afdelings døgnvagt ud for at se på sagen. Døgnvagten konstaterede, at "der var parkeret mange biler på Engtoften, og at vejen var delvist spærret af mange mennesker. Derfor blev sagen overdraget til politiet," hedder det i et af de efterhånden mange kommunale dokumenter om templet på Engtoften.
Politiet kiggede på sagen, men foretog sig ikke det store:
"Det er rigtigt, at hinduerne egentlig skulle have søgt polititilladelse til deres optog, men det er ikke den store sag for politiet. Det er mest en kommunal sag, " siger vicepolitikommissær Erik Larsen.
I starten af september 1999 - godt halvanden måned efter festlighederne på Engtoften - fulgte Asbjørn Sander Jensen og Michael Ehmsen op på deres første klage. De skrev et brev til byrådet, hvor de klagede over:
*støj,
*parkerede biler og
*meget generende røg.
"Vi vil meget kraftigt protestere mod oprettelse af et Hindu-Kulturcenter i området, da det ikke hører hjemme i et parcelhusområde, og vi er bange for, at det vil påvirke ejendomspriserne i området," skrev de to klagere til byrådet.
Klagen havnede i Teknisk Udvalg, som behandlede den i oktober 1999. Formanden, den konservative Børge Lindy Jacobsen, erklærede sig inhabil, eftersom det var ham, der i 1995 solgte hinduerne ejendommen på Engtoften. Men resten af udvalget traf følgende beslutning:
"Ejendommen er tidligere godkendt som samlingssted. I den forbindelse kan udvalget godkende indendørsaktiviteter med op til 50 personer. Derimod kan udvalget ikke godkende udendørsaktiviteter."
Dermed besluttede udvalget, at gudinden Abirami igen skulle gøres hvileløs.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu