Vi udsender denne appel til Dem guvernør Bush og deres benådningskommission, fordi vi engang var i samme situation som Gary Graham er i dag og sad på dødsgangen og ventede på at blive henrettet for forbrydelser, vi ikke havde begået.
Helsidesannonce i New York Times i går, underskrevet af seks frigivne amerikanske dødsfanger.
I den forløbne uge blev tre mænd henrettet i Huntsville, Texas. På næste torsdag er det forbryderen Gary Grahams tur, og hvis man skal tage guvernør og præsidentkandidats George W. Bush' generelle modvilje mod at give dødsdømte henstand kort inden aflivelsen som et pejlbillede, har Graham ikke en levende chance for benådning. Ej heller en gentagelse af den fejlfyldte nævningesag i 1981, hvor han blev dømt til døden for at have myrdet narkosmugleren Bobby Grant Lambert under et gement hold-up røveri, synes at ligge i kortene. Dét til trods for, at kun ét øjenvidne ud af seks kunne identificere Graham med en høj margin af sikkerhed. To af dem var højst usikre, mens to andre aldrig blev indkaldt som vidner af en inkompetent forsvarssagfører, skønt de havde fortalte politiet, at morderen bestemt ikke lignede den tiltalte. Mordvåbnet tilhørte ikke engang den dødsdømte.
Gray Graham er i løbet af kort tid blevet et symbol på, hvor skødesløst og uretfærdigt dødsstraffen i USA bliver administreret. Hidtil er alle andre sager blevet overskygget af den berømte sag om den sorte journalist Mumia Abu-Jamal, der blev dømt til døden for at have myrdet en politibetjent i Philadelphia. Abu-
Jamal har aldrig villet forklare, hvad der skete under det tragiske optrin, og selv om mange modstandere af dødsstraffen er overbevist om hans uskyld, er det værd at påpege, at der sidder andre på dødsgangen i amerikanske fængsler, hvis krav på at blive hørt faktisk er mere berettiget og legitimt end Mumias. Derfor bør sagen om Graham og dens udfald blive en kærkommen lejlighed for amerikanerne til at ransage deres samvittighed og gøre op med sig selv, om de som en civiliseret nation kan acceptere, at et menneske bliver sendt i galgen, inden domstolene er usvigelige sikre på, at han har begået den forbrydelse, han er blevet dømt til døden for. Det må være et absolut mindstekrav i en retsstat, der praktiserer dødsstraffen.
Denne kommende uge kan derfor gå hen og blive et vigtigt stykke samtidshistorie i USA. Modstandere af dødsstraffen og alle de nye tvivlere i den amerikanske befolkning, der har hørt om frigivne dødsfanger og et fejlfyldt retssystem, vil følge sagen om Graham på nærmeste hold. På et eller andet tidspunkt inden den planlagte henrettelse torsdag vil Texas' benådningskommission samles og tage stilling til, om den dødsdømte fortjener at blive benådet eller om han skal have sin nævningesag kørt om. Hvis medlemmerne, der alle er udpeget af guvernør Bush i de sidste seks år, stemmer ja, kan den republikanske præsidentkandidat ånde lettet op. Det vil nemlig fri ham for den politisk vanskelige udfordring at skulle vælge mellem at sende Graham i galgen eller udsætte henrettelsen i 30 dage.
Graham har allerede fået henstand en gang. Det var i 1993, da Ann Richards var demokratisk guvernør i Texas. Siden da har hans sagførere forsøgt at få ham frikendt af appeldomstole, men som vi ved fra nylige videnskabelige undersøgelser og en artikelserie i Chicago Tribune, så er appelretten i Texas behæftede med fejl og mangler. Hovedproblemet er, at en forbundslov vedtaget i 1995 og en statslov godkendt under Bush i Texas gør det næsten umuligt for dødsfanger at få deres oprindelige retssag kørt om, selv om nye modbeviser er kommet frem i lyset. Lovene blev til i en periode, hvor den årlige mordrate var aldeles høj i USA og den offentlige mening pressede på for at begrænse appelmuligheder og accelerere dødsmaskinen.
Siden er situationen ændret. For fem år siden støttede 80 procent af amerikanerne dødsstraf; i dag gør 66 procent. Når folk bliver spurgt, om de foretrækker livsvarigt fængsel uden prøveløsladelse, falder støtten til dødsstraffen til 51 procent. Men i mange stater, herunder Texas, er det ved lov forbudt at lade nævninge vælge mellem de to strafformer. Hertil skal føjes, at grov kriminalitet ikke længere er et så alvorligt problem i storbyerne, som det plejede at være. Under overfladen er der altså noget i gære. De herskende vinde er ved at skifte retning. I Kongressen vokser samtidig opbakning til føderal lovgivning, som vil styrke dødsdømtes rettigheder til en lige og retfærdig behandling af domstolene.
Guvernør Bush bør lytte til den reaktionære tv-prædikant Pat Robertson, der har tryglet ham om at benåde Gary Graham. Hvis Bush skal være præsident, så har han her chancen for at bevise, hvilket stof han er lavet af. burch
