Læsetid: 8 min.

Danmark har en rig tradition for nationalisme

15. juli 2000

Bare fordi man ikke kan lide debatten, nytter det ikke at benægte, at der findes en aktiv kritik i samfundet, mener Peter Madsen, professor i Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet

Kritik forbudt?
Man kan ikke som Suzanne Brøgger sige, at der ikke er plads til kritisk aktivitet. Kritikken af venstreorienterede synspunkter fylder eksempelvis ganske meget," siger Peter Madsen, professor i Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.
- Det kan du selvfølgelig have ret i, men den kritik kan vel knap siges at forholde sig kritisk til samfundet i almenvellets interesse - den er mere partikulær?
"Det er rigtigt, at deltagerne i dén debat er mere interesserede i at kritisere personer og synspunkter end de faktiske forhold. Kritikken her tjener vel nærmest til at konsolidere nogle andre miljøer end dem, der tidligere frembragte den venstreorienterede kritik."
"Men tag så kritikken af indvandringen, den er livlig og energisk og forholder sig til samfundets tilstand. Bare fordi man ikke kan lide de synspukter, der kommer til udtryk, nytter det ikke noget at benægte, at de er der."
- Stadigvæk kan man indvende, at det er en 'de-skal bare-væk'-kritik, ikke en debat, der kvalificeret drøfter, hvad der kan gøres bedre.
"Nåh, der har da for eksempel været forslag fremme om at støtte oprettelsen af flygtningelejre tæt på det sted, folk flygter fra. Det er da et synspunkt, der forholder sig til flygtningeproblemet - uanset, hvad man i øvrigt synes om synspunktet."
"Og det er også en holdning, der bygger på grundlæggende elementer i den danske nationale selvforståelse. Den uhæmmede nationalisme i den aktuelle situation ligger i forlængelse af en lang dansk tradition - se blot på Højskolesangbogen, som gerne betragtes som en slags kompendium i dansk identitet."
"Man kunne selvfølgelig ønske sig større gennemslag af kritik, der udgår fra andre traditioner, såsom oplysningstraditionen og den progressive arbejderbevægelse med vægt på solidaritet og lighed, på menneskelig værdighed og med et alment humant synspunkt som grundlag; denne strømning findes jo også i vores tradition, men den står nu i stigende grad i modsætning til nationalismen. Så snart solidariteten skal udstrækkes ud over det nationale, går traditionerne fra hinanden."
- Det er den brudflade, der deler Socialdemokratiet, du beskriver der?
"Også det. For at gøre en lang historie kort: Vi har den nationale retning og den internationalistiske solidaritets- og oplysningstradition, og så har vi den individ- og frihedsorienterede, som den for eksempel kom til udtryk i Det moderne Gennembrud. Alle tre holdninger hører til dansk tradition, det kan man ligeså godt se i øjnene. Man må gøre sig klart, at Dansk Folkepartis synspunkter ikke er fremmede for danske kultur - tværtimod: De henter på mange måder deres kraft fra dansk kulturs rødder."
- Sådan som du stiller det op, siger du så ikke, at problemerne er uundgåelige, så snart Danmarks etniske fællesskab brydes?
"Jo, det er uundgåeligt, at skellet mellem elementerne i dansk tradition viser sig - uundgåeligt for så vidt som man ikke kan melde sig ud af den aktuelle virkelighed. Derfor er det nødvendigt at tage alle danske traditioner op til kritisk overvejelse - ikke mindst den selvgode nationalisme."
- Men dér hvor kritikkens rolle kommer ind, er vel i spørgsmålet om, hvad der kan gøres ad politisk vej?
"Altså vejen fra kritik til forandring. Måske er det et generationsbetinget spørgsmål, du stiller dér, fordi vi har været unge i en tid, hvor forestillingen om omfattende forandringer af samfundet var nærværende, og det er en stemning, man ikke kan forsøge at opretholde uden at blive skuffet."
"Men på den anden side set er der jo sket meget store forandringer igennem de sidste årtier! Antiautoritære holdninger har sejret bredt i samfundet - og alt bliver jo ikke rullet tilbage igen."
"Ikke for det: Også det antiautoritære moment kan udfolde sig som egoistisk selvtilstrækkelighed, det skal man naturligvis ikke se bort fra. Heller ikke her råder entydighed."

