Ifølge George W. Bush fungerer dødsstraffen i Texas upåklageligt - til trods for at staten er berygtet for sin mangel på foranstaltninger til at sikre, at den dømte er skyldig
Udefra
I løbet af George W. Bushs 5 1/2 år som guvernør i Texas har staten vist en sjælden hang til dødsstraf ved at henrette næsten tre gange så mange fanger som den nærmeste konkurrent, staten Virginia.
131 gange har Bush haft den fornøjelse at være overbevist om, at et dømt medmenneske fortjente at dø. Og det endda til trods for Texas' berygtede mangel på foranstaltninger til at sikre, at den dømte er skyldig. Statens appelret har en af de laveste omstødelsesrater af dødsstraffe i landet, barmhjertighedsprocessen er indhyllet i hemmelighedskræmmeri, og der eksisterer ikke et evalueringsnævn efter domsafsigelser i dødsstrafssager.
På grund af statens mangel på et net af offentlige forsvarere er det dommerne, som udpeger en forsvarer. De sager, som betales af retssystemet, bliver som oftest overladt til venner og bekendte, som er uerfarne, ligeglade eller uduelige.
Men i år er der sket centrale ændringer i sager, som kan give dødsstraf. I januar annoncerede Illinois' guvernør George Ryan et midlertidigt stop for eksekution af dødsstrafsdomme i staten Illinois, indtil han kunne være sikker på, at ingen uskyldige ventede på henrettelse. Han blev bakket op af advokaterne George Will og Pat Robertson, som tidligere var standhaftige fortalere for dødsstraf.
Den 1. juni hoppede også Bush med på vognen for de omvendte og gav en udsættelse på 30 dage til Ricky McGinn, en mand som er kendt skyldig i voldtægt og mord på sin 12 år gamle steddatter, og en ny DNA-undersøgelse skal nu foretages.
Det er svært at holde kynismen i skak overfor de helligtrekongeragtige Ryan, Robertson og Will. Mon de tidligere tænkte på, at alt imens deres parti kæmpede for at begrænse appelmuligheder og retshjælp for dødsdømte fanger, så manglede og mangler de fattige og uuddannede kvalificeret repræsentation? Men nu indrømmer de i det mindste, at systemet har svage punkter.
Det vil Bush ikke en gang indrømme. Ifølge ham fungerer dødsstraffen i Texas upåklageligt. Det er kun i denne ene sag, at han har besluttet at gå imod statens prøveinstans og give udsættelse.
Og denne sag kom meget belejligt på banen for Bush, som kunne annoncere sine intentioner i et telefonmøde med katolske journalister. "Det er en sag, hvor det for mig er vigtigt at signalere, hvad jeg står for, for det handler om en mands skyld eller uskyld," fremførte Bush. Og hvad med de andre 131 sager?
Bekymrede spørgsmålet om skyld eller uskyld ikke guvernøren, da han stod i spidsen for henrettelsen af James Beathard? Beathard var dømt for dobbeltmord på et vidneudsagn fra hans formodede medskyldige til trods for manglen på fysiske beviser, som kunne forbinde ham med forbrydelsen. Selv om den medskyldige senere trak sit vidneudsagn tilbage og hævdede, at han var alene om at begå forbrydelsen og samtidig bekræftede Beathards alibi, så var det for sent for Beathard på grund af den 30 dages deadline til at tilvejebringe nyt bevismateriale, som er gældende i Texas. Han blev henrettet i december, 1999.
Eller hvad med sagen om Carl Johnson, en morddømt hvis forsvarer, som var udpeget af retten, helt tydeligt sad og halvsov under udvælgelse af nævninge og på afgørende tidspunkter i Johnsons vidneudsagn? (Flere andre på dødsgangene i Texas har klaget over, at deres forsvarer sov under store dele af retssagen).
I et svar på en anklage fra en indsat i en sådan sag, vedgik staten det egentlige indhold i klagen, men fremførte i samme åndedrag at "ingen domstol, vi har adspurgt, var klar over, at den er forpligtet til at holde øje med, om forsvareren er helt vågen eller til at gøre et ihærdigt forsøg på at vække denne, hvis han er faldet i søvn."
Johnson blev henrettet i september, 1995.
Og det er ikke, fordi Bush har ventet i lang tid på at finde en sag om dødsstraf, som nagede hans samvittighed. Han har valgt en sag, hvor udsættelsen af dødsstraffen i det store og hele er teoretisk, eftersom McGinn højst sandsynligt vil blive henrettet alligevel.
Hvis den DNA-test af den dømtes sæd, som kan forbinde McGinn med voldtægten af steddatteren (en skærpende omstændighed hvor mord udløser dødsstraf), er usikker eller positiv, kan Bush ønske sig selv tillykke med sin fordomsfrihed uden at frarøve fortalerne for dødsstraf deres ugentlige underholdning. Og selv hvis DNA-testen viser, at McGinn ikke er skyldig i voldtægt, så behøver Bush ikke at bekymre sig om at underminere sin dødsstrafs-troværdighed, eftersom anklagerne har bebudet, at de vil presse på for at få McGinn henrettet under alle omstændigheder.
Det moralske klima i USA, hvad angår dødsstraf, har åbenbart ændret sig nok til, at Bush er bange for at virke ligegyldig overfor uretfærdighed. Det er fremskridt, men det ændrer ikke noget for de 464 indsatte på dødsgangene i Texas, hvoraf de 19 efter planen bliver henrettet før valget.
De har fortjent bedre end en guvernør, som lader som om, han bekymrer sig for, om hans stat giver den retssag og retshjælp, som de har krav på, til de mennesker man beslutter sig til at slå ihjel. De fortjener én, som ikke er ligeglad.
Leder fra The New Republic i sidste uge.
Oversat af Runa Trosborg
Fakta - Dødsstraf i 1999
*Amnesty International konstaterer i sin årsrapport, at USA er med i front mht. dødsstraf. Mindst 1.813 mennesker blev henrettet i 31 forskellige lande. Mindst 3.857 mennesker blev idømt dødsstraf i 63 lande. Disse tal omfatter kun de sager, som Amnesty International har kendskab til. De reelle tal er uden tvivl højere.
Størstedelen af verdens henrettelser bliver udført af en lille håndfuld lande. I 1999 fandt 85 procent af kendte henrettelser sted i Kina, Iran, Saudi Arabien, Congo og USA. I Kina viser foreløbige tal, at mindst 1.077 mennesker blev henrettet, selv om det reelle tal anses for at være langt højere.
*I Amnesty Internationals årsrapport indledes afsnittet om USA således:
Flere dødsdømte blev henrettet i 1999 end i noget år siden 1951. Der rapporteres om politivold, død under varetægtsfængsling og mishandling i fængslerne. I oktober afleverede USA den første rapport til FN's Kommission mod Tortur og andre former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Rapporten medgiver, at der er områder, hvor der er grund til bekymring, men hævder samtidig, at tortur ikke finder sted undtagen i 'afvigende situationer og aldrig som led i en politik'.
Leder på bagsiden
