Læsetid: 1 min.

Blid hjælp fra Amerika

22. juli 2000

Lider De under kollegers manglende hygiejniske forståelse, så læs her

FORMAT - SOMMERTILLÆG

Lider De under en kollegas dårlige vaner eller manglende hygiejniske evner, og har De hidtil ikke kunnet finde en pæn og dannet måde at give udtryk for Deres irritationen på?
Kære læser, De er en af mange, men Deres lidelser kan meget vel være overstået, for en gruppe ualmindeligt dygtige og kreative unge mennesker, med særdeles veludviklede iværksættergen, har nu etableret en lille forretning med det formål bekæmpe gener af den sort.
Som i så mange andre tilfælde kommer hjælpen fra Amerika, og forretningen er naturligvis etableret på Internettet.
På hjemmesiden www.gentlehints.com er det således muligt at bestille et brev til den eller de af Deres kolleger, hvis dårlige vaner eller manglende hygiejniske indsigt, De føler dem generet af. Fordelen ved brevet, der koster mellem 8 og 12 dollars alt efter hvilken variant De vælger, har den store fordel, frem for en direkte henvendelse, at brevet tilsendes modtageren i en diskret forsendelse - og tilmed ganske anonymt. Brevet er holdt i venlige toner, og alle varianter indledes med bemærkningen: Someone who cares would like you to know...
Dernæst følger en venlig og forklarende tekst, der gør modtageren opmærksom på, at vedkommende er generende for sine omgivelser. Brevet fås i følgende varianter:
*Dårlig ånde
*Ansigtshår (Kvinder)
*Skæl
*Luft i maven
*Fedtet hår
*De taler for meget (generelt)
*De taler for meget og afbryder
*Kropslugt
*Hår i ører/næsen
*Bordskik
*Efter toiletbesøg
*Holden sig for munden
*For megen parfume/cologne
Med hver brev udsendes der en lille gave, som eksempelvis et stykke sæbe, en tandbørste eller en trimmer til behåringen i ører/næse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her