Læsetid: 3 min.

Danskerne ved for lidt om euroen

17. juli 2000

Danskerne ved ikke, hvordan den fælles mønt kommer til at fungere i praksis - ja-siden tør ikke informere af frygt for at virke skråsikre og mener, at nej-siden spekulerer i uvidenheden

Et stort flertal af danskerne føler sig dårligt eller slet ikke informeret om, hvordan den fælles mønt, euroen, kommer til at fungere i praksis.
Det fremgår af en rapport om den europæiske befolknings viden om euroen, som Eurobarometer, en institution under EU's statistiske kontor, offentliggjorde i sidste uge (omtalt i Inf. torsdag).
49,8 procent af danskerne svarer, at de føler sig "ikke særlig godt" (not very well) informeret, mens hele 9,2 procent slet ikke føler sig informeret. Undersøgelsen viser også, at danskerne ikke aner, om den danske valuta er bundet til euroen, om man kan betale med euro via check og kreditkort, eller hvor længe de nationale valutaer bliver ved med at eksistere, i de lande, der er med i euroen.
Undersøgelsen tegner et billede af en europæisk befolkning, der er bange for at blive snydt i forbindelse med overgangen til den nye valuta.

Uvidenhed giver myter
Venstres politiske ordfører, Ulla Tørnæs, er ked af, at danskerne ved så lidt om det rent praktiske forløb i forbindelse med euroens eventuelle indførelse.
"Det er meget ærgerligt, for jeg tror, at mere konkret viden om, hvordan det hele fungerer kunne være med til at punktere nogle af de myter, der eksisterer," siger hun.
Ulla Tørnæs mener, at regeringen og den øvrige ja-side har været for forsigtige med den slags oplysning, fordi de frygter, at det vil blive udlagt som om, de opfatter folkeafstemingen den 28. september som en formssag.
"Men jeg taler om det på alle de møder, jeg er på. Netop fordi jeg tror, det kan gøre folk mindre usikre," siger hun.
Socialdemokratiets EU-ordfører Claus Larsen- Jensen mener også, at frygten for at virke skråsikre har afholdt ja-siden fra at informere.
"Selv i Sverige, som ikke er med, og som ikke skal til afstemning har man lavet omfattende informationskampagner. Men det har vi været forsigtige med for ikke at blive beskyldt for noget," siger han.
Han finder danskernes manglende viden dybt problematisk og henviser til, at Folketingets EU-oplysning kommer med en tilsvarende rapport i næste uge - med næsten samme tal.

Behov for klarhed
"Det viser, at der er behov for større klarhed. Jeg synes vi skal i gang med at informere helt konkret om, hvad det er, vi skal stemme om, og hvad euroen betyder. Vi skal fortælle folk, hvad den betyder for løn, priser og pension, men understrege at velfærden er vores egen beslutning," siger han.
Claus Larsen-Jensen mener, at uvidenheden om det konkrete er til gavn for modstanderne.
"Når man ikke ved, hvad euroen helt konkret er, er det nemmere at holde fast i nogle skræmmebilleder om, hvad det kunne blive," siger han.
Både Claus Larsen-Jensen og Ulla Tørnæs mener, der skal mere konkret oplysning ud til borgerne.
"Det har jeg flere gange opfordet Marianne Jelved til. For det må være en statslig opgave. Partierne står jo for den politiske oplysning," siger Ulla Tørnæs.
Medlem af Euro-Parlamentet for JuniBevægelsen Jens-Peter Bonde afviser at skulle have en interesse i at holde fast i uvidenheden.
"Jeg har netop færdiggjort bog nummer 33 om EU, så den føler jeg mig ikke ramt af," siger Bonde
Han mener, uvidenheden i forhold til EU er et grundproblem, som skyldes, at folk aldrig har fået at vide, at EU træffer mange vigtige beslutninger.
"Det betyder, at folk kobler af, når de hører noget i radioen, fordi det er så fjernt. Intelligensen er lang større end den konkrete viden," siger Jens-Peter Bonde.
Han opfordrer til at man laver en husstandsomdelt avis med fælles tekster fra modstandere og tilhængere.
"Folk skal have oplysninger, som de kan fæste lid til " siger han.
Enhedslistens Søren Kolstrup mener, det er helt naturligt at folk står af debatten.
"Det er udtryk for, at hele euroen er et fremmedgørende element, som ligger fjernt fra folk," siger han.
Han stiller sig uforstående over for, at tilhængerne ikke skulle turde oplyse om de konkrete følger af euroen, men han vil ikke afvise, at han ville beskylde ja-siden for at være skråsikre, hvis de begyndte at informere om, hvordan man skal forholde sig helt konkret ved overgangen til den fælles mønt.
"Nej, jeg tror jeg vil nøjes med at grine ad dem," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her