Læsetid: 1 min.

Dyrskue og Zoo

1. juli 2000

Feriedage 14

FORMAT - SOMMERTILLÆG

En anden god måde at tjene penge på er ved at arrangere et stort dyreskue for vennerne og hele familien.
Ligesom på et rigtigt dyrskue skal du stille telte og indhegninger op, som dyrene kan gå rundt i.
Du kan selvfølgelig bruge din familie som dyr - køer og aber og den slags - men måske er det bedre, hvis du bruger dine egne kæledyr - hunde, katte, heste, marsvin, jordrotter, hamstere, akvariefisk og fugle og papagøjer.
Hvis du ikke har så mange kæledyr - eller hvis de ser lidt for kedelige ud - så har du sikkert en masse tøjdyr, du kan bruge i stedet for.
Så viser du dyrene frem for alle tilskuerne, og du kan holde konkurrencer om, hvilket kæledyr eller tøjdyr, der kan løbe hurtigst, hoppe højest eller spise mest.
Du kan også vælge en dommer blandt dit publikum, som så skal være med til at kåre det flotteste, sjoveste, underligste, tykkeste, tungeste og sødeste dyr på hele dyreskuet. Dyret skal så have en præmie - en ekstrastor gulerod f.eks.
På samme måde kan du lave en zoologisk have og måske lade som om, de helt almindelige kæledyr er farlige og sjældne dyr fra Afrika eller Sydamerika.
Du kan selv være dyrepasseren, der fortæller om dyrene, og om hvordan du satte dit eget liv på spil for at fange lige netop disse blodtørstige rovdyr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu