Læsetid: 3 min.

Danmark bliver stadig skævere

26. juli 2000

I Rungsted har de 600.000 mere pr. husstand om året end i Københavns Sydvestkvarter

De rigeste i Danmark har postnummer 2960 Rungsted Kyst. Her har en husstand en bruttoindkomst, der er næsten fire gange så høj som på det fattigste postnummer, 2450 København V.
814.000 kroner er den gennemsnitlige årlige husstandsindkomst i Rungsted, mens den i Københavns Sydvestkvarter er beskedne 211.000 kroner, 44 procent under landsgennemsnittet.
Ulighederne i dagens Danmark er store, og statistikken tyder på, at de er vokset.

Meget mere til nogle
Danmarks Statistik udgav tirsdag publikationen Nøgletal på postnumre år 2000, der blandt andet viser indkomstforholdene i hele landet, opdelt efter postnumre.
Information har sammenlignet årets tal med samme opgørelser gennem de seneste 15 år, og mønstret er tydeligt: Alle steder i landet er der sket en stigning i bruttoindkomsten, men stigningen er langt størst for de rige.
Hvor en husstand i Rungsted allerede i 1985 var 286.000 kroner foran en gennemsnitshusstand i København SV, så har man i dag et forspring før skat på ikke mindre end 603.000 kroner.
"Det er helt klart, at de bedst stillede har fået mange flere penge at bruge. Både indkomst og overskud af egen ejendom er steget for de rige i denne periode," siger økonom Martin B. Hornstrup, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Information.
Præcis hvor meget indkomstforskellene har ændret sig mellem husstande i de mest velstillede områder og husstande i de dårligst stillede, er dog svært at gøre op, understreger Martin Hornstrup.
Beskatningen af indkomsten har f.eks. betydning for, hvor meget de to grupper har tilbage i hånden til forbrug. Folk med høj indtægt har højere trækprocent, men til gengæld også større fradragsmuligheder, og derfor er det ikke enkelt at sige, hvor stor forskellen er efter skat. Ifølge Martin Hornstrup bidrager skattesystemet til en vis udjævning af de store forskelle.
Rige holder sig væk
At der er store uligheder både før og efter skat bekræftes dog af tal fra Danmarks Statistik, der fortæller, at den bedst stillede tiendedel af befolkningen i 1997 fik 26 procent af indtægterne, beregnet før skat, og 24 procent efter skat.
Mens den nederste tiendedel lagde beslag på bare 1,7 procent af indtægterne, regnet før skat, og på næsten det samme - to procent - efter skat. Skatten flytter altså ikke meget. Opgjort på denne måde var forskellene mellem rige og mindrebemidlede tilsvarende næsten uændrede fra 1990 til 97.
Fra 1994 blev der ændret i reglerne for indkomstoverførsler, den såkaldte brutto-
ficering, som i indkomststatistikken betyder, at de reelle uligheder i indkomst sløres. Man får et lidt pænere billede af udviklingen i perioden, end der egentlig er grundlag for, siger statistiker Tom Rishøj, Danmarks Statistik.

Falder igennem
"Opgjort nationalt siges det som regel, at der er sket en svag udligning af indkomstforskellene, men det, man skal lægge mærke til, er, at nogle områder falder helt igennem indkomstsmæssigt," siger lektor ved Geografisk Institut på Københavns Universitet, Hans Thor Andersen.
"Det gælder netop områder som Københavns Sydvest- og Nordvestkvarter. Her bor mange bistandsmodtagere og marginaliserede fra arbejdsmarkedet, og samtidig holder de høje indkomstgrupper sig fuldstændig væk fra disse områder."
De nye nøgletal fra Danmarks Statistik viser, at de bedst stillede danskere stadig bor nord for København i Rungsted, Klampenborg, Skodsborg, Vedbæk og Holte - i det såkaldte whiskybælte - men der er også en tydelig ring af velstand rundt om hovedstaden, fra Greve og Solrød i syd over Lejre i vest til Gentofte i nord.
"Det handler om relativt unge familier, hvor begge er erhvervsaktive med en ret solid indkomst. De vælger i dag at bosætte sig ude, hvor der er natur og skov og frisk luft, men i køreafstand til København. Derfor er det også i disse postnummerområder, at vi finder høje tal for bilbesiddelse. Det samme mønster ses i en ring omkring Århus," siger Tom Rishøj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu