Køberne flokkes om danske aktier, selvom nej-flertallet vokser. Investorerne er ubekymrede, siger Den Danske Bank og BG Bank efter ny KFX-rekord
Aktieinvestorerne lader sig ikke skræmme af udsigten til et dansk euro-nej.
Tværtimod strømmer køberne i øjeblikket til det danske aktiemarked, selvom de seneste meningsmålinger viser, at nej-siden fører stort.
Det kan aflæses på det toneangivende danske aktieindeks, KFX-indekset, som i går satte rekord for anden dag i træk.
Indekset er nu steget 18,6 procent siden årsskiftet, hvilket langt overgår de tilsvarende aktieindeks i eurolandene.
I Tyskland og Holland ligger de toneangivende aktieindeks således på samme niveau som ved årsskiftet, mens det franske indeks, CAC-40, kun er steget halvt så meget som KFX-indekset.
Udviklingen overrasker ikke Michael Bo, der er afdelingsdirektør i BG Banks aktieanalyse.
Han har netop undersøgt aktiemarkedets reaktion på det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992. Heller ikke dengang, var reaktionen voldsom.
"I 1992 faldt aktierne umiddelbart 7-10 procent umiddelbart efter, at danskerne stemte nej. Men 60 børsdage efter afstemningen havde aktierne til gengæld vundet det meste af det tabte tilbage igen, når vi sammenligner med udviklingen på de andre markeder. Vi kan altså ikke konkludere, at investorerne valgte at gå uden om Danmark på grund af vælgernes nej," siger Michael Bo til Information. Når det danske aktiemarked klarer sig relativt godt i øjeblikket, skyldes det samtidig, at fem-seks aktier har klaret sig fænomalt godt.
Vækstkometer
Såkaldte vækstaktier som Vestas, GN Store Nord, William Demant og NKT Holding har alle leveret tre-cifrede vækstrater i løbet af den første halvdel af året.
Og når stigningstakten er så høj, gør det ikke nogen stor forskel, om Danmark er med i den økonomiske og monetære union eller ej, påpeger Michael Bo.
"Det har været enkelte selskaber, der har trukket KFX-indekset. Og når efterspørgslen er så stærk, som det har været tilfældet for netop de selskaber, er det altså lige meget, hvilken valuta, de handles i," konstaterer Michael Bo.
Sektorfokus
Den vurdering er aktiechef Flemming Barleth fra Den Danske Bank enig i.
Han påpeger samtidig, at de internationale investorer i meget højere grad end tidligere fokuserer på sektorer frem for lande.
Det handler altså ikke om, hvor selskaberne ligger, men snarere om, hvordan de klarer sig i forhold til lignende selskaber.
"Investorerne er mere sektororienterede, end de nogensinde har været før. Og hvis Danmark har et selskab inden for den sektor, som de pågældende investorer finder interessant, så køber de det selskab, ligegyldigt om danskerne siger nej eller ja," vurderer Flemming Barleth.
Som udviklingen viser, er investorerne indtil videre ikke blevet særligt nervøse over, at 50 procent af vælgerne vil stemme nej og kun 43 procent ja, som det fremgik af en meningsmåling fra Greens Instituttet i fredagens udgave af dagbladet Børsen. Og ifølge Flemming Barleth, er det heller ikke et tema, som de udenlandske investorer interesserer sig for i øjeblikket.
"Det betyder ikke så meget. Vi skal tættere på den 28. september, før det for alvor slår igennem. Men på det tidspunkt vil det helt klart også få en større betydning," siger Flemming Barleth.
Stigende renter
Mens aktierne ikke er blevet påvirket synderligt af det stigende antal nej-sigere, tegner der sig et andet billede på obligationsmarkedet.
Her er de danske kurser faldet støt i forhold til de tyske kurser i takt med, at udsigten til et ja har fortonet sig.
Renteforskellen mellem 10-årige danske og tyske statsobligationer er nu oppe på 0,5 procentpoint, hvilket er 0,25 procentpoint mere end ved årsskiftet.
For de kortere papirer, som har betydning for de såkaldte flexlån er udviklingen endnu mere markant.
