Hvad har Tyrkiet, Storbritannien, Vietnam og Irak til fælles?
FORMAT SOMMER-TILLÆG
Lap og las 6
Hvorfor spilde penge på at lave forskellige penge, når man kan nøjes med ens penge? Praktiske og sparsommelige stater som Tyrkiet, Storbritannien, Vietnam og Irak ser tilsyneladende ingen grund til at gå til kreative yderligheder, når der skal findes motiver til pengesedlerne. Derfor er de forskellige værdier inden for hvert mønt stort set smykket ens. Samtidig understreges magtdistancen, som det hedder i sociologien. For det er jo ikke et grantræ eller en bondekarl, der gentages fra seddel til seddel, men magtens mænd - og en enkelt kvinde.
Skulle euroen en skønne dag tvinge allestedsnærværende forfader Atatürk fra Tyrkiets sedler, må folket fælde en tåre.
Det samme gælder Storbritanniens Elisabeth II, der troner seddel op og seddel ned - i øvrigt også på valutaen fra anglofile stater som for eksempel Gibraltar, Isle of Man, Bahama-øerne, St. Helena, Falklandsøerne, Cayman-øerne og Belize - mens dronningen kun får lov at stikke hovedet frem på enkelte sedler i Canada, New Zealand og Australien. Hun har dog forvaltet sit pund godt.
Det samme har Saddam Hussein, omend hans penge hedder dinarer. På 100-dinarsedlen har han i overmod endog ladet sig afbillede ved siden af et af sine giftgasdepoter (kaldet Al-Ukhyder-slottet).
Fans af Ho Chi Minh kan købe mandens portræt dyrt eller billigt, da han findes på alle vietnamesiske sedler, lige fra 2.000 dong til 50.000 dong. Det skal dog ikke forlede nogen til at tro, at de kommunistiske stater til hobe kaster koryfæerne i grams. Mao optræder kun i et gruppeportræt på en enkelt af Kinas sedler, og Fidel Castro holder sig helt væk fra Cubas pesos. Til gengæld kan man købe et portræt af Ernesto Che Guevara for sølle tre cubanske pesos. Han er tilsyneladende ikke i så høj kurs.
*Europas nationale pengesedler vil forsvinde til fordel for euro eller elektronisk valuta. Vi er gået tæt på skilderierne, før det er for sent. Dette er den sidste artikel i serien