Forandringerne har været så store, mener Peter Madsen, at man kan opfatte nutiden som en art restaurationstid, en reaktion mod omskiftelserne i de foregående årtier.
"Således opfatter jeg den kritik af venstrefløjen, vi indledningsvis var inde på, som et restaurationsfænomen - helt uanset indholdet i kritikken og dens eventuelle berettigelse. Men i et demokrati kan man ikke tage det som anledning til at lamentere over, at man ikke har den offentlige mening med sig."
"I stedet skulle man se på, hvad der er sket med den type energier, som tidligere udfoldede sig i progressiv kritik."
- Hvad er dit bud?
"Indledningsvis skal man jo huske på, at de stadig findes f.eks. i forbindelse med miljø- og trafikpolitik og den slags, hvor opmærksomheden rettes mod hverdagslivets betingelser."
"Mere overordnet kunne man imidlertid spørge, om ikke alt for megen energi kanaliseres ind i perspektivløs EU-modstand? Hvilke forestillinger og hvilket engagement gemmer sig der? Sker der ikke et voldsomt misbrug af psykisk og politisk energi i modstanden mod EU? Hvis ikke energien blev brugt dér, tror jeg, det kunne ændre billedet."
- Det er muligt, du har ret i, at en række mennesker, der før 1972 var aktive på andre fronter, i dag bruger krudtet imod EU. Men de fleste af modstanderne stemmer vel bare nej uden at være hverken mere eller mindre aktivt kritiske af den grund?
"Når man spørger efter grundlaget for en kritisk debat, så er spørgsmålet i høj grad også, hvilke temaer der drøftes over middagsbordene, temaer som rækker ud over den private sfære. Også dér, tror jeg, EU optager meget plads."
"Men nu er jeg selv godt i gang med at kritisere andre menneskers synspunkter i stedet for at gå efter sagen. Derfor vil jeg gerne argumentere ud fra et konkret eksempel."
"Ifølge en artikel i det udmærkede Guardian Weekly findes der noget, der kalder sig Transatlantic Business Dialogue, en organisering, hvor topchefer fra USA og Europa mødes. På forskellige områder går de sammen - én fra Europa og én fra USA for at 'udveksle synspunkter' med to udpegede embedsmænd tilknyttet - en amerikansk og en fra EU. Disse fire-personers-grupper udformer forslag til ændringer af love og regler,med speciel interesse for at udvande eller komme af med lovgivning, der beskytter eksempelvis miljø og arbejdskraft. Der er med andre ord tale om systematiske, organiserede og indflydelsesrige bestræbelser på at nedbryde det, som vi almindeligvis betragter som fremskridt i vores velfærdssamfund."
"Dét er et eksempel, man kan bruge på at sige: Sé, sådan er EU, det er et kapitalistisk projekt, dér kan I selv se!"
"Men man kan også tage det som anledning til at sige: Hvad andet end et ændret EU kan hamle op med amerikansk lobbyisme i den vægtklasse? Efter min mening må man udvikle den politiske bevidsthed på EU-niveau og udøve indflydelse ad politisk vej. Hvor mange ville drage den konklusion, at så må man være modstander, mener jeg, at der er så meget desto mere brug for en stærk europæisk organisering, altså mere
union."
"I det større perspektiv står modsætningen mellem internationale erhvervsinteresser med USA i ryggen på den ene side og de europæiske velfærdsstater på den anden side. Og hvad kan støtte velfærdsstaternes overlevelse og videreudvikling andet end et styrket EU?"
- Indvendingen er naturligvis, at EU ikke ser ud til at udvikle sig i den retning, du ønsker?
"Udviklingen i EU er afhængig af regeringerne i de enkelte medlemslande og af Europa-Parlamentet. Der er to strømninger også inden for EU, en dereguleringsstrømning og en socialliberal, socialdemokratisk strømning med tilhørende opmærksomhed på miljø, arbejdsvilkår, kvinders forhold, madvarekontrol osv. Og i de senere år har EU da udviklet sig i den sidste retning."
- Hvornår gik det efter din mening galt for den danske kritiske bevidsthed? I 1972 eller i 1864 - jævnfør Højskolesangbogen?

