Læsetid: 3 min.

Udstødningshavnen

21. juni 2000

Sydhavnen sætter bundrekord i stort set alle de sociale statistikker

Bunden
Hvis man er på jagt efter udstødning, skal man tage til Sydhavnen. Udover at være Danmarks hårdest trafikerede boligområde med to store indfaldsveje til København, sætter Sydhavnen bundrekord i stort set alle de sociale statistikker.
*Sydhavnen er eksempelvis stedet med den højeste koncentration af folk på overførselsindkomster. Hele 31 procent af alle dem, der er i den arbejdsdygtige alder, er på en overførselsindkomst.
*Sydhavnen er også stedet med den højeste koncentration af folk uden anden uddannelse end grundskolen.
*I Sydhavnen er middellevetiden for mænd den korteste i hele landet. 64,4 år. Det er mere end otte år lavere end for resten af Danmark.
Og da Danmark er et af de steder i Europa, der har den laveste levetid, skal vi faktisk helt til Bulgarien for at finde en tilsvarende lav chance for at leve længe.

Danmarks Bulgarien
Sammenligningen med Bulgarien er ikke helt ved siden af. Ligheden med et gammelt østeuropæisk industriområde, der sidder fast i en svunden tidsalder, er slående.
Spoler vi tiden tilbage til midten af sidste århundrede var Sydhavnen et blomstrende område.
Havnefronten var fyldt med industrivirksomheder, der efterspurgte god gedigen arbejdskraft fra rigtige arbejdere. Hvor svært det end er at tro i dag, hvor Sydhavnen ligner en planlagt katastrofe med de store veje og den høje koncentration af almennyttige boliger, var området et mønstereksempel i de forgangne tider, fortæller direktør Ole Damsgaard fra Dansk Byplanlaboratorium.
"Rent byplansmæssigt var Sydhavnen et mønsterområde, da det blev planlagt og udbygget i 30'erne. Det var et forsøg på at lave arbejderklassens Hellerup med gode boliger i grønne omgivelser. Det er fuldkommen funktionalistisk tænkt med boliger for sig, arbejdspladser for sig nede i havnen og store grønne områder i Valby Parken," forklarer Ole Damsgaard.
Med de små boliger på Vesterbro og Nørrebro som alternativ var Sydhavnen et uhyre attraktivt tilbud for en arbejderfamilie i datidens København.
Samtidig var Sydhavnen et af de mest sammenhængende kvarterer i København. Man boede og gik på arbejde samme sted, hvilket var en gevinst for lokalmiljøet.

Anvisningsområde
Men blot tre årtier senere var situationen en anden. Den stærke økonomiske vækst i 60'erne skabte nye behov.
"På et eller andet tidspunkt i 60'erne begyndte folk at få råd til at bo i parcelhuse - også den bedre stillede del af arbejderklassen. De forlod kvarteret i stor stil," fortæller Ole Damsgaard.
Fra det tidspunkt var Sydhavnen ikke længere et sted, man drømte om. Det blev et sted, hvor man blev anvist til. Det store antal almennyttige boliger betød, at Københavns Kommune igennem de seneste 30 år har anvist en meget stor del af de boligløse til Sydhavnen.
"Det har givet en ond spiral, hvor man får en koncentration af folk med sociale problemer," konstaterer Ole Damsgaard.

Sundshedsmareridt
Sammen med de sociale problemer er fulgt den tro følgesvend: Dårlig sundhed.
Ifølge embedslæge i København, Niels Rosdal, er Sydhavnen det område i København, der har de suverænt største sundhedsmæssige problemer. Selvom der ikke er gennemført detaljerede undersøgelser af årsagen til den dårlige sundhed i området, er Niels Rosdal ikke i tvivl.
"Alene befolkningssammensætningen betyder, at sundhedstilstanden i Sydhavnen er dårligere end i andre bydele," siger Niels Rosdal.
Og han ser ikke umiddelbart mange muligheder for at ændre situationen.
"Hvis folk røg mindre, drak mindre alkohol og brugte færre stoffer, ville det hjælpe. Men det er svært at forestille sig dramatiske ændringer," konstaterer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu