Læsetid: 3 min.

Verdens miljøministre vil styrke FN's grønne gren

2. juni 2000

I forhold til den internationale økonomi og handel er FN's miljøarbejde alt for svagt, spredt og underfinansieret

Verdens miljøministre sluttede onsdag deres topmøde i Malmø med at forpligte sig til en langt stærkere indsats for at løse de voksende globale miljøproblemer.
Efter en lang nats forhandlinger blev de 132 ministre og andre repræsentanter for regeringerne enige om en udtalelse, der bl.a. understreger, at de rigeste lande må gøre mere for at opfylde deres del af de aftaler om bæredygtig udvikling og beskyttelse af miljøet, som blev indgået i Rio i 1992 og siden er udvidet med mange flere aftaler.
Mange udviklingslande føler sig snydt, fordi i-landene har skåret ned på den tekniske og økonomiske bistand, de lovede i Rio, mens verdenshandelen er vokset, og uligheden mellem rige og fattige dele af verden bliver større og større.

Grønt FN skal styrkes
De 132 lande er også enige om, at FN's miljøorganisation UNEP skal styrkes, både med penge og indflydelse.
Organisationen, som stod for mødet i Malmø, blev oprettet i Stockholm 1972. I sammenligning med andre FN-programmer, Verdensbanken og Organisationen for Verdenshandel, WTO, er UNEP en imidlertid forholdsvis svag organisation. Budgettet er ikke meget større end på et dansk sygehus.
Efter en langvarig krise er UNEP's effektivitet og anseelse i bedring. Mandatet er blevet fornyet, og den tidligere tyske miljøminister, Klaus Töpfer, har overtaget ledelsen.
UNEP har til opgave at vurdere verdensmiljøets tilstand og informere om den, udvikle den internationale miljøpolitik og koordinere samarbejdet om de internationale miljøkonventioner.
Problemerne med ferskvand, teknologioverførsel og støtte til Afrika har høj prioritet. Dertil kommer varsling og hjælpearbejde ved miljøkatastrofer.

Mere sammenhæng
Kravet om at lade handling følge ord og styrke UNEP blev fremført i stærke vendinger af de svenske værter, både den tidligere statsminister Ingvar Carlsson og miljøminister Kjell Larsson. Sverige og de andre nordiske lande er blandt UNEP's største bidragydere.
Selv siger Klaus Töpfer til Information:
"Først og fremmest er der brug for stærkere global styring og handlekraft på miljøområdet. Vi har en række meget vigtige konventioner, men arbejdet er fragmenteret. Det ville være godt, ikke blot for UNEP, men for verden, at få den globale miljøpolitik integreret og koordineret bedre."
"Mange mener, vi bør have en egentlig verdensmiljø-organisation i stedet for det nuværende programsamarbejde. Det er en idé, der diskuteres meget."
- Og pengene?
"Jeg klager aldrig over penge. Jeg beklager kun, hvis vi mangler ideer. Det gør vi ikke. Vi har gjort vores arbejde, så ingen mere stiller spørgsmålstegn ved behovet for en global organisation for miljø og bæredygtig udvikling. Jeg er ikke pessimist. Pengene kommer, hvis projekterne er gode."

Mere myndighed
Formanden for Folketingets miljøudvalg, Jørn Jespersen (SF), finder det afgørende vigtigt at styrke UNEP - med henblik på at skabe en egentlig verdens-miljøorganisation med myndighed til at sikre finansieringen og overholdelsen af miljøaftaler.
Miljøminister Svend Auken (S) er også tilhænger af en stærkere verdensorganisation, hvis det skrues rigtigt sammen.
"Vi har brug for at styrke den organisatoriske side af miljøarbejdet. UNEP er økonomisk en svag organisation. Den lider desuden af store kommunikationsproblemer, bl.a. fordi hovedkvarteret ligger i Nairobi. Jeg mener, det skal blive liggende, men det koster ekstra anstengelser og penge," siger Auken.
Verdens miljøproblemer vokser. Det haster med at gøre de internationale aftaler til virkelighed og øge den tekniske og økonomiske støtte til bæredygtig udvikling, hedder det i i øvrigt i de 132 miljøministres udtalelse fra Malmø.
Det er nødvendigt at integrere miljøhensynet i alle politiske beslutninger, i retsordenen og i verdens handel og investeringer. De private virksomheder skal forpligtes, borgerne og de ikke-statslige organisationer skal inddrages mere i beslutningerne
Miljøorganisatione Greenpeace hilser løfterne velkomne men kritiserer især USA, Canada og Australien for at udvande teksten og for ikke at binde sit til konkrete løfter, forsigtighedsprincippet og juridisk bindende miljøregler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her