Sårfeberen fra Dybbøl har givetvis hærget mere end godt er, men den danske nationalisme er jo af endnu ældre dato. Mit anliggende her er imidlertid den mærkværdige indadvendthed og nationale selvoptagethed, vi er vidne til i disse år, og som er med til at blokere for aktiv politisk medvirken i internationalt perspektiv."
- Det er vel ikke noget specielt dansk fænomen? EU-skepsissen i de europæiske befolkninger er ganske stor. Og den kritiske debat fraværende?
"At nationalistiske dårligdomme også kan vise sig i andre lande er en ringe trøst. Men apropos savnet af kritisk samfundsdebat vil jeg godt minde om, at det ikke er nogen normaltilstand, at intellektuelle er kritisk optaget af samfundsforhold. At så mange har været det så stærkt i nogle årtier af vores levetid er snarere en undtagelse. I øvrigt skal man ikke glemme, at der er rige traditioner for højreorienteret intellektuelt kritisk samfundsengagement - også i Danmark. Et bidrag til afviklingen af kritik blev leveret af den såkaldte postmodernisme, der lettede intellektuelle for samfundsengagementet og legitimerede deres venden tilbage til egne snirkler. Ikke sandt: de store fortællingers tid er forbi, så hvorfor ikke koncentrere sig om noget småt?"
"Hvad der er af debat har i det hele taget ofte noget fordrejet verdensfjernt over sig. Eksempelvis blev alle (eller i al fald påfaldende mange) efter murens fald pludselig enige om, at der havde været socialisme i Sovjetunionen! Før 1989 var det en udbredt opfattelse, at hvis der var noget sted, hvor der ikke var socialisme, så var det i det sovjetiske partidiktatur."
"Suzanne Brøgger er inde på, at en kritisk holdning forudsætter en forestilling om en utopi eller i det mindste et sæt vurderingskriterier, der kan sætte de aktuelle forhold i relief."
"Menneskerettighederne spiller i dag en sådan rolle - de er retningsgivende for kritik. Men hvor vigtige de end er, så er de kun rammesættende, de siger ikke noget om indretningen af samfundet inden for disse rammer. Med skrotningen af enhver tanke om socialisme er også tanken om fælles, demokratisk forvaltning af samfundsmæssige ressourcer og af udviklingen af mellemmenneskelige relationer gået tabt. Principielt set. Som princip gælder kun det individuelle valg - hvis man skal tro den offentlige debat. I praksis tager det sig naturligvis anderledes ud. De rammer, valg kan træffes indenfor, sættes under alle omstændigheder gennem sam- og modspil mellem offentlig regulering og markedskræfterne. Kritisk samfundsdebat er i alt for stort omfang blevet reduceret til debat om de rette individuelle valg, som f . eks. kan tages af 'den kritiske forbruger'. Dermed bliver samfundskritik til indbyrdes kritik, moraliserende."
"Men kritik af samfundet må gælde de betingelser samfundet sætter for valgene. Og hvad kan de måles på? Det er det ene spørgsmål, en kritisk samfundsdebat må tage stilling til. Det andet er, hvordan ændringer kan bringes til veje? Bl.a. gennem offentlige tiltag på demokratisk grundlag. Det er i forhold til dem, samfundskritik kan blive til politisk kritik."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu