Frysetørrede mikroorganismer gør kål på algesuppen - de skal bare lige have varmen først
Haven i juli
Det hedder AQ3, og det lyder jo nærmest som en ny type kalasjnikov. Men det er bare en lille smule brunt pulver i en plasticpose på størrelse med en tændstikæske. Virkningen er til gengæld mindst på linje med, hvad en kalasjnikov kan udrette!
Hvortil nu så fjendtlig, Syberg, og hvem er fjenden?
Algerne i havedammen er svaret.
De var også et problem forrige år, men i år var det blevet så slemt, at dammen så ud, som om en uvenlig kæmpe havde opfundet den dybe tallerken og fyldt den med grønkålssuppe. Fiskene var ulegemlige, blege spøgelser, der gled rundt i dybet i rugende tavshed, hvis ikke de vendte bugen i vejret og døde flød op til overfladen. Den fiskedød, vi sidste år led af, var begyndt igen.
Naturligvis mistænkte jeg vandkvaliteten.
Uskadeligt
Faktisk var jeg derhenne, hvor jeg var parat til lidt af hvert. Jeg fandt et såkaldt 'algestop'-præparat, i vores lokale tømmerhandel, hvor brugsanvisningen garanterede uskadelighed for dyr og planter, blandede det med søvandet i den angivne mængde og vandede, som foreskrevet, overfladen.
Vandet blev foruroligende neongrønt. Men der skete ganske rigtigt ikke noget, hverken med dyr eller planter. Faktisk skete der ikke noget overhovedet.
Nogen tid efter besøgte vi en planteskole, vi ikke kendte. Selvfølgelig researchede jeg hylderne efter noget, der kunne hamle op med grønkålssuppen, og gemt bort i et støvet hjørne fandt jeg AQ3 og købte det med fornemmelsen af at være den første liebhaver nogensinde.
Frysetørrede mikroorganismer, der æder algerne, forklarede brugsanvisningen, som desuden manede til besindighed: Eftersom mikroorganismerne skulle bruge tid til det - indrømmet - overdådige måltid, jeg serverede for dem, ville det tage tre uger til en måned, før resultatet viste sig.
Desuden måtte der ikke være vandet med kemiske midler inden for den seneste måned, og hvis ph-værdien var for høj ville midlet heller ikke virke.
Vandværksvand kunne også tage livet af organismerne, og det hele virkede lidt ligesom den elektriske slankemadras eller den dyre rynkecreme, hvor man også skal iagttage så mange forskellige forholdsregler "for at opnå et godt resultat", at sælgeren er sikker på at have en forklaring parat, når skidtet alligevel ikke virker.
Tillidvækkende
Til gengæld var brugsanvisningen så omfattende og grundig, at man fattede tillid til, at Sønderborg Frø aps, der producerer AQ3 faktisk mente det.
Så jeg kontrollerede i havedagbogen, at der var gået en måned siden min affære med det neongrønne, og vandede overfladen godt igennem med det brune.
Denne gang var den umiddelbare virkning usynlig. Og tiden gik.
Efter tre uger var der intet sket, og jeg begyndte at tænke tænkte det nok. Der gik tre uger og en dag. Tre uger og to dage. På tredjedagen henkastede husets herre, at vandet vist var blevet klarere. Et eftersyn resulterede i et forbeholdent 'måske', men dagen efter var der ingen tvivl. Og da ugen var omme, var vandet krystalklart, man kunne se bunden på det dybeste sted med én meter vand. Fiskene funklede som dyborange juveler.
Derfor vil jeg undtagelsevis gerne reklamere: Kan ej du bunden på din havedam se - gør den klar som en bjergbæk med AQ3!
(Også fordi jeg er skrækslagen for, at midlet skal gå ud af produktion, fordi for få kender det.)
Californiske golfbaner
Jeg ringede til Sønderborg, for at få at vide, hvad jeg skyldte min lykke. Men naturligvis var det en fabrikationshemmelighed, hvilke bakterier, det brune pulver var sammensat af, forklarede en venlig Jürgen Reinemer, som jeg fik i røret.
Men han kunne berette, at amerikanske forskere havde udviklet det til vanding af golfbaner i Californien, hvor man ikke må bruge vandværksvand til den slags og derfor opsamler regnvand i deponier - der selvfølgelig bliver grønne på ingen tid.
Jürgen Reinemer kunne også fortælle, at man kan sænke dammens ph-værdi ved at udlægge klyner (mosetørv) eller ved hjælp af et sphagnum-granulat med et højt indhold af ph-sænkende huminsyre. Ligesom en ph-stav til måling af ph-værdien fås det på planteskoler.
Hvorfor vidste jeg ikke det?
Videre fik jeg forklaret vigtigheden af at holde en våge åben i frostperioder for at undgå dannelse af sumpgasser mellem isen og vandoverfladen - det slår nemlig fisk ihjel - og sluttelig lovede Jürgen Reinemer at sende mig en oversigt over fiskesygdomme. De dør nemlig stadig.
Men åkanderne, der har blomstret siden junis begyndelse, flyder på det klareste, reneste vand.
