Læsetid 4 min.

De uforstandige jomfruer

20. juni 2000

Ryst dog op med mindst det halve af olien, I velsmurte færøske jomfruer

Færøerne
Bibelen har en fortælling om de ti jomfruer, der havde en aftale med brudgommen. En del af aftalen var, at jomfruerne tog lamper med, ifald det skulle blive mørkt, inden brudgommen ankom. Det gjorde de alle, men kun fem af jomfruerne var kloge nok til også at tage olie med. Og de fem var i hvert fald ikke færinger.
De færøske forhandlere mente nok, de satte trumf på, da de tilbød den danske regering, at de ville betale elleve års dansk bloktilskud tilbage som et lån, når Færøerne fandt olie.

Den usmurte krumtap
Man skulle jo tro, at både de danske og færøske forhandlere forlængst havde gjort det klart og oplyst for hinanden, at netop det med olien er den uomtalte, usynlige krumtap, alle forhandlinger mellem Færøerne og Danmark drejer sig om. Ganske som det har været tilfældet i lignende forhandlinger med Grønland. Forekomsten af mineraler og andet godt fra jordens indre er ikke uden videre det enkelte folks ejendom. Specielt ikke, når de som Grønland og Færøerne skylder deres nationale eksistens Danmarks penge og omsorg.
Ingen, der har det mindste kendskab til verdens faktiske vilkår, ville mene, at det færøske sprog og dermed den færøske nation, ville have overlevet uden Danmark. De ville sandsynligvis tale engelsk som deres nære frænder på Shetlandsøerne gør det i dag. Og grønlænderne ville være at sammenligne med andre såkaldte 'oprindelige folk', hvis skæbne i USA vi kun kender alt for vel.

Under den danske krone
Derfor har de Danmark alt at takke for. Eller måske rettere: Den danske kongemagt. For de såkaldte kolonier har jo aldrig været 'danske', de har hørt under den danske krone.
I og med demokratiet og alt det dér har Danmark i dette århundrede forvaltet disse områder på forskellig vis, eftersom man egentlig aldrig har kunnet finde ud af deres rette placering i systemet, og derfor har vaklet frem og tilbage mellem mange forskellige løsninger, der stadig er hverken helt eller halvt færdige, i statsretslig forstand. Men nu har man da fundet frem til nogle såkaldte hjemmestyreordninger, der giver de to områder en vis international status.
Det er man kun mådeligt tilfreds med, specielt på Færøerne tror man på egne kræfter og det er kun klædeligt, eftersom færingerne aldrig har haft betænkeligheder ved at rage til sig af tilskud fra de danske skatteydere. Men nu mener man altså, at man kan stå på egne ben indenfor en ca. femten års tid.

Det er da ynkeligt
Hvor er det ynkeligt! En flok demagoger bilder færingerne ind, at landet indenfor de næste tyve år vil svømme i olie og så kan danskerne da bare rende færingerne i røven! Og de samme demagoger har levet højt på en løgn om dansk udbytning og kolonialisme overfor deres såkaldte kolonier. Sludder og vrøvl! Danmark har holdt hånden over nogle områder, der statsretligt hørte under den danske krone, men i og for sig burde være skilt ud, da Danmark fik sin grundlov 5. juni 1848.
Men nu fulgte så en hel del områder med; De Vestindiske øer, f.eks., der var såkaldte kolonier i klassisk forstand, altså domæner, der udelukkende opretholdtes for økonomisk vindings skyld.
Men der har aldrig været et kolonialistisk forhold mellem Danmark og Færøerne.
Nu kommer så Færøerne med et udspil om total selv-stændighed, hvad der vel kan være rimeligt nok. Men så skal vi altså bare lige snakke lidt historie først. Og noget af den historie kunne f.eks. handle om investeringer. Det ville da være meget på sin plads, hvis de danske og færøske forhandlere ville lave en historisk analyse af forholdet mellem Færøerne og Danmark gennem de sidste femhundrede år, bare til orientering for det måbende folk. For sandheden er, at forholdet mellem Færøerne og Danmark aldrig har været et anliggende for det danske folk, men udelukkende et anliggende mellem den danske statsmagt og færingerne selv.

Og det der er værre
Derfor har Færøerne aldrig været en del af den politiske debat i Danmark. Kun i avis-overskrifter og andet markedsskrigeri, men aldrig en del af den almindelige samtale folk imellem. Og når Nyrup Rasmussen indirekte erkender dansk skyld i færøsk økonomisk overforbrug og fejldisponering og indbetaler to milliarder skatteyderkroner, bare fordi han mangler to stemmer i at kunne danne regering, ja, så må alle, færinger som danskere, tro, at der er noget om snakken. I stedet for, som rettelig ville være, at straffe en hel række færinger for mandatsvig, bedrageri og det, der er værre.
Og derfor véd danskerne heller ikke, hvorfor Nyrup Rasmussen er så hård i filten overfor færingerne, når han nu lige har været så tøjlesløst eftergivende. For det mener han ikke kommer befolkningen ved.
Danskerne tror bare, han er kæk, men det hele handler såmænd om olie! Og hvis Danmark giver færingerne femten års økonomisk tøjr, og de så finder olie på den europæiske kontinentalsokkel, ja, så er femhundrede års danske investeringer i Færøerne gået tabt. Og det kan selv en slapsvans som Nyrup Rasmussen ikke gå med til!
Derfor er det så lattervækkende, at nogle naive demagoger som Høgni Hoydal, der har redet højt på en bølge om danskernes koloniale udnyttelse af Færøerne, bare fordi færingerne i økonomisk overmod har pisset i egne bukser, kan komme hér med et tilbud om at ville betale elleve års bloktilskud tilbage som lån, hvis der bliver fundet olie! Nej, færinger, frænder! Det handler allermindst om, at Danmark vil have halvdelen af alle olieindtægter, hvis der bliver fundet olie på øerne, eller rettere kontinentalsokkelen. England har forlængst kastet sine øjne på den og andre gribbe kredser så sagte højt deroppe.
Lad os få den diskussion på bordet - husk at tage olie med til lamperne, kære politiske jomfruer, næste gang I går ud for at møde brudgommen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu