Læsetid: 2 min.

Det vilde ridt

5. juni 2000

Tre mand frem for en rockmama - og så er der ellers mere knald på Glassalen, end der har været i mange sæsoner

Revy
Vi kommer så tæt på, at vi er dus. Når vi skilles, ved vi alt om Kurts badevaner og hvad der vil nage Preben hele sommeren...
Altså - Sanne, Per, Kurt og Preben. Hver for sig solister, der kan stå alene og fylde en scene, men sæt dem sammen - og bered dig på et vildt ridt gennem et krøllet landskab af galeanstalt og koncertsal, kunstergarderobe, kollegachikane og dream-come-true. Totalt øreleflende og latterbefordrende!
Bered dig på munke, hvis vespersang består af sjofle homo-historier, på en ube-tvingelig trang til nylonben, plisseret nederdel og tamboursving hos een af herrerne, på mishandling af kæledyr, svinske firkanter i Thisted, bizart kulturbesøg fra Østrig, en kongelig skuespiller, der går igen og en bambusstok, der tror den er Excalibur.
Plus det løse, der fylder lifligt meget, og fortrinsvist består af uddannet skuespiller Kristensen, hvis ego har det svært med at være i show med en rocksanger (!) - det stod der ikke noget om i kontrakten - mens kollega Kurt skæver henrykt til damen og old boys-anfører Pallesen forsøger at holde sammen på børnehaven og ungdommens nyeste musikformer.

En for alle og tre mod en
Nogle steder i dronningerigets showhorisont er det heldigvis nye tider, heriblandt i Glassalen, hvor man sidste år steppede ud af århundredet med en undervurderet afskedsrevy på ikke helt sikre, men vovelystne ben.
I år skal der så være dåbsfest for det nye, mens vi neglebidende venter på, om fremtiden for Tivoli hedder Disneyland eller folkeaktier. Til den har man tvangsgiftet veteranen udi Pallesen-leverancer, Henrik H. Lund, med teksttalentet Adam Price og kastet resultatet for solisterne, der behandler de fede lunser efter fortjeneste.
Alle har fået sig adskillige kødfulde stykker, alle er klare over, at i Glassalen kræves et vist niveau, så vi er søde, smilende og kollegavenlige ved hinanden - men der er nu noget særligt, ved at sende en kollega på skideren.
Som især Kristensen prøver med Rocksangeren, der imidlertid - som vi alle ved - har bryst til mer end det. Salomonsen kan roligt lade sig drille, hun ikke bare spiller som en vidunderligt kødelig, knurrende, cool engel, synger som en jord- og-betonarbejder og er smuk som en mæt huntiger. Hendes tilstedeværelse pisker osse lige drengene et par oktaver op - og så kører vi!
Med Pallesen som ankermand for såvel det crazy som det, der med andre sparringspartnere kunne smage sentimentalt, med Ravn som den underfundige forvandlingskugle med de skæve overraskelser i ærmerne og Kristensen som Thalia-fundamentalist, poseur og regerende danmarksmester i parodier - ikke på politikere og tak for det. Og tak for, at I ikke er kælne.
PS: Det skulle vel ikke være nødvendigt at nævne den altgennemsyrende musikalitet ?
PPS: I skrivende stund forlyder det, at forestillingen er meldt til Dyreetisk Råd for overgreb på kondorer, høns og flamingoer.

*Tivolishow 2000. Tekster: Adam Price & Henrik H. Lund. Komp.: & kapelm.: James Price. Scen.: Kirsten Brink. Kor.: Jeanette Binderup-Schultz. Glassalen til den 9. september.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu