I solidarisk fodbold skal man huske at se ked ud af det, når man har vundet
FORMAT - SOMMERTILLÆG
Artigbold
Kan læseren forestille sig Stig Tøfting, Brian Steen Nielsen og Peter Schmeichel løbe rundt og skamrose med- og modspillere gennem samtlige 90 minutter i en altafgørende VM-kvalifikationskamp i Parken?
Nej vel, billedet vil ikke rigtig melde sig. Og det melder sig heller ikke i dag:
Landsholdet spiller i aften sin sidste kamp i Euro 2000[TM], så Tøfting, Nielsen eller Schmeichel har glimrende undskyldninger for ikke at være med i Fælledparken, hvor Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) i dag mellem kl. 17-19 afvikler en fodboldturnering efter solidariske regler.
Usolidariske vindere
Solidarisk fodbold er en del af Solidaritet2000, som er MS' største arrangement nogensinde.
Solidaritetsreglerne handler om både indre og ydre solidaritet. Den indre solidaritet består i, at alle spillere skal have rørt bolden, før der må scores. Holdets spillere må kun tale positivt til hinanden, som f.eks.: "Du er saftsuseme blevet bedre end sidste gang, gamle jas."
Ydre solidaritet betyder, at et hold, der kommer foran, kan vælge at afgive en spiller til det andet hold.
Selv om man skal være solidariske, vil der trist nok være vindere. Vinderne betragtes som usolidariske og skal se kede ud af det efter kampen og sige undskyld til taberholdet.
De fleste vil nok ryste på hovedet af slig dårskab, men tillad os at minde om, at man i fodboldens barndom i slutningen af 1800-tallet faktisk opførte sig høfligt og hjalp modstanderne på benene, når de var skvattet.
Og ganske vist var der en dommer på banen, men han blev kun inddraget i kampen, når de to hold ikke kunne enes om en kendelse.
Så længere ude er solidarisk fodbold heller ikke.
