Læsetid: 4 min.

500.000 flygtninge forsvundet på en dag

25. juli 2000

Efterretninger om massakrer på flygtninge i det tidligere Zaire i 1996 kom aldrig for dagens lys. USA var med til at hemmeligholde oplysningerne, siger embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium

Da Rwanda i oktober 1996 invaderede nabolandet Congo, dengang kaldet Zaire, var det for at opløse flygtningelejre, der ud over en million hutuflygtninge også husede det tidligere rwandiske regime, der begik folkemordet i 1994 på tutsierne.
Og efter at de internationale nødhjælpsorganisationer havde evakueret lejrene begyndte de fleste af flygtningene at vende tilbage til Rwanda.
Det kunne alle se.
Men et vigtigt spørgsmål - hvor mange, der var tilbage i Zaire - var der stor uenighed om. FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR) mente, ligesom flere nødhjælpsorganisationer, at der stadig var hundredetusinder af flygtninge tilbage, og at der derfor var brug for en international FN-styrke til at beskytte dem og sikre uddelingen af nødhjælp.
Der var imidlertid stærke kræfter i gang, der nedspillede eksistensen af tilbageværende flygtninge og dermed behovet for en FN-intervention.
Den amerikanske regering, der ville være nødt til at deltage aktivt i en sådan FN-styrke, forsøgte således med henvisning til luftfotos fra satelitter og spionfly at overbevise den internationale presse om, at alle flygtninge var vendt hjem til Rwanda, og at den humanitære katastrofe derfor var afværget.
De, der var tilbage - hævdede det amerikanske forsvarsministerium - var ikke flygtninge. De var militser og derfor militære mål.
Denne udlægning vandt genklang i det internationale samfund, men den bestrides voldsomt af den danske vicehøjkommissær for FN's flygtningeorganisation (UNHCR), Søren Jessen Pedersen.
"Fra den ene dag til den anden var der ikke flere flygtninge. Vi manglede omkring 500.000. Et ganske konservativt tal, som man bestred fra flere landes side, fordi man ikke var interesseret i at gennemføre en militæroperation," siger Søren Jessen Petersen.
Senere undrede daværende EU-kommissær for nødhjælp, Emma Bonino, sig over, hvordan hundredetusindvis af flygtninge pludselig kunne forsvinde for verdens mest sofistikerede efterretningstjenester. Men det gjorde de heller ikke.

Vidste besked
Den amerikanske regering vidste, at der stadig befandt sig flere hundredetusinde flygtninge i Zaire og kendte til deres skæbne. Det bekræfter en centralt placeret embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium overfor Information.
Washington havde detaljerede efterretninger om, at USA's allierede, den tutsidominerede rwandiske hær, begik systematiske massakrer mod hutuflygtninge i det tidligere Zaire i 1996-97, bekræfter kilden. Mere end 200.000 hutuflygtninge, mænd, kvinder og børn blev ifølge menneskerettighedsorganisationer myrdet eller sultet ihjel.
"Allerede fra oktober 1996 væltede det ind med efterretninger om, at Uganda og Rwanda havde invaderet Zaire, og at Rwandas hær begik massedrab på hutuflygtningene, fra flere uafhængige kilder og fra vores egne folk på jorden," siger embedsmanden til Information.
Oplysningerne om de hundredetusindvis af tilbageblevne flygtninge og massakrerne blev imidlertid hemmeligholdt for ikke at tvinge USA til at deltage i den planlagt FN-intervention for at beskytte flygtningene, mener man i nødhjælpsorganisationerne. Det var først og fremmest et spørgsmål om penge.
"En FN-intervention ville betyde oprettelsen af nye flygtningelejre i Zaire. Dette ønskede USA at undgå, lejrene vejede tungt på USA's stadig mindre nødhjæpsbudget,"siger Nicholas Stockton fra den britiske nødhjælpsorganisation Oxfam, der arbejdede i det østlige Zaire under krisen.
"Snarere end der var tale om en bevidst konspiration, var der lige som under folkemordet (i Rwanda, red.) i 1994 på grund af de manglende strategiske interessser et ønske om ikke at blive involveret og om at spare penge," vurderer Nicholas Stockton.

Kravet om en styrke
I løbet af november 1996 opstod et krav om en FN-interventionsstyrke, efter at Uganda og Rwanda hemmeligt havde angrebet flygtningelejrene i Zaire i september 1996, under dække af et lokalt oprør mod Zaires daværende leder, Mobuto. Flygtningene - ialt over en million - heriblandt militser og regulære hærenheder, der havde begået folkemordet i 1994, blev spredt i Zaires uvejsomme terræn.
Frygten for, at tusinder ville dø af sult, fik FN's sikkerhedsråd til efter voldsomt pres fra nødhjælpsorganisationer at bemyndige indsættelsen af en interventionsstyrke, der skulle beskytte flygtningene og sikre uddelingen af nødhjælp.
Udsigten til en intervention vakte bekymring hos den rwandiske regering, der betragtede flygtningene som en militær trussel, der skulle elimineres. Denne bekymring blev delt af Rwandas allierede USA, der ikke ønskede fortsat at betale for opretholdesen af flygtningelejre. For at forhindre FN-interventionen pressede den rwandiske hær flygtningene tilbage mod Rwanda med en knibtangsmanøvre.
I overensstemmelse med den rwandiske regerings ønsker startede den amerikanske regering en misinformeringskampagne blandt andet ved med henvisning til luftfotos at hævde, at katastrofen var afværget, eftersom alle flygtningene var vendt hjem.
Dette skete på trods af, at Washington havde detaljerede rapporter om, at den rwandiske hær foretog systematiske massakrer på hutuflygtningene, uden hensyntagen til om der var tale om militser eller kvinder og børn.
"Man havde valgt side og lukkede øjnene over for, hvad de foretog sig," siger kilden i det amerikanske udenrigsministerium.
"Hvis man vil vide, hvad der skete med flygtningene, bør man åbne arkiverne i Washington. Der er mængder af information om massakrerne, regeringen ikke ønsker frem," siger Cathi Austin fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.
Da omfanget af massakrerne begyndte at blive kendt, lagde USA afstand til den nye leder af Zaire, Laurent Kabila, der havde omdøbt landet til Den Demokratiske Republik Congo.

Spil for galleriet
Man havde ellers hidtil støttet Kabila både diplomatisk og politisk. Nu krævede man, at et undersøgelseshold fra FN's menneskerettighedskommision under ledelse af chileneren Roberto Garreton fik adgang til landet.
Dette var imidlertid kun et spil for galleriet, siger en højtstående FN-diplomat til Information.
"USA lod os forstå, at man ikke var interesseret i en opklaring af, hvad der skete med flygtningene. De havde deres egne interesser."
Ifølge Human Rights Watch opfordrede amerikanske diplomater i hovedstaden Kinshasa privat Kabila til ikke at samarbejde med efterforskningsholdet.
Holdet blev trukket ud af FN's generalsekretær Kofi Annan i april 1998 efter obstruktion fra Kabila, der ikke ville give observatørerne adgang til formodede massegrave.

nGunnar Willum er freelance journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu