Læsetid: 1 min.

Enhedslisten inddrager Ombudsmanden

15. juli 2000

Foreløbig sidste patron i centermodstandernes arsenal er en klage
til Folketingets Ombudsmand

Klagesag
Folketingsmedlem Søren Kolstrup fra Enhedslisten har i slutningen af juni klaget over, at miljøministeren efter Kolstrups vurdering har tilsidesat planloven fra 1997.
Hos Ombudsmanden oplyser fuldmægtig Helle Hübertz Mortensen, at Ombudsmanden med brev den 4. juli har spurgt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, om de gentagne samråd om sagen i maj og juni måned alene har haft orienterende karakter - eller om der også er foregået en reel politisk behandling.
Kun i første tilfælde vil det nemlig ifølge reglerne være muligt for Ombudsmanden at se nærmere på sagen.

Livet i haverne
Mens Steen & Strøm og TK-development nu er ved at finde gravemaskinerne frem, venter Søren Kolstrup på svar fra Folketingets Ombudsmand.
"Jeg er overbevist om, at planloven ikke blot er blevet anvendt særdeles kreativt, men på afgørende punkter sat ud af kraft", udtaler Søren Kolstrup.
"Enhver ved, at Svend Auken har været udsat for et massivt pres, så Ørestadsselskabet kan gennemføre en gammel salgsaftale, som netop forudsætter godkendelsen af det enorme butikscenter ved en motorvej i udkanten af byen. Inden for en omkreds på en kilometer ligger der stort set kun nogle kolonihaver," som Søren Kolstrup siger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu