Læsetid: 2 min.

Vi behøver et fælles sprog

28. juli 2000

'Alle skulle tale det samme sprog. Og det ville ikke genere mig, hvis det var fransk'

FORMAT - SOMMERTILLÆG

Frankrig
PARIS - Den 43-årige Felician Dupret bliver indfanget af informationsudsendte, da han er er på vej ud af en af den slags butikker, hvor man kan købe livsnødvendigheder som leopardsskindsbetrukne notesbøger, oppustelige lænestole og blomsterbeklædte badehætter. Men usædvanligt, og nyt i Paris er det, at butikken har det engelske navn "Why?", et af de nye fænomener I Eiffeltårnets stad, på linje med at film i biograferne til tider bevarer den engelske titel. Og det er i trit med de tanker Felician, der arbejder inden for IT-branchen, gør sig om europæisk identitet:
"Jeg tænker selvfølgelig på mig selv som fransk, jeg har endnu ikke vænnet mig til tanken om at være europæer, men det er nu også et spørgsmål om kommunikation. Jeg synes, at det største problem for europæisk samarbejde er sprogproblemet. Der kommer ikke nogen fælles identitet uden et fælles sprog."
-Så alle skal tale samme sprog?
"Ja."
- Hvilket?
"Ligemeget hvilket, det skal bare være det samme, vi kan jo ikke alle finde ud af det, I nordboere kan, med at tale en masse sprog. Så det ville selvfølgelig ikke genere mig, at det var fransk," siger Felician grinende og fortsætter: "Men det bliver jo nok til engelsk, og det gør ikke noget. Efter min mening er et fælles sprog det, der skal til for for alvor at binde landene sammen i EU."
- Hvad forbinder De med national suverænitet?
"Det siger mig ikke et klap."
Er der ikke noget særligt fransk, som De er bange for at miste, hvis integrationen i EU fortsætter?
"Nej, overhovedet ikke. Jo, så skulle det da lige være de legendariske franske oste, det er jo snart en vittighed, men selvfølgelig ville jeg være ked af at miste mangfoldigheden på grund af hysteriske regler om bakterier og svampe."
"Jeg har aldrig spurgt mig selv om, hvad EU skulle kunne bringe mig selv, jeg tror det hele handler om økonomi. Det med krigene, vover jeg at tænke, er et overstået kapitel. Hvad angår velfærden, så mener jeg egentlig, vi er temmelig forkælede her i Frankrig. Men jeg håber selvfølgelig, at om der sker noget, så skal det hele trækkes opad. Det kan vel ikke gå ud på, at der skal være en mindste fællesnævner, landene må inspirere hinanden til det bedste".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu