Læsetid: 1 min.

Bagsiden af medaljen

21. juli 2000

Østrigs tid som stormagt er uigenkaldeligt forbi, så euroen kan vel ikke gøre den store forskel, mener ægteparret Heide

FORMAT - SOMMERTILLÆG Informations udsendte medarbejder

Østrig
WIEN - Et par stoppesteder fra de mondæne shoppinggader ligger Brunner Strasse, som er Wiens bud på et pænt indvandrerkvarter.
Gaden er præget af et stort antal boder med frugt og grønt, slagtervarer og billigt, men knap så moderigtigt tøj. I modsætning til størstedelen af Wiens forretninger og restauranter er priserne endnu ikke angivet i euro.
Allerede i 1998 begyndte Østrig - før Tyskland - at forberede borgerne på den nye valuta.
"Vi tænker ikke så meget over det - der er jo et stykke tid endnu," siger Maria Heide bag disken i hendes lille købmandsbutik, der nærmest ligger skjult bag de mange gadeboder.
Hendes mand Thomas kommer frem fra baglokalet og blander sig i pengesnakken.
"Vores schilling har længe været tæt bundet til den tyske mark, så på den måde gør det ikke den store forskel. Siden Første Verdenskrig har Østrig jo været en lille nation, så det er vel meget godt at være med i et tæt valutasamarbejde," siger han.
Ægteparret, der er i starten af 60'erne, glæder sig til at slippe for at veksle penge, når de rejser i Europa.
"Det er irriterende med alle de forskellige penge, som man ikke kan bruge, når man kommer hjem," siger Karl.
Hans kone er mere nostalgisk.
"Jeg kan godt lide de forskellige billeder af de royale og statsoverhovederne."
Karl indskyder, at det nationale symbol jo fortsat vil være på den ene side af europengene. Han kommer i tanke om, at det vist nok er en østriger, der har fået opgaven med at designe de nye penge.
"Jeg vil alligevel beholde nogle sedler og mønter som minde," siger Marie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu